Annonce
Faaborg-Midtfyn

Et halvt år efter politiker-løfte: Mai-Britt har stadig ikke fået vigtigt vippeleje

21-årige Mai-Britt Knudsen har muskelsvind, og et vippeleje er afgørende for, at hun kan træne sine muskler. Hendes nuværende vippeleje er dog ved at falde fra hinanden, og selvom alle mener, hun skal have et nyt, må hun stadig nøjes med det gamle. Arkivfoto: Kim Rune
Praktiske udfordringer betyder, at 21-årige muskelsvindsramte Mai-Britt Knudsen endnu ikke har fået det afgørende vippeleje, som kan sikre hendes evne til at stå oprejst. Det på trods af, at to V-politikere lovede et nyt vippeleje for et halvt år siden.

Ringe: 21-årige Mai-Britt Knudsen er begyndt at spekulere på, om hendes vakkelvorne, men yderst vigtige, vippeleje mon nogensinde bliver erstattet med et nyt.

Det er noget, som hun i flere år har kæmpet for, og som to politikere for seks måneder siden i disse spalter lovede, at hun endelig ville få. Men et nyt vippeleje er endnu ikke dukket op på Mai-Britt Knudsens adresse.

Et vippeleje er et slags ståstativ, som vipper Mai-Britt Knudsen fra en liggende stilling til en oprejst stilling. Det er afgørende for, at Mai-Britt Knudsen, som lider af muskelsvind, også i fremtiden kan træne sine muskler og dermed stå på sine ben. Noget, som meget få med den lidelse kan i Mai-Britt Knudsens alder.

Det vippeleje, som Mai-Britt Knudsen har nu, er så slidt, at det bogstaveligt talt er ved at falde fra hinanden. Beslag og hjul ryger med jævne mellemrum af og skaber farlige situationer for den skrøbelige, unge kvinde.

- Jeg er nervøs, hver gang jeg skal op at ligge på det, og vippelejet bliver jo ikke mere stabilt med tiden, forklarer Mai-Britt Knudsen.

Annonce
Mai-Britt Knudsen er en af få muskelsvindsramte, som stadig kan stå oprejst i en alder af 21 år. Hvis hendes vippeleje går i stykker, og hun skal undvære det i eksempelvis bare 14 dage, kan det betyde, at hun aldrig kommer til at stå igen. Privatfoto

Politikere slog i bordet

Avisen fortalte første gang om det vakkelvorne vippeveje for et halvt år siden. På det tidspunkt havde Mai-Britt Knudsen ventet i to år på et nyt vippeleje. Sagen var strandet, fordi hverken kommunen eller regionen ville betale regningen på omkring 30.000 kroner - selvom begge mente, at Mai-Britt Knudsen havde behov for et nyt vippeleje.

Avisens omtale fik imidlertid regionspolitikeren Bo Libergren (V) og den lokale politiker Herdis Hanghøi (V) til at slå i bordet og forlange handling. Lovgivningen siger nemlig, at en af myndighederne skal lægge ud for vippelejen og bagefter tage slagsmålet internt, så borgeren ikke bliver fanget i systemet.

- Det er ganske enkelt ikke i orden. Længere er den ikke, og derfor bliver det også løst nu, sagde Bo Libergren om Mai-Britt Knudsens sag tilbage i april.

Men nu, et halvt år senere, må Mai-Britt Knudsen stadig risikere sin førlighed med det gamle, slidte vippeleje.

Nyt vippeleje duer ikke

Det er dog ikke sådan, at der slet ikke er sket noget i sagen. Ergoterapeuter fra Faaborg-Midtfyn Kommune har i mellemtiden været på besøg i hjemmet lidt uden for Ringe. De har faktisk også haft et splinternyt vippeleje med.

- Men det nye vippeleje har skæve ben, så det kan ikke komme helt tæt på mit badebriks, forklarer Mai-Britt Knudsen ude på badeværelset.

Det er et tomands-arbejde at få Mai-Britt Knudsen op at stå. Først bliver hun lagt på ryggen på det såkaldte badebriks, som hun også bruger, når hun skal vaskes. Fra badebriksen bliver hun ganske forsigtigt rullet over på vippelejet, som herefter bliver vippet fra en vandret stilling til en oprejst.

Men for at rulle-finten kan lade sig gøre, er det afgørende, at vippelejet og badebriksen kan stå helt tæt sammen. Derfor er det et problem, at det nye vippeleje har skæve ben.

- Jeg kan jo ikke komme over på det nye vippeleje, og så er jeg jo lige vidt, konstaterer Mai-Britt Knudsen.

Vippelejer som det gamle er ikke længere i produktion, og derfor kan kommunen ikke bare bestille et tilsvarende.

Mai-Britt Knudsen har imidlertid foreslået flere løsninger; at kommunen bestiller en helt tredje type vippeleje, at det nye vippelejes stativdel modificeres, så det passer med badebriksen, eller hun kan få en ny badebriks, som passer med det nye vippeleje. Men det har kommunen ikke svaret på, fortæller hun.

Nyt firma skal på banen

Myndighedschef i Faaborg-Midtfyn Kommune Stine Justi forklarer i et skriftligt svar til avisen, at der er flere årsager til, at Mai-Britt Knudsen endnu ikke har fået et nyt vippeleje. Herunder at den type vippeleje, som Mai-Britt Knudsen har nu, ikke længere bliver produceret.

- Samtidig betyder en række faktorer, at Mai-Britt har brug for et vippeleje, som ikke er en almindelig hyldevare, oplyser hun og forklarer, at der skal specielle løsninger til, for at det passer til Mai-Britt Knudsens behov.

- Det er ikke med vores gode vilje, at vi endnu ikke har en løsning på plads, og vi har fuld forståelse for, at Mai-Britt føler, at det har taget lang tid.

Kommunen arbejder nu på en anden løsning, gør Stine Justi klart.

- Vi har afsøgt markedet efter andre firmaer, og der er ét i Danmark, som måske kan løse opgaven. Dem er vi nu i dialog med, og vi håber, at de hurtigst muligt kan lave de nødvendige tilpasninger, lyder det fra myndighedschefen.

Det er en melding, som Mai-Britt Knudsen er glad for at høre, selvom hun er ærgerlig over, hun ikke er blevet informeret.

- Jeg ønsker ikke, det skal være en kamp mellem kommunen og mig. Jeg vil tværtimod rigtig gerne samarbejde. Jeg oplever dog desværre, at det er vanskeligt, når jeg ikke får svar på mine henvendelser, hvor jeg blandt andet forsøger at komme med løsningsforslag, siger Mai-Britt Knudsen.

- Udover min kørestol er vippelejet jo mit vigtigste hjælperedskab. Det er utroligt, det skal tage så lang tid, mener hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce