Annonce
Fyn

Et godt liv med slidgigt: Træning mindsker smerten

Søren Thorgaard Skou har sammen med Ewa Roos startet porjektet GLA:D, der kan hjælpe med at mindske smerten hos patienter med slidgigt. Foto: Jørn Ungstrup, ©GLA:D.
Et træning- og uddannelsesforløb kan være med til at mindske smerterne ved slidgigt. En professor og en lektor fra Syddansk Universitet har lavet forløbet GLA:D, der kan hjælpe folk med slidgigt af med smerterne.

Hvis du er en af dem, der dagligt døjer med smerte fra slidgigt i enten knæene eller hofterne, kan smerten mindskes med et otte ugers træning- og uddannelsesprogram fra GLA:D, der står for Godt Liv med Artrose (slidgigt) i Danmark.

Patienter med artrose (den lægelige betegnelse for slidgigt, red.) kan enten selv henvende sig til en fysioterapeut for at gennemgå forløbet eller blive henvist til det af egen læge.

Ifølge Søren Thorgaard Skou, der er projektleder for GLA:D, er de praktiserende læger mere trygge ved at henvise deres patienter til forløbet, efter det er rullet ud til hele Danmark.

- Lægerne kan med tryghed henvise til GLA:D fysioterapeuter, fordi de ved, hvad det er for en type træning og uddannelse, patienterne kommer igennem. Tidligere har man måske haft en frygt for, at patienten kom igennem et forløb, der ikke gavnede patienten - det gør det nu.

Annonce

GLA:D

Første kursus i uddannelses- og træningsforløbet GLA:D blev afholdt i januar 2013.

Professor Ewa Roos og lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik, Søren Thorgaard Skou, står bag GLA:D, som står for Godt Liv med Artrose (slidgigt) i Danmark

Forløbet varer otte uger og består af to til tre uddannelsessessioner og 12 træningssessioner.

Har uddannet flere end 1200 fysioterapeuter til at kunne undervise patienterne.

Flere end 40.000 danskere har deltaget i et GLA:D-forløb.

32 steder på Fyn tilbyder et GLA:D-forløb.

GLA:D har bredt sig til Canada, Australien, Kina og Schweiz.

Frustrationer førte til GLA:D

GLA:D har eksisteret siden januar 2013, hvor det første kursus startede. Gennem de sidste seks år har GLA:D uddannet flere end 1200 fysioterapeuter til at kunne tilbyde patienterne uddannelses- og træningsforløbet.

Et ønske om at omsætte forskning til praksis, fik professor Ewa Roos og lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU, Søren Thorgaard Skou, til at starte projektet.

- Vi sad med en frustration over, at der var bevis for, at træning virkede mod artrose, men der var mange, der ikke brugte det i praksis, siger Søren Thorgaard Skou og tilføjer:

- Vi snakkede med kommuner og regioner om problematikken, men det store spørgsmål dengang var, hvem der skulle betale for at føre det ud i praksis. Derfor endte det med, at vi til sidst besluttede os for at gøre det selv.

Tilfredse patienter

Bare seks år efter projektets begyndelse har flere end 40.000 danskere været igennem et otte ugers forløb mod deres slidgigt. Og resultaterne er ikke til at tage fejl af, ifølge Søren Thorgaard Skou.

- Vi kan se ud fra vores undersøgelser, at smerterne bliver reduceret med cirka 26 procent hos patienterne. Men vi ser også, at folks funktion og livskvalitet bliver bedre. Og i sidste ende ser vi også en reduktion i antallet af patienter, der tager smertestillende medicin og er sygemeldte.

Derudover viser GLA:Ds undersøgelser også, at træningen ikke kun er for patienter, der er ældre eller ikke er i god fysisk form. Selv om man er yngre end 50 år eller i forvejen er fysisk aktiv, kan træningen hjælpe mod slidgigten, da den er målrettet knæ- og hofteproblemerne.

Flere lande i spil

De mange positive tilbagemeldinger i Danmark har fået GLA:D til at brede sig til flere lande verden over. I dag bruger lande som Canada, Australien, Kina og Schweiz samme model, som fysioterapeuterne i Danmark gør. Den eneste forskel er, at et land som Kina for eksempel ikke har uddannet fysioterapeuter til at behandle artrose, så der er det ortopædlæger og sygeplejersker, der tilbyder træningen til patienterne.

Til næste år regner Søren Thorgaard Skou også med, at projektet kan tilbydes til mennesker med artrose i New Zealand.

I påsken vandt GLA:D den internationale pris VBHC (Value Based Health Care, red.) for deres projekt. Prisen gives til innovative sundhedsprojekter, der fokuserer på at skabe værdi for patienten.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce