Annonce
Odense

Et flertal vil gå videre med idéen: Det koster 35 millioner at sende indvandrere i aktivering

Sammen med Tommy Hummelmose (K) argumenterede Venstres Mark Grossmann (billedet) på byrådsmødet for at sende ledige ikke-vestlige indvandrere i aktivering 37 timer om ugen. Arkivfoto: Michael Bager
Fire byrådspartier stemte imod at gå videre med forslaget fra K og V om at sende ledige ikke-vestlige indvandrere i aktivering 37 timer om ugen. Men et flertal besluttede at få idéen, som kan koste op mod 35 millioner kroner, undersøgt nærmere.

Det kan koste Odense Kommune op mod 35 millioner kroner, hvis alle ledige ikke-vestlige indvandrere skal aktiveres 37 timer om ugen.

Det tal lagde beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF) onsdag frem i byrådssalen, da Venstre og Konservatives forslag om aktivering af indvandrere - for eksempel i nyttejob - blev diskuteret.

- Det er en hel del penge, konstaterede Dybro.

- Hvor vil Venstre og Konservative få de penge fra? Det står hen i det uvisse, sagde han og fremhævede samtidig, at forslaget er udtryk for en slingrekurs.

Det er på baggrund af et aktiverings-oplæg fra regeringen, at Venstre og Konservative ønsker at lade Odense gå foran, men Brian Dybro er nervøs for, at en eventuel indsats i Odense så skal ændres igen efter ny lovgivning.

- Vi skal ikke begynde på noget, før der kommer en lov, som siger, hvad vi skal. Vi risikerer at bruge krudt på noget, der skal laves om igen. Vi skal handle hurtigt, men også klogt, sagde han.

Annonce

Det vedtog byrådet også

  1. Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti præsenterede et forslag om at styrke byens iværksætteri ved blandt andet at finde penge til at lade iværkætterhuset Stjerneskibet fortsætte, at bede ungdomsskolen levere undervisning i iværksætteri og undersøge muligheden for, at virksomheder adopterer en folkeskoleklasse. Et flertal besluttede blandt andet at evaluere Stjerneskibets drift og at lade Børn- og Ungeudvalget bestemme, hvorvidt der særskilt skal arbejdes videre med de andre idéer.
  2. En billigere supercykelsti mellem centrum og Højme fik et enigt byråd til at flytte to millioner kroner fra det projekt til en anden cykelsti, nemlig Langesøstiens forlængelse. Der er tidligere afsat i alt 18,7 millioner kroner til at sikre, at Langesøstien fra den vestlige del af Odense nu skal fortsætte under Åløkke Allé og helt ind til havnen og Byens Bro. Det er imidlertid et kompliceret anlægsarbejde, og derfor er der brug for de yderligere to millioner til uforudsete udgifter.
  3. Byrådet enedes om at sige ja til både lokalplan og kommuneplantillæg, der gør det muligt at bygge 10.500 kvadratmeter boliger i en forlængelse af boligområdet Christians Park på Roesskovsvej i Bolbro. Kvadratmeterne skal fordeles i fire nye boligblokke i to til fire etager og med plads til 140 lejligheder i varierende størrelse.
  4. Byrådet satte navne på de personer, der i en ny periode frem mod juni 2022 skal have Odense Kommunes pladser i skatteankenævnet og vurderingsankenævnet. I Skatteankenævn Østfyn skal Helle Nielsen (S), Casper Christiansen (V), Niklas Turan Kandemir (S) og Axel Skytthe (SF) sidde, mens Michael Lind Olsen (S), Niels Erik Søndergaard (DF) og Kent Madsen tager plads i Vurderingsankenævn Fyn.

Et Odense-forspring

Men Venstre og Konservative holdt fast.

- Vi har en særlig persongruppe, der er særligt udfordret, og vi vil gerne give Odense et forspring og skole de ikke-vestlige indvandrere til at komme ud på arbejdsmarkedet, understregede Mark Grossmann (V).

Det samme gjorde Tommy Hummelmose fra Det Konservative Folkeparti.

- Der er en pris for, at alle skal have en chance for at komme ud og få job. Der er en milionpris. Vi har dog ikke haft tiden til at regne på gevinsten, for sådan en er der også. Både økonomisk og menneskeligt. Og vi er villige til at sætte os ned og finde pengene.

En diskriminerende vej

Ifølge Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er der i Odense knap 1800 ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp eller integrationsydelse, som kan blive omfattet af aktiveringsforslaget.

Tager man en mindre gruppe på 500 personer, vil udgifterne ligge på omkring 10 millioner kroner.

I et notat gør forvaltningen samtidig opmærksom på, at forslaget kan have et juridisk problem, fordi det kan blive betragtet som forskelsbehandling at skærpe kravene til en bestemt gruppe mennesker, som er udpeget på grund af deres herkomst.

Og præcis den del af Venstre og Konservatives forslag gjorde, at flere byrådspartier stemte imod. Blandt andet Radikale Venstre.

- Det er diskriminerende og en helt forkert vej at bevæge sig ned ad, sagde Susanne Crawley Larsen.

Også Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti afviste forslaget. Men et flertal bestående af Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og SF stemte for en såkaldt resolutionstekst fra borgmesteren.

Den tekst pålægger Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i første omgang at afdække mulighederne, de norske erfaringer og såvel de juridiske som økonomiske forhold i forbindelse med den foreslåede aktivering.

Først derefter skal der politisk siges ja eller nej til at sætte det i værk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce