Annonce
Odense

Et demensvenligt Odense: Alle medarbejdere på byens biblioteker er demensvenner

Ældre- og handicaprådmand, Søren Windell, overrakte bibliotekets demensvens-diplom til afdelingsleder på Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Dynke Jeppesen. Foto: Odense Kommune

Medarbejderne på Vollsmose Bibliotek er blevet demensvenner. Det betyder, at alle biblioteker i kommunen nu er demensvenlige.

I sidste uge fik medarbejderne på Vollsmose Bibliotek redskaber til at håndtere demente brugere, da de blev uddannet som demensvenner. Uddannelsen som demensven, beriger med ekstra viden om demens, der kan bruges i det daglige arbejde med demensramte borgere.

Dermed er alle kommunens biblioteker nu demensvenlige, og det er et område, der har været stor fokus på i kommunen, der nu tæller omtrent 4400 demensvenner.

- Når vi satser på at gøre virksomheder, institutioner og foreninger til demensvenner, så er det fordi, at det er med til at skabe en tryg hverdag for mennesker med demens. Og jo flere vi er med opmærksomhed på demens, jo flere er klar til at hjælpe, når vi ser en ved kassen eller ved busstoppestedet, som har brug for ekstra hjælp. Vi ønsker, at mennesker med demens skal kunne færdes i byen og bruge byens tilbud så længe som overhovedet muligt, og derfor er det alletiders, at bibliotekerne er med og er gået så helhjertet ind i det, siger ældre- og handicaprådmand, Søren Windell, (K).

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce