Annonce
Sport

Esbjerg fyrer John Lammers som cheftræner

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

John Lammers nåede at være cheftræner i Esbjerg fra juni 2017 og lidt over to år frem. Mandag blev han fyret.

Fodboldklubben Esbjerg stopper samarbejdet med cheftræner John Lammers med øjeblikkelig virkning. Assistenten Claus Nørgaard tager midlertidigt over.

Det oplyser superligaklubben mandag i en pressemeddelelse.

- Esbjerg har valgt at afbryde samarbejdet med John Lammers med øjeblikkelig virkning grundet manglende sportslige resultater, skriver klubben.

John Lammers er mandag morgen blevet orienteret om, at han ikke længere skal stå i spidsen som cheftræner for Esbjerg.

Beslutningen, der blev truffet efter søndagens 0-3-nederlag til Randers FC, udspringer sig af en skuffende spille- og resultatmæssig sæsonstart, forklarer den vestjyske klub.

Sæsonstarten har blandt andet kun kastet fire scoringer og fem point af sig i ni superligakampe.

Sportschef Jimmi Nagel takker John Lammers for tiden i Esbjerg, der både gav en oprykning til Superligaen og et sæt bronzemedaljer i den seneste sæson.

- Vi har meget at takke John Lammers for, men vi må også erkende, at vi i øjeblikket befinder os et sted, hvor resultaterne ikke er tilfredsstillende.

- Det er aldrig sjovt at tage afsked med dygtige medarbejdere, siger Jimmi Nagel til klubbens hjemmeside.

Han fortæller, at han vurderede, at det var i Esbjergs bedste interesse at skifte ud på trænerposten nu.

Indtil der er fundet en ny cheftræner, bliver det den tidligere Sønderjyske-træner Claus Nørgaard, der hidtil har været assistenttræner i Esbjerg, som overtager rollen som cheftræner.

- Jagten på en ny cheftræner intensiveres nu, og indtil den rette kandidat er på plads, vil Claus Nørgaard have det sportslige ansvar.

- Når den nye cheftræner er fundet, vil Nørgaard fortsætte i rollen som assistenttræner, oplyser Esbjerg.

John Lammers kom til Esbjerg i juni 2017, da holdet netop var rykket ud af Superligaen.

/ritzau/

Annonce
Læs mere om fyringen af John Lammers på Esbjergs hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce