Annonce
Nordfyn

Erindringsteater skal skabe stjernestunder blandt plejehjemsbeboere på Nordfyn

Mandag 18. november får SAG i Søndersø besøg af teaterfolk fra Dansk Amatør Teater og Scenekunst, som vil introducere de nordfynske skuespillere til erindringsteater. På billedet er de fotograferet i forbindelse med en revy, Arkivfoto
Frivillige amatørskuespillere får i workshops lov at lære den særlige teaterform erindringsteater. Senere tager de ud og fremkalder minder for demente på plejehjem.

Nordfyn: Nordfyns Kommune er udvalgt, som en af tre kommuner på Fyn, som får glæde af et storstilet teaterprojekt støttet af Kulturregion Fyn.

Det er landsorganisationen Dansk Amatør Teater og Scenekunst, som står bag projektet, som vil involvere nordfynske amatørskuespillere, nordfynske plejehjem, Alzheimerforeningen og beboere og ansatte på plejecentrene.

Planen er at lave teaterforestillinger for demente - såkaldt erindringsteater - på et eller flere plejecentre i det nordfynske.

Erindringsteater er en meget enkel teaterform, som typisk bindes op på en genstand af en slags. Det kan være den gamle, etbenede nisse, som mormor altid hængte på juletræet. En kaffekop, som man altid selv drak af på sin fødselsdag. Det kan være hvad som helst, blot det er noget, som vækker et minde. Ud fra den historie, som knytter sig til genstanden, opbygges der så et lille skuespil. Et erindringsteater, hvor tilskuerne kan se en scene fra deres eget liv udspille sig foran dem.

Annonce

Lønnen bliver stjernestunder

Skuespillernes "løn" bliver de stjernestunder, de kommer til at opleve med det særlige publikum. Samtidig får de anledning til at lære en masse undervejs i en række lærerige workshops ledet af eksperter og garvede folk fra DATS. Mandag 18. november får SAG i Søndersø besøg af teaterfolk fra DATS, som vil introducere de nordfynske skuespillere til erindringsteater - i håb om, at nogle af dem vil være med i projektet.

Projektet er støttet med 315.000 kroner af Kulturregion Fyn. De to andre deltagende fynske kommuner er Nyborg og Assens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce