Annonce
Nordfyn

Erhvervsvenlighed: Nordfynsk 12. plads med udsving

12. pladsen i erhvervsvenlighed, som Nordfyns Kommune fik i Dansk Industris årlige undersøgelse, indbefatter både bedre og dårligere placeringer indenfor enkelte kategorier.

Nordfyn: På sin vis kan man sammenligne Dansk Industris årlige undersøgelse over kommunernes erhvervsvenlighed med et etapeløb i cykling.

På nogle etaper klarer man sig bedre end andre, inden placeringerne bliver talt sammen, og det samlede resultat tegner sig. Således dækker Nordfyns Kommunes samlede 12. plads - et fald fra sidste års fjerdeplads - også over både bedre og dårligere placeringer indenfor de enkelte kategorier.

Bedst klarer kommunen sig med en tredjeplads i sagsbehandling, der handler om, hvor kompetent og hurtig sagsbehandlingen er i bygge-, miljø- og sygedagpengesager. Næstbedste placering med en sjetteplads kommer i kategorien information og dialog. Og når virksomhederne bliver spurgt til deres overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed, er det også de høje karakterer, der er fremme. En samlet ottendeplads bliver det til her.

Annonce

Dårligste placering

I den anden ende af skalaen får Nordfyns Kommune sin laveste placering med en 80. plads i kategorien uddannelse. I en pressemeddelelse lyder det:

- Før sommerferien kiggede Børne- og Ungeudvalget nærmere på netop denne katagori for at finde muligheder for at flytte sig positivt. Det blev til en handleplan med indsatser om læseplaner for faget Uddannelse og Job, og et mere målrettet arbejde med UPV (vurdering af uddannelsesparathed), der er et vigtigt element i den enkelte elevs vej mod en ungdomsuddannelse. Desuden arbejder Nordfyns Kommune med en række landsdækkende koncepter. Blandt andet er der indgået et partnerskab med Talentspejdernes mentorprogram.

- Vi tager undersøgelserne meget seriøst og bruger dem som ledetråd i vores bestræbelser på forbedre vores erhvervsservice. Vi er afhængige af at have en velfungerende erhvervsservice, og jeg tolker DI's undersøgelse derhen, at det har vi. Der er dog nogle få skønhedspletter, og dem adresserer vi ved at identificere dem og gøre noget ved dem, siger borgmester Morten Andersen (V).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce