Annonce
Danmark

Erhvervsredaktørens klumme: Skal vi sende 2018 direkte i fængsel?

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen, avisen Danmark. Foto: Nils Svalebøg

Lad os holde fast i, at Danmark stadig er på top-to over de mindst korrupte lande i verden. Det viser organisationen Transparency Internationals liste fra 2017 i hvert fald, og der ligger Danmark fint og konkurrerer med New Zealand og velkendte lande i vores nærområde.

Men 2018 har budt på en del sager, som i den grad kan true Danmarks placering på listen. Årets sager har enten været enorme eller spektakulære eller ligefrem begge dele på én gang.

Statsministeren tog selv fat i det, da han tilbage i oktober åbnede en konference om antikorruption i København.

- Vi er ikke vant til at støde på disse problemer. Det er derfor, at vi bliver chokerede, når de opstår, sagde Lars Løkke Rasmussen (V) og tilføjede:

- Men mest af alt er vi forargede. Fordi bedrageri og hvidvask underminerer et af de vigtigste fundamenter i vores samfund: Vores tillid til institutioner, virksomheder og hinanden, lød det.

Siden kom Berlingskes afsløring af, at Akademikernes A-kasse med den nu fyrede direktør Michael Valentin i spidsen tilsyneladende kunne købe sig adgang til at mødes med Lars Løkke Rasmussen mod at donere penge til hans Løkkefond.

Men det var selvfølgelig ikke det, statsministeren havde i tankerne, da han holdt sin tale.

Kort inden talen var Danske Bank til gengæld kommet med sin hvidvaskrapport, der afslørede, hvordan svimlende beløb - op mod 1500 milliarder kroner - formodes at være hvidvasket i bankens estiske filial, mens advarselslamperne blinkede rødt hjemme i hovedsædet i København.

Siden har storbanken givet massevis af undskyldninger, ikke mindst i et stort interview i avisen Danmark i søndags.

- Det (hvidvasksagen, red.) har påvirket vores kunder, aktionærer, samfundet og Danmarks rygte. Det må vi tage på os, sagde Danske Banks fungerende topchef, Jesper Nielsen.

Danmarks rygte - intet mindre.

Britta Nielsens formodede tyveri af 111 millioner kroner fra sin arbejdsplads, Socialstyrelsen, kandiderer også blandt årets helt specielle sager. Både på grund af beløbets størrelse, og fordi det overgår de flestes fantasi, at en offentligt ansat igennem så mange år kunne få adgang til at snuppe så mange penge, der var øremærket samfundets svageste.

Til sammenligning er årets store bestikkelsessag fra erhvervslivet lige ud ad landevejen.

Atea-sagen, som den kaldes, udløste fængselsstraffe til syv mænd, der var tiltalt for bestikkelse i form af luksusrejser til udlandet og gourmetmiddage på nogle af Københavns bedste restauranter. Pengene kom fra it-sælgeren Atea og blev brugt til at sikre et solidt leverandørforhold til Region Sjælland.

Det er den slags, man hører om fra udlandet, men som vi ikke forbinder med dansk praksis.

Vi kan passende runde af med årets forhåbentligt sidste sag, der kom frem i denne uge i Politiken. Den handler hverken om store pengebeløb eller udsigt til lange fængselsstraffe.

Til gengæld handler den om den statslige institution Danmark Statistik, hvor flere medarbejdere i årevis har deltaget i en lille julekonkurrence. Konkurrencen holdes af en kunde, Geomatic, der har sendt fine præmier, lige fra koncertbilletter til et gavekort på en bilvask, til de statsansatte.

Det må man ikke. I Politiken kalder en juraprofessor konkurrencen for "systematisk smørelse", og direktøren fra Danmarks Statistik virker grædefærdig. Han kalder det for den mest "drønærgerlige" sag, han har været vidnGem og luke til i sine 20 år i statistikkens tjeneste.

Gad vide, hvor Danmark er placeret på Transparency Internationals kommende 2018-liste?

Annonce

Op mod 1500 milliarder kroner formodes at være hvidvasket i Danske Bank estiske filial, mens advarselslamperne blinkede rødt hjemme i hovedsædet i København.

På baggrund af af en intern undersøgelse holdt Danske Bank 19. september pressemøde om hvidvasksagen, der betød, at CEO Thomas F. Borgen fratrådte sin stilling. Her Thomas F. Borgen (th) sammen med bestyrelsesformand Ole Andersen (tv). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce