Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren til Dan-Bunkering: Står du i et hul? Så hold op med at grave

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg


Hvordan bør en af Danmarks største virksomheder reagere, når en sag eksploderer i medierne?

Det spørgsmål er relevant at tage op, efter at en langstrakt sag om navneforbud i mandags blev afgjort med en klar kendelse i Østre Landsret.

Sagen handler om Middelfart-virksomheden Bunker Holding, der med en årlig omsætning på 70 milliarder kroner hører blandt landets 10 største koncerner.

Læsere af avisen vil være bekendt med de alvorlige anklager, der siden sidste forår har været rettet mod virksomheden, der sælger brændstof over hele verden. Mistanken går på, at Bunker Holding og dets datterselskab Dan-Bunkering har solgt omkring 30.000 ton flybrændstof, der siden er brugt til russiske jagerflys bombetogter under den syriske borgerkrig.

Annonce

Bagmandspolitiet, med det formelle navn SØIK, efterforsker sagen, men det trækker ud. I mellemtiden skal Bunker Holding finde sine egne ben i det uvante søgelys. Da Danmarks Radio bragte de første afsløringer i april 2019, afviste Middelfart-virksomheden at stille op til interview. Ledelsen mente ikke, at der var nogen sag, og derfor var der ikke noget at blive interviewet om.

Det viste sig at være forkert. Dan-Bunkering-sagen, som striden nu kaldes af både myndigheder, politikere og presse, er endt som en højeksplosiv sag om brud på internationale sanktioner. Alligevel har ledelsen i Middelfart forsøgt at dukke sig. I juni sidste år prøvede koncernens ejer, Torben Østergaard-Nielsen, og selskabet Dan-Bunkering at blive beskyttet af et navneforbud, men det afviste byretten i Odense.

Sagen eskalerede, da koncernens topchef Keld R. Demant, moderselskabet Bunker Holding samt en anden person blev sigtet i sagen, og virksomheden forsøgte igen at putte sig. Det lykkedes at få gennemført et hemmeligt retsmøde i Odense, hvor dommeren udstedte et navneforbud, der skærmede de sigtede mod omtale i medierne.

Byretsdommeren erkendte, at der var sket en fejl, fordi pressen normalt skal have mulighed for at opponere mod et navneforbud. Det kunne jo ikke lade sig gøre, når retsmødet var hemmeligt.

Jysk Fynske Medier og Danmarks Radio kærede kendelsen om navneforbuddet til Østre Landsret, der normalt kan behandle den type sager rimeligt hurtigt. Men Bunker Holdings advokat, Jacob Skude Rasmussen fra det store københavnske advokatfirma Gorrissen Federspiel, trak sagen i langdrag. Med lange skriverier til landsretten forsvarede han sine klienter og henviste fejlagtigt til, at Keld R. Demant ikke tidligere var sat i forbindelse med sagen. Men det var han - i et sjældent interview her i avisen Danmark, hvor han sidste sommer prøvede at forklare, hvordan Dan-Bunkering-sagen var opstået.

Advokatens næste kort i ærmet var et kræve en mundtlig forhandling ved et retsmøde. Derfor var tre landsretsdommere, en anklager fra bagmandspolitiet, to advokater for Jysk Fynske Medier og Danmarks Radio, Bunker Holdings advokat samt en stribe journalister, mediechefer og jurister i mandags samlet i Østre Landsrets store retssal nr. 3 i København.

Bunker Holding-advokaten forsøgte først at få sagen behandlet bag lukkede døre, så pressen ikke kunne omtale den. Det udløste protester fra flere journalister, der var til stede i retten. Det gjaldt også Børsens undersøgende journalist Thomas Svaneborg, der har vundet adskillige priser for sin kritiske journalistik.

Han pegede på det utrolige i, at en af Danmarks absolut største virksomheder forsøger at gemme sig bag et navneforbud. Han nævnte, at det kunne den største af dem alle, A.P. Møller-Mærsk, ikke drømme om. Mærsk har ellers også været involveret i grimme sager, bl.a. om bestikkelse i Brasilien, men har blot signaleret, at man bidrager til sagens opklaring.

Dørlukningen blev afvist af landsdommerne, og så måtte journalisterne i vidneskranken og forklare, hvorfor Dan-Bunkering-sagen har stor samfundsmæssig betydning, og at dækningen af sagen bliver skæv, når medierne ikke kan omtale de sigtede parter i en alvorlig straffesag mod en landets store virksomheder.

Det tog næsten en hel arbejdsdag, inden landsretsdommerne kl. 15.55 gav medierne medhold i, at navneforbuddet mod både Bunker Holding og Keld R. Demant skulle ophæves.

I USA har man en talemåde om folk, der står med en møgsag: Står du i et hul, så hold op med at grave. Dan-Bunkering-sagen er allerede kendt vidt og bredt, så et navneforbud ville alligevel ikke have nogen effekt. Til gengæld er det klart, at medierne har respekt for, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Derfor nævner medierne altid, at både de sigtede selskaber og topchefen Keld R. Demant nægter at have forbrudt sig imod de straffelovsparagraffer, som de er sigtet for.

Topchefen Keld R. Demant er en af de sigtede i den alvorlige Dan-Bunkering-sag. Han har forgæves forsøgt at blive beskyttet af et navneforbud. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce