Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Snart kommer din aftensmad fra mørket

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Det er et velkendt syn i mange byer: Købmanden, boghandleren og legetøjsbutikken er lukket, og lokalerne er overtaget af en café eller et takeaway-sted, som klarer sig ganske godt.

Omkring spisetid summer gaderne af Just-Eat-biler, Wolt-cykelbude eller andre, der bringer mad ud.

Måltidskasser fra steder som Aarstiderne.com og Skagenfood klarer sig bedre end nogensinde, og især de helt nemme retter, der bare skal varmes, vinder frem.

Er der et mønster? Ja, vi går stadigt sjældnere i køkkenet og tilbereder vores egen mad fra bunden.

I dagligvaregiganten Coop troede topchefen, Peter Høgsted, for længe siden, at danskerne ville ændre madvaner. Men han undervurderede, hvor hurtigt og hvordan det ville gå.

I 2015 lancerede han et såkaldt madmanifest, der skulle få danskerne til at købe bedre fødevarer. Coops problem var, at omsætningen faldt eller stod stille, fordi danskerne – godt inspireret af de mange slagtilbud fra Coop og konkurrenterne – havde vænnet sig til, at mad ikke behøver at koste ret meget.

Da Peter Høgsted for nylig præsenterede sit 2018-regnskab, stod det klart, at madmanifestet ikke havde haft den ønskede effekt.

Jo, Coops kunder ude i Kvickly, Brugsen og Fakta er begyndt at købe bedre mad. Men det kan ikke aflæses på omsætningen, for samtidig er vi begyndt at spise mere ude. Eller vi får færdig mad leveret derhjemme lige til at spise sammen med familien efter en travl dag.

Peter Høgsteds modsvar er at skrue endnu mere op for færdigretterne. Han mener godt, at slagtere og delikatessemedarbejdere i hans butikker kan skrue et solidt tilbud på færdig, varm mad sammen til forbrugerne.

Det skal han have held og lykke med.

Men tendensen med at vælge nemme madløsninger er ikke kun et dansk fænomen, og vi har kun set begyndelsen.

Det mener i hvert fald nogle af de pengemænd, der har næse for at udpege de næste forbrugertrends og tjener formuer på at være på forkant.

- For 150 år siden lavede de fleste mennesker deres eget tøj. Jeg er ret sikker på, at om 20 år vil vi stort set ikke længere lave vores egen mad, sagde en af den slags investorer, Bob van Dijk, investeringsfirmaet Naspers, i denne uge til engelske Financial Times.

Han og flere andre har fået øje på, at det er alt for besværligt med de nuværende kebabbutikker, pizzeriaer og sushibarer. De betaler dyre huslejer (i de gamle bogbutikker), og de er alt for langsomme til at producere maden. Og så er udvalget for lille.

Skal man spise mad udefra mange gange om ugen, skal der være et større udvalg end pizza, burgere, sushi og kebab.

Pengemændenes vision er klar: Fremover får vi masser af ”dark kitchens” – mørke køkkener. De kan ligge på en billig adresse langt væk fra hovedgaden. Måske i en kælder. Eller i en container på en parkeringsplads. De indrettes til storproduktion, hvor ganske få medarbejdere kan forberede hovedparten af måltiderne inden myldretiden. Computere med algoritmer forudsiger efterspørgslen for den kommende uge, så indkøb og tilberedning planlægges bedst muligt.

Kunderne bestiller bare maden på deres mobiltelefon og opdager aldrig, at maden kommer fra en lidt afsides adresse. De glæder sig kun over, at de med den samme app kan bestille en masse forskellig slags mad, der blev leveret rygende varm i løbet af ingen tid.

I sidste uge købte internetgiganten Amazon det unge London-firma Deliveroo, der kunne ligne en simpel madudbringningservice. Men i hænderne på enorme Amazon ligner det en trussel mod den måde, vi tænker på aftensmad i dag.

Budskabet er, at de store kæder som McDonald’s og Burger King nok skal klare sig. Det samme vil de bedre restauranter, der leverer en helt anden madoplevelse.

Men for den ineffektive kebabmand eller pizzabager kan fremtiden blive dyster, hvis de succesrige investortypers næser lugter rigtigt.

Og Peter Høgsted? Han skal overveje at udvide med et ”dark kitchen” i kældrene under Kvickly og Superbrugsen.

Annonce
Meget mere mad skal leveres til gadedøren, og i fremtiden kan det blive fra køkkener, der ikke laver andet end at tilberede, hvad folk har bestilt på deres mobiltelefoner. Her er det madudbringningsfirmaet Wolt, der har frisk mad i rygsækken. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Annonce