Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Snart kommer din aftensmad fra mørket

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Det er et velkendt syn i mange byer: Købmanden, boghandleren og legetøjsbutikken er lukket, og lokalerne er overtaget af en café eller et takeaway-sted, som klarer sig ganske godt.

Omkring spisetid summer gaderne af Just-Eat-biler, Wolt-cykelbude eller andre, der bringer mad ud.

Måltidskasser fra steder som Aarstiderne.com og Skagenfood klarer sig bedre end nogensinde, og især de helt nemme retter, der bare skal varmes, vinder frem.

Er der et mønster? Ja, vi går stadigt sjældnere i køkkenet og tilbereder vores egen mad fra bunden.

I dagligvaregiganten Coop troede topchefen, Peter Høgsted, for længe siden, at danskerne ville ændre madvaner. Men han undervurderede, hvor hurtigt og hvordan det ville gå.

I 2015 lancerede han et såkaldt madmanifest, der skulle få danskerne til at købe bedre fødevarer. Coops problem var, at omsætningen faldt eller stod stille, fordi danskerne – godt inspireret af de mange slagtilbud fra Coop og konkurrenterne – havde vænnet sig til, at mad ikke behøver at koste ret meget.

Da Peter Høgsted for nylig præsenterede sit 2018-regnskab, stod det klart, at madmanifestet ikke havde haft den ønskede effekt.

Jo, Coops kunder ude i Kvickly, Brugsen og Fakta er begyndt at købe bedre mad. Men det kan ikke aflæses på omsætningen, for samtidig er vi begyndt at spise mere ude. Eller vi får færdig mad leveret derhjemme lige til at spise sammen med familien efter en travl dag.

Peter Høgsteds modsvar er at skrue endnu mere op for færdigretterne. Han mener godt, at slagtere og delikatessemedarbejdere i hans butikker kan skrue et solidt tilbud på færdig, varm mad sammen til forbrugerne.

Det skal han have held og lykke med.

Men tendensen med at vælge nemme madløsninger er ikke kun et dansk fænomen, og vi har kun set begyndelsen.

Det mener i hvert fald nogle af de pengemænd, der har næse for at udpege de næste forbrugertrends og tjener formuer på at være på forkant.

- For 150 år siden lavede de fleste mennesker deres eget tøj. Jeg er ret sikker på, at om 20 år vil vi stort set ikke længere lave vores egen mad, sagde en af den slags investorer, Bob van Dijk, investeringsfirmaet Naspers, i denne uge til engelske Financial Times.

Han og flere andre har fået øje på, at det er alt for besværligt med de nuværende kebabbutikker, pizzeriaer og sushibarer. De betaler dyre huslejer (i de gamle bogbutikker), og de er alt for langsomme til at producere maden. Og så er udvalget for lille.

Skal man spise mad udefra mange gange om ugen, skal der være et større udvalg end pizza, burgere, sushi og kebab.

Pengemændenes vision er klar: Fremover får vi masser af ”dark kitchens” – mørke køkkener. De kan ligge på en billig adresse langt væk fra hovedgaden. Måske i en kælder. Eller i en container på en parkeringsplads. De indrettes til storproduktion, hvor ganske få medarbejdere kan forberede hovedparten af måltiderne inden myldretiden. Computere med algoritmer forudsiger efterspørgslen for den kommende uge, så indkøb og tilberedning planlægges bedst muligt.

Kunderne bestiller bare maden på deres mobiltelefon og opdager aldrig, at maden kommer fra en lidt afsides adresse. De glæder sig kun over, at de med den samme app kan bestille en masse forskellig slags mad, der blev leveret rygende varm i løbet af ingen tid.

I sidste uge købte internetgiganten Amazon det unge London-firma Deliveroo, der kunne ligne en simpel madudbringningservice. Men i hænderne på enorme Amazon ligner det en trussel mod den måde, vi tænker på aftensmad i dag.

Budskabet er, at de store kæder som McDonald’s og Burger King nok skal klare sig. Det samme vil de bedre restauranter, der leverer en helt anden madoplevelse.

Men for den ineffektive kebabmand eller pizzabager kan fremtiden blive dyster, hvis de succesrige investortypers næser lugter rigtigt.

Og Peter Høgsted? Han skal overveje at udvide med et ”dark kitchen” i kældrene under Kvickly og Superbrugsen.

Annonce
Meget mere mad skal leveres til gadedøren, og i fremtiden kan det blive fra køkkener, der ikke laver andet end at tilberede, hvad folk har bestilt på deres mobiltelefoner. Her er det madudbringningsfirmaet Wolt, der har frisk mad i rygsækken. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Lige nu: Motorvej spærret i retning mod Fyn

Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Faaborg-Midtfyn

Gymnasielærer anholdt i London efter at have lænket sig til olietønde: Nu vil han arrangere klimadag

Annonce