x
Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Nu taber topcheferne tålmodigheden

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Fredag var det præcist et år siden, af Det Grønne Vækstteam kom med sine 10 anbefalinger til regeringen.

Kan du huske det? Nå, ikke. Sådan vil de fleste have det, og det frustrerer tydeligvis Dansk Industris formand, Lars-Peter Søbye.

Han var formand for dette vækstteam, der også rummede en stribe topchefer fra Vestas, Grundfos, Google, Ørsted og flere andre toneangivende virksomheder.

- Der er ikke sket noget som helst, sagde Lars-Peter Søbye forleden på en klimakonference på Christiansborg, som var arrangeret af FN's Global Compact og mejerikæmpen Arla.

Vækstteamet var kommet med en stribe konkrete forslag til, hvordan politikerne kunne gøre danske virksomheder til globale frontløbere i den grønne omstilling. Men efter et år er der - som sagt - ikke sket noget som helst. Nu ser vi den samme bekymring rejse sig i forhold til Mette Frederiksen-regeringens altomfavnende klimadagsorden.

Der er ganske vist bred politisk opbakning til en klimalov, der er langt mere ambitiøs, end nogen havde forestillet sig for bare et år siden. Erhvervslivet har købt ind på dagsordenen i et omfang, som også er kommet bag på de fleste. Dansk Industri var hurtigt ud og tilslutte sig målsætningen om en reduktion af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Store virksomheder har fremlagt vilde planer for, hvordan de - uden at kende værktøjerne endnu - vil arbejde sig hen mod en bæredygtig fremtid.

Det har derfor ikke været svært for regeringen at skaffe opbakning til dens 13 klimapartnerskaber, der blev indgået i november. Her sidder en stribe af de øverste topchefer for prominente danske virksomheder og lægger prestige til hele Danmarks grønne omstilling.

Men er politikerne klar til at levere deres del af arbejdet? Er der politisk handling på vej, spørger Lars-Peter Søbye. Eller er regeringen på vej til at tørre hovedparten af klimakampen af på virksomhederne?

Den magtfulde bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, har i hvert fald tabt tålmodigheden. I Berlingske har han anklaget erhvervslivet for at have købt alt for hurtigt ind på S-regeringens klimadagsorden.

Det skarpeste eksempel er Dansk Industris meget omtalte 2030-plan, der blev beskrevet som ”den første sammenhængende plan”, der viser vejen til næsten 70 procent CO2-reduktioner.

Planen var ret omfattende, men forudsatte, at virksomhederne får bedre adgang til arbejdskraft, at topskatten skal sænkes foruden en række andre krav, der kan opveje de ekstra udgifter ved at kæmpe klimakampen.

Regeringen lyttede, men kun til den del, der handler om 70 procent-målet. Topskatten og de andre krav er der ingen, der taler om længere.

- De er bare blevet taget af bordet og glemt undervejs. Nu sidder mine kolleger tilbage med målsætningen, og de er fanget. Jeg må indrømme, at det skuffer mig, sagde Lars Rebien Sørensen i interviewet.

Tag ikke fejl. Regeringen vil gerne belønne virksomhederne, men det bliver ikke med skattelettelser. Politisk handling til gavn for erhvervslivet er også usikkert. Mindet om Det Grønne Vækstteam spøger.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener, at erhvervslivet skal glæde sig over de høje klimakrav, der gør danske virksomheder ekstremt konkurrencedygtige, når der skal sælges klimavenlige løsninger ude i verden.

- Vi skal ud og tjene de grønneste penge i hele verden, sagde han på klimakonferencen på Christiansborg.

Nu skal topcheferne blive enige med hinanden om, hvor de står. Er de højtprofilerede erhvervsledere blevet spændt for en vogn af en rød regering? Eller er det rigtigt, at Danmarks pionerrolle med klimaloven giver et kæmpemæssigt forspring, som kan veksles til hård valuta ude på eksportmarkederne?

Klimaminister Dan Jørgensen (S) skal til efteråret fremlægge det klimaprogram, der for alvor skal gøre den danske klimaindsats konkret. Lad os se, om erhvervslivet kan vente så længe.

Er regeringen på vej til at tørre hovedparten af klimakampen af på virksomhederne?

Den magtfulde bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, anklager erhvervslivet for at have købt alt for hurtigt ind på S-regeringens klimadagsorden. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Ikke alle skoler og daginstitutioner åbner efter påske

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce