Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Mens vi venter på Simon Kollerup

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Målløs, overvældet, overrasket, vildt glad, ydmyg, stolt.

Mange følelser strømmede igennem 33-årige Simon Kollerup (S), da han i juni blev ringet op af sin partiformand, Mette Frederiksen. Hun tilbød ham jobbet som erhvervsminister i den nye S-regering, og Kollerup skyndte sig at takke ja.

Sådan forklarede regeringens yngste minister selv sin reaktion på Facebook kort efter udnævnelsen. Men ellers er det ikke meget, vi har hørt fra ministerkontoret i det gamle erhvervsministerium.

Sommerferien er for længst slut, men Simon Kollerup har til gode at præsentere, hvad han drømmer om at udrette på den vigtige post.

I erhvervslivet venter man selvsagt i spænding på, hvad ministeren varmer op til. Den udskældte finansielle sektor, der også reguleres af Simon Kollerups ministerium, er ekstra opmærksom efter en valgkamp fyldt med lussinger til bankerne.

Lige præcis bankerne har faktisk mødt en synlig beslutning fra ministerens hånd. Den dukkede op midt i sommervarmen i starten af juli og undslap måske mange danskeres opmærksomhed.

Det kan også skyldes emnets kompleksitet, for det handlede om at ”forhøje den kontracykliske buffersats til 1,5 pct. i Danmark med virkning fra den 30. juni 2020”.

Kontracyklisk buffersats er et redskab til at polstre bankerne mod dårlige tider og var ikke noget, der indgik i socialdemokraternes valgkampsmateriale. Men Simon Kollerup undlod ikke at tage et stik hjem og markere, at der er en ny mand ved roret.

- Det er muligt, at nogle banker vil opleve, at de ikke kan udbetale helt så meget i aktieudbytte, som de ellers ville have gjort. Der vil dermed være mere på kistebunden til dårligere tider, udtalte han i en pressemeddelelse.

Bankvæsnet, der efter hvidvaskskandalerne mangler politiske venner, kan nu overveje, om næste skridt bliver en særskat på banker, som socialdemokraterne luftede muligheden for i en økonomisk plan tilbage i maj - før valget.

Udover den handlekraftige beslutning om den kontracykliske buffersats, har vi primært hørt ministeren glæde sig over, at Danmark er kravlet op fra en sjette- til en femteplads på listen over verdens største handelsflåder. Det skete om bord på det enorme containerskib Milan Mærsk i Aarhus Havn, og det havde da også været ærgerligt at forspilde muligheden for at se et kæmpeskib i aktion.

Det politiske budskab den dag var, at regeringen kommer efter rederierne, hvis de ikke bidrager til den grønne omstilling. Det udløste ingen panik, for internationale krav har i forvejen sat de store skibsredere under et voldsomt pres for at nedbringe klimapåvirkningen fra søtransport.

Et enkelt erhverv har ikke behøvet at vente på, at ministeren melder noget ud. I dansk fiskeri kender man udmærket Simon Kollerup fra hans tid som fiskeriordfører, hvor han erklærede de såkaldte kvotekonger krig. Udnævnelsen til erhvervsminister udløste mindre pæne ord på fiskernes debatfora på nettet.

I sidste måned valgte landets muligvis rigeste fisker, skibsrederen Henning Kjeldsen, at indlede salget af Danmarks største trawler, Gitte Henning, til udlandet. Den ellers fåmælte fisker gav de seneste års politiske stramninger inden for fiskeriet en stor del af skylden.

- Jeg har en rimelig butik, og det kan de ikke tåle. Og nu er jeg ligeglad, nu sælger jeg skidtet, sagde Henning Kjeldsen til TV Midtvest.

På den måde kan en minister faktisk gøre en forskel, selv om han blot sidder på sine hænder. Lige i dette tilfælde er det dog svært for Simon Kollerup at gyde olie på vandene. I den nye regering er fiskeriet nemlig placeret under fødevareminister Mogens Jensen.

Annonce

I erhvervslivet venter man selvsagt i spænding på, hvad ministeren varmer op til. Den udskældte finansielle sektor er ekstra opmærksom efter en valgkamp fyldt med lussinger til bankerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Annonce