Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Elbil-problemet som ingen gider at høre om

Komikeren Jan Gintberg har haft en række oplevelser med manglende, defekte eller ultrasløve ladestandere med forskellige stik og abonnementsordninger, der fik ham til at savne sin stabile dieselbil. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Elbilerne kommer. I december blev Tesla Model 3 den mest solgte bilmodel i Danmark. Samlet blev der solgt over 5500 elbiler sidste år. Det er 2,5 gange flere end i 2018.

Elbilerne kommer. Det var også titlen på en rapport, som interesseorganisationen Dansk Energi udsendte i maj sidste år. Rapporten tegnede et dommedagsscenarie over den danske el-infrastruktur. Hvis elbilrevolutionen kommer, så vil vi opleve strømudfald i de danske hjem, fordi kablerne slet ikke kan forsyne en elektrificeret bilpark med energi.

Det var et budskab, der vakte opsigt. I Danmark er vi ikke vant til strømafbrydelser, netop som frikadellerne skal steges på komfuret, imens såvel vaskemaskine som tørretumbler snurrer i bryggerset.

Men der er ingenting sket. Jo, vi har fået en ny regering med et historisk grønt mandat, og der er skabt flertal bag en klimalov, der forpligter politikerne til helt enestående CO2-reduktioner i de næste ti år.

Men energiselskaberne advarer stadig om, at nedgravning af kabler er et utroligt langsommeligt arbejde. Det skal planlægges, der skal indhentes tilladelser, og der skal frem for alt graves tusindvis af kilometer kabler i den danske undergrund. Ti år er kort tid i den sammenhæng, så 2030 venter lige om hjørnet.

Og nu er der gået næsten et år, hvor ingen har orket at høre om de investeringer på helt op mod 48 milliarder kroner, der er nødvendige, hvis kapaciteten i elnettet skal håndtere en masse elbiler. Det er politikerne, der regulerer elnettet, så energiselskaberne kan ikke på egen hånd kaste sig over de løsninger, som enhver kan se behovet for.

- Hvis vi ikke gør andet end bare at planlægge elbiler og varmepumper og elektrificering af togene, ja, så sker der én ting, den dag vi plugger det ind i stikkontakten. Så er der ikke noget strøm, for så bryder systemet sammen, sagde Dansk Folkepartis klimaordfører Morten Messerschmidt forleden under en debat i Folketinget.

Han ønskede, at emnet kunne spille en rolle i folketingsdebatten, men det skete ikke. I stedet endte han i en længere diskussion med Enhedslistens Mai Villadsen, der var bekymret over at have set et kirsebærtræ i Københavns nordvestkvarter, der var sprunget ud i januar, for ”det vidner jo om, at temperaturerne stiger”. Politikerne blev aldrig enige om hvilken sort kirsebærtræ, der var tale om, eller om man overhovedet kan bruge sine oplevelser fra cykelturen rundt i hovedstaden som bevis for, at klimaforandringerne og en usædvanligt lun januar hænger sammen.

Imens står elbilejerne med et praktisk problem. Der er endnu så få af dem, at de sjældent holder i kø ved de ladestandere, der er til rådighed i det danske landskab. Alligevel kan det åbenbart være en pine at køre i elbil i dag. I hvert fald hvis man lytter til komikeren Jan Gintberg, der for nylig skrev en meget lang kronik om sine elbiloplevelser i Politiken.

- Efter små 10.000 km på og i det danske vejnet er min afdæmpede analyse følgende: Vi kommer alle til at dø en pinefuld død, skrev komikeren. Han udfoldede en række oplevelser med manglende, defekte eller ultrasløve ladestandere med forskellige stik og abonnementsordninger, der fik ham til at savne sin stabile dieselbil.

Kronikken kunne sikkert få en del avislæsere til at overveje et elbilkøb en ekstra gang. Men det myldrer altså frem med nye elbiler lige nu. Volkswagen, verdens største bilproducent, er lige på nippet til at lancere et komplet modelprogram med elbiler.

Javel, elbilsalget slog rekord i 2019. Men salget udgjorde kun 2,5 procent af det samlede bilsalg. Gad vide om vi bliver klar til at absorbere hundredtusindvis af grønne elbiler i tide.

Annonce

Nu er der gået næsten et år, hvor ingen har orket at høre om de investeringer på helt op mod 48 milliarder kroner, der er nødvendige, hvis kapaciteten i elnettet skal håndtere en masse elbiler

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce