Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Derfor handler cyber-angreb om milliarder

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Det er et skrækscenarie for enhver direktør i en virksomhed: At modtage et opkald fra it-afdelingen og få at vide, at dine computere over hele verden er lagt ned efter et hackerangreb.

Det senest kendte angreb herhjemme ramte den store høreapparatvirksomhed Demant i starten af september. Omfanget stod først klart for offentligheden, da den børsnoterede virksomhed brødebetynget måtte gøre tabet op i meddelelser til fondsbørsen.

Her opgøres det foreløbige tab til op mod 650 millioner kroner, som går direkte fra overskuddet i 2019. Selv om Demant hurtigt fik lukket ned for sine it-systemer, ramte angrebet på kryds og tværs af den globale virksomhed, som med en årlig omsætning på 14 milliarder kroner hører blandt Danmarks største.

De it-kriminelle nåede helt ind i den vigtige forsknings- og udviklingsafdeling, der rummer hemmelighederne om fremtidens høreapparater. Men det trecifrede milliontab skyldes først og fremmest, at salget i ugevis stod stille, mens kunderne ringede og skrev forgæves til den store virksomhed.

Man hæfter sig også ved, at Demant faktisk har en forsikring, der dækker ved hackerangreb. Den dækker kun et tab på 100 millioner kroner og antyder, at ledelsen klart har undervurderet risikoen ved at slippe kriminelle ind i it-systemerne.

Det er den næppe alene om - at undervurdere risikoen. Ikke desto mindre forventer man, at virksomhederne i de kommende år vil investere svimlende beløb i at holde it-kriminelle fra døren. Danske Bank har skønnet, at de globale udgifter til databeskyttelse i 2021 vil nå 1283 milliarder kroner. Det er på niveau med de samlede offentlige udgifter i Danmark.

Hvorfor er hackerangreb så alvorlige? Fordi erhvervslivet nu i årevis har omfavnet digitaliseringen maksimalt. Det er svært at hacke en stak fragtdokumenter, en ordreseddel eller blot computere, der ikke er tæt forbundet og henter deres data oppe ”i skyen”.

Vi så det samme hos A.P. Møller-Mærsk, som i sommeren 2017 blev ramt af det hidtil største hackerangreb, der kostede rederigiganten et tab på op mod to milliarder kroner. Mærsk har længe set, at digitalisering er genvejen til at slå konkurrenterne på det barske marked for containertransport. Men i de hektiske uger i 2017 anede Mærsk pludselig ikke, hvor tusindvis af kundernes containere befandt sig.

Hackerangreb og andre former for cyberkriminalitet er ikke forbeholdt de største virksomheder. Hvis man spørger i it-afdelingen hos mange mindre og mellemstore virksomheder, vil man høre om jævnlige luskede forsøg på at komme ind i it-systemerne.

De fleste af den slags afværges, men der er helt sikkert også et mørketal. Det er tabubelagt at have en ringe it-sikkerhed, så mange virksomheder går stille med dørene, hvis et angreb lykkes. Der er jo heller ingen grund til at fortælle vidt og bredt, hvis it-hoveddøren står ulåst eller pivåben.

Samtidig er det ikke tydeligt, hvor truslen kommer fra. Demant har ikke fortalt om mulige motiver for hackerangrebet. I tilfældet med Mærsk blev virksomheden tilsyneladende et tilfældigt offer for konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Hele oktober er såkaldt national cybersikkerhedsmåned, fordi den danske stat og efterretningstjenesterne er dybt bekymrede for cybertruslen - både i forhold til den offentlige sektor og erhvervslivet.

Vi andre kan til en start skifte password jævnligt og lade være med at åbne skumle e-mails. Og overveje et lille investeringstip: Har du overskydende penge, kan du putte dem i virksomheder, der lever af at sælge it-sikkerhed.

Annonce

Hele oktober er såkaldt national cybersikkerhedsmåned, fordi den danske stat og efterretningstjenesterne er dybt bekymrede for cybertruslen - både i forhold til den offentlige sektor og erhvervslivet.

Virksomhederne bliver stadigt tættere forbundet af it, og derfor bliver de hele tiden mere sårbare over for hackerangreb. Det har både Mærsk og høreapparatvirksomheden Demant fået at mærke. Arkivfoto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce