Erhvervsordfører erkender skævhed i hjælpepakker

Langeland. Hjælpepakkerne skal holde hånden under virksomheder i en svær tid, men måske er der skævheder i pakkerne, når virksomheder med et overskud samtidig kan sætte skattekroner ind på kontoen.

Det mener Socialdemokratiets erhvervsordfører, Orla Hav, der nu vil tage en snak med erhvervsministeren om omfanget af virksomheder, der har plus på kontoen og samtidig har modtaget offentlig støtte.

- I bagklogskabens ulidelige klare lys kunne det jo godt være nogle overvejelser, vi skulle have gjort os, siger han.

På Langeland er turistvirksomheden Ibi Bootsverleih kommet ud af 2020 med et overskud på cirka en million kroner. Halvdelen består af indtægter fra hjælpepakkerne.

Virksomheden har fulgt reglerne, og ingen kunne i foråret sidste år forudse, hvordan en virksomhed ville komme igennem et år præget af nedlukning. Orla Hav understreger, at det ikke er forkert at komme ud med et overskud, selvom man har modtaget støtte, og at nogle virksomheder netop har klaret sig godt, fordi støtten har givet en sikkerhed.

- Hvis man har opført sig efter skriften og profeterne - altså de regler, der gælder - så er det ikke forbudt at komme ud med et overskud, selvom noget af det kommer fra kompensationsordninger, siger han.

Regeringen og Folketingets partier har løbende sat nye hjælpepakker i søen i takt med, at restriktionerne er forlænget og yderligere restriktioner indført. Nogle virksomheder har valgt at betale de offentlige penge tilbage, men det har ikke været hensigten med hjælpepakkerne.

- Nogle af de store virksomheder, der har konstateret, at de godt kunne klare det alligevel, har afgivet retten til kompensation. Det er fair nok, men jeg vil ikke skælde ud på de virksomheder, der har søgt og så alligevel har været i stand til at lave et lille overskud. Det er den slags forskelle, vi ser i erhvervslivet, siger Orla Hav.

Virksomhederne har ikke gjort noget forkert, men kan du forstå, hvis nogle skatteydere tænker, at det måske er unødvendigt, at virksomhederne kan beholde pengene, hvis det viser sig, at de kan klare sig uden?

- Ja, det vil jeg godt kunne forstå. Der vil være skatteydere, det vil spørge, om det nu også er  nødvendigt.

Orla Hav har ikke noget overblik over, hvor mange virksomheder, der har modtaget hjælpepakker og samtidig er kommet gennem 2020 med et overskud.

- Men det er en god diskussion at tage med ministeren, om der er et overblik på nuværende tidspunkt. Jeg tror faktisk, at man primært har koncentreret sig om at opfylde det, vi har stillet virksomhederne i udsigt, så det ikke blev tidsfaktoren, der tog livet af dem, siger han.

Erhvervsordføreren slår fast, at der vil komme skævheder, når det offentlige går ind og stimulerer og understøtter virksomhederne.

- Det er en fordelingspolitisk opgave, som er hammersvær og som det offentlige helt principielt bør holde sig fra. Men vi har været nødt til det, og så vil der komme nogle skævheder ud. Og du peger på en af dem. Jeg vil gerne vende det med ministeren for at se, hvor generelt det her er.

Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, afviser blankt, at hjælpepakkerne måske er skruet sammen, så nogle virksomheder får for meget. Tværtimod, mener han.

- For mig at se er det helt okay, at en virksomhed kan komme ud med et overskud, også selvom de har fået hjælpepakker. Alternativet er, at virksomheder, der ellers ville køre med overskud, bare skulle betale regningen (for nedlukning, red.) selv. Det ville godt nok være urimeligt, siger han og peger på, at man ikke kan modtage hjælp, hvis ens personlige indkomst er over 800.000.

- Det er fair nok. Men at virksomhederne skal betale regningen selv, vil være urimeligt. Det er jo ikke dem, der har ønsket en nedlukning. Ingen er bedre hjulpet med en hjælpepakke. Alternativer havde jo været, at de havde tjent mere selv, siger Torsten Schack Pedersen.