Annonce
Danmark

Ny mærkning skal hjælpe forbrugere med at finde data-dukse

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En ny mærkningsordning skal hjælpe forbrugere til at vælge firmaer, der behandler data ansvarligt.

Til næste år vil forbrugere kunne skele til et nyt mærke, der vil fortælle dem, om de selskaber, de handler hos og bruger, behandler kundedata og it-sikkerhed ansvarligt.

Det oplyser Erhvervsministeriet.

- Vi lever i en digital tidsalder, hvor ansvarlig omgang med data er en utrolig vigtig dagsorden, fordi vi hele tiden sætter digitale spor og afgiver mange former for data.

- Derfor er det vigtigt, at forbrugerne kan føle sig trygge ved den måde, virksomheder behandler deres personlige data på, skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en meddelelse.

Mærkningsordningen har fået 18 millioner kroner fra Industriens Fond og bliver lavet i samarbejde med erhvervsinteresseorganisationerne Dansk Erhverv, Dansk Industri og SMVdanmark.

Eksperter har længe anbefalet en samlet mærkningsordning og ifølge Erhvervsministeriet viser undersøgelser, at over 80 procent af de adspurgte forbrugere vil undgå at handle steder, hvor de ikke har tillid til, at deres data blive behandlet ansvarligt.

- Tanken med den kommende mærkningsordning er at gøre det nemmere for forbrugerne at vælge virksomheder, som opfører sig ansvarligt, når det gælder dataetik.

- Samtidigt vil mærket gøre det mere attraktivt for virksomhederne at styrke deres indsats i forhold til it-sikkerhed og dataansvarlighed, skriver Simon Kollerup.

Forbrugerrådet Tænk støtter ifølge meddelelsen op om mærkningsordningen og skal sidde med i ledelsen i ordningen.

- Beskyttelse af forbrugernes privatliv har i disse år Forbrugerrådet Tænks højeste prioritet og derfor er vi glade for at være blevet inviteret med i arbejdet fremover.

- Vores mål med mærket er at få forbedret sikkerheden, skabe gennemsigtighed og øge trygheden for den enkelte, skriver vicedirektør i Tænk Mette Raun Fjordside.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce