Annonce
Erhverv

Erhvervslivet – medspiller eller modpart?

Fyens Stiftstidende præsenterer fem nye klummeskribenter: Ole Bang Nielsen, Jan Størup Nielsen, Annette Vilhelmsen, Signe Fjerskov og Niels Jørgen Hansen. Foto: Nils Svalebøg
Dagens klummeskriver har været en tur til valgmøde om temaet rekruttering og manglen på arbejdskraft i de danske virksomheder, men det var ingen succes. Han opfordrer politikerne til i højere grad at se erhvervslivet som en medspiller, der kan skabe væksten til fordel for samfundet under de rette vilkår.

I sidste uge gjorde jeg noget, jeg ville have forsvoret, jeg nogensinde ville gøre: jeg tog til vælgermøde! Mit blodtryk og generelle velbefindende holder normalt ikke til at lytte til politiske diskussioner ret længe, og slet ikke op til et valg. Derfor foretrækker jeg den slags på TV, så jeg kan zappe væk, når jeg har fået nok – typisk efter 1-2 minutter. Jeg magter ikke at lytte til al den varme luft, alle de tomme løfter og politiske floskler, tilsat rigelige mængder taktiske udmeldinger og drillerier, samt skænderier om hvem der historisk set efterlod hvilket fallitbo til hvem og hvornår. Underholdningsværdien kan man synes er OK, hvis alternativet er at tage på møntvaskeri, men ellers…

Jeg gjorde det, fordi et af emnerne var erhvervslivets stigende behov for kvalificeret arbejdskraft, herunder fra udlandet. Jeg tænkte, at det kunne være spændende at høre, hvad de forskellige partier vil gøre ved det stigende problem, som risikerer at lægge en dæmper på et opsving, som i forvejen vel nærmer sig toppen. Jeg blev ikke skuffet, dvs. mødet blev langt hen ad vejen som beskrevet ovenfor: megen snak uden indhold, og i hvert fald få konkrete løsninger!

Som udgangspunkt ville et par af repræsentanterne for potentielt regeringsbærende/regeringsstøttende partier overhovedet ikke anerkende problemet. De henviste til de rundt regnet 100.000+ arbejdsparate danskere på en eller anden form for understøttelse. Tilsæt millioner af arbejdsløse i EU, som kan hentes til landet uden begrænsning, og problemet er løst – siger de.

At vi er snublende nær den strukturelle ledighed i Danmark (= et udtryk for, at registrerede ledige enten ikke er reelt ledige, fordi de er imellem jobs eller eks. på vej på efterløn/pension, eller at registrerede ledige ikke har og ikke kan bibringes de nødvendige kvalifikationer hurtigt nok – danske økonomer anslår den strukturelle ledighed i Danmark til fire pct., hvilket er meget tæt på den nuværende, samlede ledighed) efterlade disse repræsentanter kolde. Og at faglært arbejdskraft fra andre lande i EU ikke nødvendigvis står i kø for at komme til Danmark er heller ikke noget, der bider. Og at 60 pct. af tillidsfolk i danske industrivirksomheder er frustrerede over den manglende, kvalificerede arbejdskraft og de missede ordrer, synes heller ikke at vinde gehør.

I stedet skyder man på erhvervslivet over en bred kam for forsøg på at blæse et problem ud af proportioner, eller noget der er endnu værre. Jeg havde egentlig tænkt ikke at nævne nogen af de tilstedeværende politikere ved navn, men jeg synes alligevel Karsten Hønge, fra SF fortjener at blive fremhævet for denne svada: ”At lytte til erhvervslivet og deres organisationer er som at høre små børn i en slikbutik! Det handler jo kun om at kunne tiltrække billig arbejdskraft”. Den lader vi lige stå et øjeblik!

Jeg stod tappert de halvanden times vælgermøde igennem, men kørte hjem uden at være blevet meget klogere. Mine konklusioner ender med at være disse:

Danske politikere har meget lidt indsigt i, hvad det i praksis vil sige at drive virksomhed i dagens Danmark. I mangel af viden betragter de ”erhvervslivet” som en relativt grå, homogen masse. Afhængigt af politisk ståsted er dette ”erhvervsliv” en grådig modpart/modspiller, hvis eneste interesse er at berige sig på andres bekostning. Tænk, jeg troede faktisk at den holdning hørte fortiden til, men den trives åbenbart i bedste velgående. Om det skyldes manglende indsigt, manglende interesse eller blot er et udødeligt spøgelse fra fortiden kan jeg ikke sige, men det er faktisk meget bekymrende.

Kære politikere, lad nu være med at betragte private virksomheder som en modpart. En modpart til hvad? Hele vores velfærd er baseret på, at private virksomheder lever og har det godt. At der skabes arbejdspladser, produktion, indtjening og overskud, som kan beskattes og dermed danne grundlag for alt det, vi forventer og forlanger af samfundet. Vi lever – og har det jo faktisk rigtig godt – med et rekordhøjt skattetryk og en enorm offentlig velfærd, for det er nu engang sådan, vi har valgt at skrue Danmark sammen.

Men fokus er vældig meget på at bruge offentlige penge, og meget lidt på hvor pengene kommer fra. Jeg kunne fantastisk godt tænke mig, at politikere på vælgermøder blev pisket til at bruge mindst halvdelen af deres taletid på at forholde sig til, hvordan de vil garantere, at der også i fremtiden er private virksomheder og private arbejdspladser nok til at finansiere alt det, vi gerne vil. Emner som arbejdsstyrkens størrelse, fordeling imellem private og offentlige arbejdspladser, erhvervsrelevant opkvalificering og uddannelse, adgang til udenlandsk arbejdskraft, EU og global samhandel, fysisk såvel som digital infrastruktur, unødvendige administrative belastning og lovgivningsmæssige begrænsninger osv. Ikke i generelle overskrifter og floskler, men i helt konkrete og praktisk anvendelige tiltag, som vil gøre livet bedre for de private virksomheder og dermed for os alle.

Det er ingen naturlov, at pengene fortsat tjenes ind i danske virksomheder og dermed i det danske samfund i samme tempo som nu. Det kræver, at de rette vilkår er til stede og at problemer, der står i vejen, løses konsekvent og hurtigt – f.eks. mangel på kvalificeret arbejdskraft. Tro mig, når jeg siger, at danske virksomheder foretrækker dansk arbejdskraft. Ikke nødvendigvis (kun) ud fra et nationalt sindelag, men fordi det er så meget nemmere på alle planer. Når danske virksomheder kalder på kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, så er det faktisk med det udgangspunkt, at det vil tjene samfundet bedst. LYT NU!

Annonce

Ole Bang Nielsen

Ole Bang Nielsen, 60 år og bor i Munkebo - men på vej til Odense.

Bestyrelses-formand i Titech Electric A/S, Bacher Work Wear A/S og Smartkidz ApS.

Medlem af bestyrelsen i HCA Airport.

Har beklædt en række topposter i fynsk erhvervsliv gennem årene, senest som adm. direktør i Odense Sport & Event A/S 2013-2018.

Uddannelse: HD (A).

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce