Annonce
Erhverv

Erhvervsklummen: Vi skal sammen kæmpe klimakampen

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv. Pr-foto

Der sker virkelig noget på klimaområdet i disse dage. Måske er det for meget at sige, at valget tilbage i juni var et klimavalg, men der er ingen som helst tvivl om, at klimaet for alvor er kommet på dagsordenen. Det hilser vi yderst velkommen i Dansk Erhverv. Vi har kun den samme klode, og når forskere stort set enslydende melder, at det er dybt nødvendigt med handling, så skal vi gøre noget.

Men vi skal selvfølgelig ikke gå i panik. Vi skal tænke os om, finde de rigtige løsninger og så rykke. For det er både essentielt med visionære og ambitiøse mål og en god vej derhen. Derfor er vi meget glade for, at regeringen ved statsminister Mette Frederiksen netop er kommet med et udspil til en klimakontrakt. Det handler kort og godt om, at regeringen vil indkalde landets brancher til en række møder på Marienborg. Det vil ske snart, og ambitionen er en samlet, grøn klimaplan. Samarbejde skal der netop til, og vi ser frem til at komme i gang. Vi er et forholdsvis lille land, og vælger vi en vej med højere skatter, afgifter og forbud, risikerer vi, at en del af produktionen bliver flyttet til lande, der ikke er det sted i klimakampen, som de burde være. Det er ikke vejen frem. Det er det derimod, hvis vi går foran. Vi kan anvise vejen, hvis vi for eksempel bliver langt bedre til at bruge energien smartere, genanvende overskudsvarme og i det hele taget bruge "grøn" el. Vi skal være det land, der får de gode idéer på klima- og energiområdet og gør dem til virkelighed, så de er skalerbare. Her tager vi hatten af for regeringen, som netop har bebudet en milliard kroner ekstra om året til grøn forskning. Det er store midler til et ultravigtigt område. Overvej potentialet: Hvis vi i Danmark bliver dem, der opfinder klimaløsninger, som kan bruges i resten af verden, og hvis vi er dem, der går forrest, så kan det meget vel betyde eksporteventyr til alle verdens lande. Jeg tør godt vove det ene øje og sige, at vi har gode forudsætninger for at skabe eksempler til efterlevelse. Det vil være lig med eksportmuligheder, vækst og arbejdspladser. For slet ikke at tale om, at den slags løsninger vil være noget, der batter på den klimakonto, som virkelig betyder noget, nemlig den globale. Det er så vigtigt, at vi ser muligheder i stedet for udfordringer, når det gælder klimaet. Der var for eksempel udfordringer nok, da USA i sin tid besluttede sig for, at den første person på Månen skulle være en amerikaner. Men månelandingen betød også muligheder for udviklingen af en lang række opfindelser, som var nødvendige for, at det amerikanske flag kunne plantes på Månen. Tager vi klimaet, er det selvfølgelig ikke Danmark, der kan løse det hele. Men vi kan udvikle vigtige og gerne givtige komponenter, der kan komme hele kloden til gode. At redde planeten og tjene penge samtidigt? Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det kan blive virkeligheden, hvis vi i Danmark griber tingene rigtigt an. Og vi har vitterlig fantastiske forudsætninger for at få det til at ske.

Annonce

Vi skal være det land, der får de gode idéer på klima- og energiområdet og gør dem til virkelighed, så de er skalerbare. Her tager vi hatten af for regeringen, som netop har bebudet en milliard kroner ekstra om året til grøn forskning.

"Kul æder fremtiden", lyder det fra tyske klimaaktivister, der forleden protesterede mod kulkraft på dette kraftværk i Moorburg nær Hamborg. Danmark kan ikke løse hele verdens klimaproblemer, men vi kan nå langt, hvis vi samarbejder, lyder det fra Dansk Erhverv. Foto: Jannis Gro Jannis Grosse/Imago/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce