Annonce
Erhverv

Erhvervsklummen: De betroede talenter og indlånet

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest. Pr-foto

Kære læser: Sæt ikke Deres penge på indlånskonti. Og hvis mit ord ikke er tilstrækkeligt til at overbevise Dem, lyt da i denne anledning til Jesu ord om sagen.

Flittige læsere af bøgernes bog vil kende til lignelsen om de betroede talenter. Faktisk fremgår lignelsen i hele fire udgaver: både i Markusevangeliet, Lukasevangeliet, det såkaldte apokryfe Nazaræerevangelium og Matthæusevangeliet. Så der må være noget om snakken.

Ifølge lignelsen betror en rigmand tre af sine tjenere dele af sin formue, mens han er bortrejst. Den ene får fem talenter (datidens møntenhed), den næste får to, og den sidste får kun en enkelt. De to første investerer talenterne og fordobler inden rigmandens hjemkomst investeringens værdi (kapitalbeskatningen var væsentligt lavere dengang), mens den sidste graver den ene talent ned for at undgå risiko. Ved rigmandens hjemkomst får de to første ros. Den sidste får skældud, fordi den konservative tilgang ikke havde resulteret i et afkast til rigmanden.

Der er megen sandhed i denne lignelse. Uden risiko kan man som udgangspunkt ikke forvente nævneværdigt afkast. I dag kan man faktisk slet ikke forvente en forrentning på en risikofri investering, idet renten er nul. Det svarer ret præcist til at grave sine penge ned og tage dem op igen senere.

Relaterer vi lignelsen til vore dage, er der dog en endnu mere kontroversiel sandhed i lignelsen. Ved vore dages negative renter svarer indlån næsten til at grave sine penge ned.

Jeg skal være den første til at sige, at investeringsafkast – hvad enten det drejer sig om aktier eller obligationer i alle afskygninger – vil være ganske lave over de kommende år, men de vil stadig i en blandet portefølje som gennemsnit være noget højere end den rente, man kan forvente at få på en indlånskonto (og som man i mange tilfælde endda skal forvente at betale for at have pengene stående). Hvis man derfor kan tåle den risiko, som er forbundet med en ren aktieinvestering, vil man mindst kunne forvente et væsentligt større afkast end ved at ”begrave pengene” i form af indlån.

Det samlede indlån i danske banker slår i disse år med jævne mellemrum rekorder. Vi har lige rundet 900 mia. kroner, hvilket svarer til godt 200.000 kroner pr. voksne dansker. Selvom dette beløb også dækker over virksomheders indlån, er det stadig et meget højt tal. Pengene burde blive investeret i stedet – selvom afkastet i aktiemarkedet vil være lavere end normalt over de kommende 10-20 år. Efter min vurdering kan investorer i globale aktier forvente et sted omkring 5 procent om året over de kommende 10 år.

Synes De, at 5 procent i afkast efter skat lyder højt? Så husk, at S&P500, som er det aktieindeks, vi har længst historik på, siden 1871 har givet et afkast på 9,79 pct. før skat frem til i dag. Under den værste 20-års periode frem til 1949 (hvor starttidspunktet dermed var lige før det store krak i 1929) gav indekset et afkast på 2,1 pct. før skat.

99 pct. af tiden har indekset dog leveret et 20-årigt afkast, der var højere end 3,9 pct. før skat, og 90 pct. af tiden har det været bedre end 5,8 pct.

Hvis der i stedet er tale om løbende investeringer, hvor man hvert år investeret det samme beløb (justeret for inflation), bliver man knap så afhængig af, om aktiemarkedet er dyrt eller billigt ved begyndelsen eller slutningen af ens investering. Ved løbende investeringer svarer den årlige forrentning i aktiemarkedet i den værste 20-årige periode (1919-1932) til 2,8 pct., mens den bedste (1979-1999) gav hele 20 pct.

Husk også på, at der har været talrige krige, spændinger, idiotiske og utilregnelige politikere, recessioner, dommedagsprofetier, truende ældrebyrder, yngrebyrder, underfinansierede pensionssystemer, atomkriser, pest, kolera og nonsens siden 1871. På kort sigt er det altid nemt at se huller i osten, men på langt sigt bliver aktieinvestorer betalt for at løbe en risiko. Og de bliver rigeligt belønnet i forhold til de investorer, som investerer i sikrere alternativer og derved ”graver pengene ned”

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce