Annonce
Fyn

Erhvervsklumme: Vi kan se frem til flere penge - men coronaen afgør, om vi vil bruge dem

Om vi bruger de feriepenge, de fleste har udsigt til at få udbetalt i løbet af efteråret, og de ekstra 1000 kroner, som 2,3 millioner danskere snart får udbetalt, afhænger helt af, hvordan coronasmitten udvikler sig. Det vurderer dagens klummeskribent. Foto: Sugi Thiru
Annonce

Den 15. juni vedtog et bredt flertal i Folketinget en genopretningspakke, der har som formål at genstarte økonomien efter coronakrisen. For de danske husholdninger indeholder pakken to væsentlige elementer.

Personer, der i april måned var på offentlig forsørgelse (f.eks. dagpenge, SU eller folkepension), vil modtage et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. Det ventes, at ordningen vil omfatte ca. 2,3 millioner personer, og at pengene vil blive overført direkte til modtagernes NemKonto senest i oktober.

Udgifterne til disse helikopterpenge tages som udgangspunkt fra statskassen. Men da den allerede er gabende tom som følge af højere udgifter og lavere skatteindtægter, vil staten skulle ud og låne pengene.

Heldigvis er det dog lige nu ikke noget problem, da Nationalbanken kan sælge næsten ubegrænsede mængder af statsobligationer til en negativ rente. Så selv om det lyder bizart, kan staten faktisk tjene penge ved låne penge.

Det andet element i genopretningspakken er udbetalingen af indefrosne feriemidler, der er optjent i perioden fra starten af september 2019 til udgangen af marts i år. Det svarer til op til tre ugers feriepenge. Hvis alle lønmodtagere vælger at gøre brug af ordningen, vil det ifølge regeringen betyde, at der hen over efteråret vil blive udbetalt 59 mia. kr. til de danske husholdninger.

Før pengene havner i danskernes lommer, skal der dog betales skat af dem. Hvordan det kommer til at foregå, er endnu ikke forhandlet endeligt på plads, men i regeringens forslag lægges der op til, at feriepengene beskattes som personlig indkomst.

For lønmodtagere, der betaler topskat, vil det betyde, at der skal betales omkring 56 pct. i skat, mens personer under topskattegrænsen vil kunne ”nøjes” med at aflevere godt 42 pct. af pengene i skat.

Samlet set vil det kunne udløse en skattebetaling på omkring 20 mia. kr. Så i modsætning til engangstilskuddet, vil udbetalingen af de indefrosne feriepenge give staten nogle store skatteindtægter.

Derfor er det heller ikke så underligt, at politikerne valgte netop den løsning, da det blev besluttet, at dansk økonomi havde brug for en saltvandsindsprøjtning efter coronakrisen – om end nogle nok vil påstå, at indgrebet blot svarer til at fodre hunden med sin egen hale, da lønmodtagerne jo sådan set bare får adgang til deres egne penge.

I de lovforslag, som regeringen har udarbejdet, regnes der med, at 70 pct. af pengene fra engangsudbetalingen vil blive omsat til forbrug. Til gengæld antages det, at det kun vil være 40 pct. af feriepengene, som vil gå til forbrug i løbet af det første år efter udbetalingen.

Resten ventes at gå til nedbringelse af gæld eller til at øge den i forvejen rekordstore opsparing,  der findes i husholdningerne. I alt har de danske husholdninger næsten 1.000 mia. kr. stående som indlån i bankerne.

Det svarer til, at hver voksne dansker i gennemsnit har mere end 210.000 stående på bankkontoen – om end undersøgelser dog har vist, at der er meget stor forskel på, hvordan denne opsparing er fordelt.

Hvis alt går, som regeringen planlægger, vil udbetalingen af de indefrosne feriepenge kunne øge beskæftigelsen med 7.000 personer og løfte dansk BNP med ca. 0,5 pct. det første år. Det skal dog sættes i forhold til, at beskæftigelsen siden starten af året er faldet med næsten 100.000, og at dansk økonomi i år forventes at skrumpe med op omkring 5 pct.

Men for at det overhovedet skal komme en positiv effekt, kræver det både, at danskerne vælger at benytte sig af muligheden for at få deres feriepenge udbetalt, og at de efterfølgende så også bruger pengene i de danske forretninger - og allerhelst bruge dem på varer og tjenesteydelser, der er produceret i Danmark og med danske råvarer, da pengene så bliver i cirkulation i den danske økonomi.

Så hvis man ønsker, at ens indefrosne feriepenge skal få den størst mulige effekt, kan det anbefales, at de bruges på en cykelferie rundt i Danmark – selv om nogle nok vil påstå, at den kan blive en smule udfordrende, hvis pengene først udbetales i oktober.

De seneste undersøgelser tyder på, at danskerne ser betydelig mere lyst på de økonomiske fremtidsudsigter end for bare få måneder siden. Det taler for, at vi kan få en relativ stor effekt af de udbetalte penge, da en stigende optimisme normalt er forudsætningen for et øget forbrug.


Hvis man ønsker, at ens indefrosne feriepenge skal få den størst mulige effekt, kan det anbefales, at de bruges på en cykelferie rundt i Danmark. Selv om nogle nok vil påstå, at den kan blive en smule udfordrende, hvis pengene først udbetales i oktober.


En meget stor del af denne optimisme er dog kædet sammen med den forholdsvis hurtige genåbning af det danske samfund efter nedlukningen i midten af marts. Så hvis den seneste tids stigende antal smittede betyder, at denne åbning bremser op - eller måske endda leder til nye restriktioner - kan denne optimisme hurtig forsvinde igen.

Sker det, risikerer en stor del af de indefrosne feriepenge at ende på danskernes opsparingskonto, uden at de skaber den ønskede effekt på økonomien.

Blå bog

Jan Størup Nielsen er 45 år og bor i Munkebo. 

Senioranalytiker i Nordea. 

Baggrund: Har tidligere arbejdet som cheføkonom i Fionia Bank og undervist i 10 år som ekstern lektor i økonomi ved SDU.

Uddannet i 2001 som cand.oecon fra SDU.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn

Brandmænd frygter for deres liv på motorvejen: - Vi er mere trygge ved at kravle ind i et brændende hus end at stå på motorvejen

Odense

Roya og Kefa kæmper imod social kontrol: - Vi skal gøre kvinderne stærke nok til at afvise imamerne

Assens

Restaurantejer beder om forståelse: Gæster skrider og er sure over at skulle bære mundbind

Annonce