Annonce
Erhverv

Erhvervsklumme: Stærkt opsving på arbejdsmarkedet

Især den store aktivitet i bygge- og anlægsbranchen har været medvirkende til, at der ikke har været så mange arbejdsløse det seneste år. Her er håndværkere i gang med byggeriet af det nye sportscollege ved Odense Stadion. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

Coronakrisen har på mange måder været en mærkværdig krise. Det gælder ikke mindst på den økonomiske front, hvor en af de helt store overraskelser har været den store fremgang på boligmarkedet.

Det er stik modsat det, som de økonomiske lærebøger ellers normalt ville tilsige - og helt anerledes end det, der skete under finanskrisen. En anden stor overraskelse har været udviklingen på de offentlige finanser, som har klaret sig markant bedre end frygtet. Det skyldes bl.a. store statslige indtægter på aktiemarkedet, der har betydet, at den offentlige nettoformue er steget igennem krisen

Den næste store overraskelse, der venter, kan meget vel komme fra arbejdsmarkedet. Meget tyder nemlig på, at vi over de kommende måneder vil se en stor fremgang med stigende beskæftigelse og et betydeligt fald i arbejdsløsheden.

Annonce

Under coronakrisen er antallet af lønmodtagere ellers faldet kraftigt. Da det så værst ud tilbage i det sene forår sidste år, var der næsten 75.000 færre lønmodtagere sammenlignet med før krisen. Og selv om lidt flere er kommet tilbage i arbejde hen over efteråret, er der i dag fortsat omkring 50.000 færre beskæftiget på det danske arbejdsmarked.

Det tal ville dog formentlig have været endnu større, hvis ikke Folketinget og arbejdsmarkedets parter igennem krisen havde lavet vidtrækkende støtteordninger, der har fastholdt et stort antal personer i beskæftigelse, selv om deres arbejde reelt har været lukket ned. Faldet i beskæftigelsen betyder, at i dag er lidt flere end 6 procent af personerne i den danske arbejdsstyrke aktuelt arbejdssøgende.

Men meget peger i retning af, at der er en kraftig vending på arbejdsmarkedet på vej. Den vigtigste årsag til det er naturligvis den igangværende genåbning af dansk økonomi, der allerede nu har givet et mærkbart løft til aktiviteten. Det kan man ved selvsyn få vished for ved at tage en tur til Nyborg og så begynde at tælle lastbiler, der kører over Storebæltsbroen. Det tal er de seneste uger steget mærkbart, hvilket plejer at være en god indikator for, at også hjulene i hele den danske økonomi begynder at rulle hurtigere.

Denne spirende fremgang begynder allerede nu også at kunne spores på arbejdsmarkedet. For eksempel viste en måling fra Jobindex i denne uge, at antallet af nye jobannoncer er på det højeste niveau siden finanskrisen i 2008.

Samtidig viser andre målinger, at manglen på arbejdskraft igen er steget. Det gælder navnlig inden for byggeriet, hvor omkring en fjerdedel af virksomhederne melder om, at mangel på arbejdskraft er en produktionsbegrænsende faktor. Det er det højeste niveau, der er målt i mere end to år. Også inden for både industrien og servicesektoren er manglen på arbejdskraft begyndt at stige.

De mange nye jobannoncer og det forholdsvis store antal virksomheder, der allerede nu melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, er for mig et klart signal om, at dansk økonomi står foran en kraftig opblomstring. Det betyder imidlertid også, at vi snart kan stå i en situation, hvor endnu flere virksomheder kommer til at mangle arbejdskraft, og hvor lønningerne igen vil stige hurtigere.

Udsigten til stigende beskæftigelse er selvsagt en rigtig god nyhed for dansk økonomi og de danske husholdninger. Men hvis det ender med en situation, hvor mange virksomheder komme til at mangle arbejdskraft, vil det kunne svække konkurrenceevnen og lede til, at virksomhedernes investeringer søger andre steder hen. Det vil potentielt kunne reducere styrken i det ventede økonomiske opsving og dermed i sidste ende begrænse vores fælles velstand.

Derfor er det for mig at se også helt essentielt, at Folketinget hurtigst muligt igen begynder at fokusere på tiltag, der sikrer, at flest muligt deltager på arbejdsmarkedet. Sammen med en fremgang i produktiviteten er det lige præcis det, der er nøglen til at sikre en fortsat vækst i hele den danske økonomi.

En anden vigtig nøgle er tilgangen af den udenlandske arbejdskraft. Under coronakrisen er antallet af beskæftigede med udenlandsk statsborgerskab faldet, men tilbagegangen har været langt mindre end det samlede fald i beskæftigelsen.

Således viser de seneste tal, at der i december var lidt flere end 290.000 personer ansat med et udenlandsk statsborgerskab. Det er kun omkring 5.000 færre end i samme måned inden coronakrisen.


Genåbningen giver et mærkbart løft til aktiviteten, og det kan man ved selvsyn få vished for ved at tage en tur til Nyborg og så begynde at tælle lastbiler, der kører over Storebæltsbroen.


Bl.a. den store aktivitet inden for bygge- og anlægssektoren har fastholdt mange personer med udenlandsk statsborgskab på de danske arbejdspladser. Samlet set udgør personer med udenlandsk statsborgskab omkring 10 procent af det samlede antal beskæftigede i Danmark.

Jeg tror, det tal kommer til at stige yderligere, når opsvinget for alvor bider sig fast. Det vil kunne give et yderligere løft til vores fælles velstand og dermed være med til at sikre, at vi forhåbentlig snart kan lægge coronakrisen endeligt bag os.

Blå bog

Jan Størup Nielsen er 47 år og bor i Munkebo.

Chefanalytiker i Nordea.

Baggrund: Har tidligere arbejdet som cheføkonom i Fionia Bank og undervist i 10 år som ekstern lektor i økonomi ved SDU.

Uddannet i 2001 som cand.oecon fra SDU.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kerteminde

Trods glohedt ejendomsmarked: Ingeborg kan ikke sælge sin historiske ejendom

Annonce