Annonce
Erhverv

Erhvervsklumme: Forståelsespapir med for lidt om erhvervslivet - her er nye forslag

Erhvervsminister Simon Kollerup (S), som dagens klummeskribent har et særligt øje til, kan næppe beskyldes for ikke at komme ud og mærken pulsen i dansk erhvervsliv. Her er han, t.h., ombord på containerskibet Milan Maersk i Aarhus containerhavn i samtale med skibets kaptajn, Jogvan Petersen. Foto: Axel Schütt/Scanpix
I regeringens forståelsespapir står der alt for lidt om erhvervslivet, og hvordan erhvervslivet får de bedste forudsætninger for at tilvejebringe værdierne, der kan skabe øget velfærd i det danske samfund. Det vurderer dagens klummeskribent, som har en række forslag til, hvad der kunne have stået i forståelsespapiret og dermed gjort det bedre.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) skriver i indledningen til en kronik i Berlingske:

”Man siger, at for den, der kun har en hammer, ligner alting et søm”.

En henvisning til bl.a. erhvervslivets kritik af en kraftigt forhøjet afgift på generationsskifter i familieejede virksomheder. Imidlertid kunne man meget vel lidt kreativt vende ovennævnte ordsprog således:

”For den, der ikke har en hammer, er det svært at slå søm i”.

Det kunne efter min mening meget godt beskrive regeringens erhvervspolitik - eller snarere mangel på samme.

Udgangspunktet for denne kritik er en nærlæsning af regeringens såkaldte forståelsespapir. Jeg har ledt og ledt, men har meget svært ved at finde ret mange og reelle antydninger af en erhvervspolitik.

Man nøjes med flere steder at skrive noget om at ”sikre gode rammevilkår for erhvervslivet”, hvilket efter min bedste overbevisning er en omgang gratis og intetsigende pynt på en lagkage. En gummifloskel, der alt efter politisk udgangspunkt kan bruges lige vel til at forsvare eller kritisere efterfølgende beslutninger. Det er i hvert fald meget lidt handlingsorienteret.

Jeg skylder at sige, grundlæggende er mit synspunkt, at vi lever i et dejligt land, og at vores velfærd er tæt på second-to-none. Med nuancer er det, hvad vi som folk på demokratisk vis ønsker os – undertegnede inklusive.

Men vi springer let og elegant et væsentligt led i ligningen over: Hvor kommer pengene til al den velfærd fra? Det står der i hvert fald intet eller meget lidt om i forståelsespapiret.

Andre har sagt det gentagne gange, og jeg vi gerne gentage det endnu en gang: Vores velfærd kommer af vores velstand, og vores velstand skabes i langt overvejende grad i det private erhvervsliv. Produktion og salg af varer og tjenesteydelser skaber grundlaget for, at vi kan budgettere med et offentligt forbrug på 1.200-1.300 milliarder kroner om året.

Overskud på betalingsbalancen og statslige budgetter, mere end et par millioner arbejdspladser med dertil hørende pensionsopsparinger og skatteindtægter plus diverse virksomhedsskatter, afgifter og moms. Altsammen tilvejebragt af erhvervslivet.

Det er det private erhvervsliv, der gør det muligt at tale om vækst i samfundet og gør det muligt, at vi også i fremtiden har råd til al den (mere) velfærd, vi forlanger. Derfor kan det undre meget, at velstand og erhvervsliv tilsyneladende spiller en noget underordnet rolle i det grundlag, regeringen har formuleret.

Nu skal det ikke bare være kritik. Lad os tage ”ja-hatten” på og forsøge at hjælpe regeringen med at formulere noget lidt mere brugbart.

I forståelsespapirets indledende, overordnede bemærkninger skal man ned efter de punkter, der er understreget som vigtige, for at finde en bemærkning om erhvervslivet, og det er så i form af gummibemærkningen om ”rammevilkår”.

Jeg foreslår følgende indsat som ét af de fremhævede punkter og højt på listen som punkt 1 eller 2:

"Vi skal fremtidssikre Danmarks velstand. Så vi fortsat og i stigende omfang kan finansiere den ønskede velfærd. Vi skal anerkende, at Danmarks velstand skabes i erhvervslivet, og at regeringen har et afgørende medansvar for, at erhvervslivet fortsat og i stigende omfang kan være en velfungerende motor for Danmarks velstand og velfærd."

I forståelsespapirets afsnit 1 ”En grøn og bæredygtig fremtid” står som et af få steder nogle lidt mere konkrete bemærkninger, á la ”et fremsynet dansk erhvervsliv, som har taget chancer, er gået forrest og er parate til at gøre det igen – men det kræver politisk vilje” og ”Det er en unik mulighed for dansk erhvervsliv, som skal udnyttes”.

Fint. Jeg foreslår, at der i samme afsnit under ”En ny regering vil:” tilføjes følgende:

"Medvirke til at skabe et verdensførende, dansk erhverv indenfor klimateknologi. En løsning af verdens og dermed Danmarks klimaudfordringer, kræver en tæt involvering af erhvervslivet. Regeringen forpligter sig til at medvirke til, at danske virksomheder kan udvikle, producere og sælge produkter og serviceydelser globalt, som både kan medvirke til at løse klimaudfordringer og samtidig skabe indtægter og arbejdspladser, som kan udvide dansk velstand.

Regeringens indsats i denne sammenhæng skal ikke blot være i form af begrænsninger, krav og lovgivning, men i lige så høj grad i form af målrettet forskning og uddannelse, global promovering af og kontaktskabelse for danske virksomheder samt intensive nationale tests og anvendelse af relevante løsninger i offentligt regi."

Tilsvarende kan næsten uændret indføjes flere steder, hvor man ønsker specielt fokus, men lad mig bare anføre et enkelt eksempel, hvor også fynske styrkepositioner kunne komme i spil.

I forståelsespapirets afsnit 3 ”Et styrket velfærdssamfund” er erhvervslivet overhovedet ikke nævnt, eller i hvert fald godt gemt.

Jeg foreslår følgende tilføjet under ”En ny regering vil:”

"Medvirke til at skabe et verdensførende, dansk erhverv indenfor velfærdsteknologi. En del problemstillinger indenfor f.eks. sundhed og ældrepleje kan løses ved hjælp af velfærdsteknologi. Eksempler kunne være telemedicin, diverse digitale løsninger til registrering og kommunikation, robot- og droneteknologi, samt diverse teknologiske hjælpemidler.

Regeringen forpligter sig til at medvirke til, at danske virksomheder kan udvikle, producere og sælge produkter og serviceydelser globalt, som både kan medvirke til at løse konkrete velfærdsproblemer, og samtidig skabe indtægter og arbejdspladser, som kan udvide dansk velstand. Regeringens indsats i denne sammenhæng skal være målrettet forskning og uddannelse, global promovering af og kontaktskabelse for danske virksomheder samt intensive national test og anvendelse af relevante løsninger i offentligt regi."

Og sådan kunne jeg blive ved. Der er masser af muligheder for at indskrive erhvervslivet i regeringsgrundlaget på en måde, som skaber fokus og win-win. Og som måske endda kunne medføre, at man kunne undgå øgede skatter og afgifter til erhvervslivet, som uanset hvordan vi vender og drejer det, vil virke kontra-produktivt.

Kære Simon Kollerup – brug erhvervslivet som din og regeringens hammer. Så kan vi sammen få slået nogle afgørende søm i - også uden at bøje for mange af dem undervejs.

Annonce

Ole Bang Nielsen

Ole Bang Nielsen, 60 år og bor i Odense.
Bestyrelsesformand i Titech Electric A/S, Bacher Work Wear A/S og Smartkidz ApS.
Medlem af bestyrelsen i HCA Airport.
Har beklædt en række topposter i fynsk erhvervsliv gennem årene, senest som adm. direktør i Odense Sport & Event A/S.
Uddannelse: HD (A).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce