Annonce
Erhverv

Erhvervsklumme: Flere og flere vil selv styre deres pension

Tidligere var pensionspenge noget, de fleste lod pensionsselskaberne om at forvalte. Men den udvikling er vendt, og flere og flere vil gerne selv administrere deres pension, konstaterer dagens klummeskribent. Michael Bager

Der er gang i et skred i danskernes pensionsvalg. Vi taler ikke om noget hæsblæsende tempo på det skred, der er i gang, men støt og roligt bevæger vi os henimod et pensionssystem, hvor danskerne i langt højere grad end tidligere selv kan præge de investeringer, de ønsker at deres pensionsmidler skal placeres i. Jeg oplever selv den stigende interesse fra kundernes side, når min kollega og jeg tager imod fynboerne på vores kontor i Odense.

Helt tilbage i tiden, da vi var et udpræget landbrugssamfund, kunne man bo på aftægt på slægtsgården, og hvis man ikke ejede en gård og var uden midler, så endte man måske på fattiggården.

Senere kom industrialiseringen og velfærdssamfundet til, og der var en spirende bevidsthed omkring forsørgelse, når arbejdsindtægten faldt bort, og vi har  i nyere tid haft en knopskydning af diverse ordninger af mere eller mindre permanent karakter.

Annonce

Folkepensionen blev indført i 1956 som afløser for aldersrenten og senere suppleret med ATP i 1964, i 1980 kom Lønmodtageres Dyrtidsfond, som skulle forvalte de indefrosne dyrtidspensioner fra 1977-1979 samt Særlig Pension (SP-ordningen) i 1998-2003, som efterfølgende blev udbetalt.

Ingen af disse ordninger har eller har haft det frie valg i højsædet. I forbindelse med Særlig Pension indførte man for første gang Folkebørsen, hvor borgerne selv kunne vælge blandt flere kapitalforvaltere, men siden er SP-midlerne udbetalt, og eksperimentet er afsluttet.

Strukturelt hviler det danske pensionssystem på tre søjler: Offentlige ydelser og ATP,  kollektive arbejdsmarkedspensioner og tjenestemandspensioner samt individuel pensionsopsparing og anden opsparing.

I denne klumme ligger mit fokus på de individuelle pensionsordninger, hvis vægt og væsentlighed er steget i takt med, at velstanden i samfundet har udviklet sig. Bevidstheden om individuel pensionsopsparing er ligeledes øget, og mange har en mening om, hvad der naturligt er gunstigt for slutresultatet – altså den økonomiske gevinst for den enkelte. Heraf også det stigende ønske om mere valgfrihed i pensionsordningen.

Bankordningerne har typisk den største investeringsfrihed, hvor man stort selv kan vælge den kapitalforvaltning, man vil have, hvis man har et individuelt depot. Det kaldes markedsrenteordninger, hvor værdien af ordningen svinger i takt med bevægelserne på de finansielle markeder.

Kollektive arbejdsmarkedspensioner og firmapensionsordninger har en lidt anden historie. I dag er markedsrenteordninger også udbredt blandt de moderne selskaber, men inden da var ordningerne bygget op omkring garanterede ydelser.

Danskerne vil i stigende grad selv bestemme, hvordan deres pensionsmidler investeres, påpeger dagens klummeskribent, Tonny Vest. Foto: Michael Bager

Det betyder i praksis, at selskabet forpligtede sig til en vis ydelse til pensionsopspareren i en årrække. Før januar 1993 hed grundlagsrenten 4,25 procent. Den grundlagsrente var således indarbejdet i den fremtidige ydelse, og såfremt pensionsselskabets investeringer gav et højere afkast, så tilskrev man til den enkelte kundes depot fra en såkaldt bonusreserve, og den fremtidige udbetaling kunne så blive højere. Grundlagsrenten er i dag negativ, og det giver et andet regnestykke, hvor investeringsafkastet kommer i stærkere fokus.

Psykologisk var det meget klogt, da pensionsopsparere generelt bliver bekymrede ved negativt afkast. Her kan man sige, at den ovennævnte model gav kunderne tryghed, og bare afkastet var positivt, så var kunderne glade og fro.

Da pensionsopsparing er et lavinteresseområde, betød den cocktail, at mange kunder ikke anede, hvad de havde fået i afkast, så længe resultatet var positivt, og det ville det jo være også i dårlige år, da bonusreserven blev anvendt til at jævne ud. Et system med både fordele og ulemper.

Bonusreserverne blev og bliver fortsat brugt til at lokke nye kunder til, så man i praksis fodrer hunden med de andres hale. Det kan undre, at pensionsopsparerne finder sig i det, men man kan jo sige, at dem, der har fokus på det, er de nye kunder, og det er dem, der får fordelen, mens resten ikke opdager det.

I takt med, at renterne i årevis har peget nedad, har en del selskaber haft problemer med at leve op til de garanterede ydelser via grundlagsrenten. Disse ordninger er i dag skilt ud eller isoleret eller dækket af med forskellige finansielle instrumenter.

Hvis du i dag etablerer en livrente i et liv- og pensionsselskab, er ydelsen baseret alene på en statistisk gennemsnitsalder og en grundlagsrente på 0 procent eller måske ligefrem negativ. Den viste prognose kan således stige eller falde med, hvor dygtige selskabet er til at lave afkast på sine investeringsaktiviteter.

Flere pensionskasser vil fremover give medlemmerne mere indflydelse på placeringen af deres opsparing. Tidligere er arbejdsmarkedspensionerne sluppet afsted med at give det samme til alle. Men opsparerne får mere og mere indsigt og stiller krav om valgfrihed og muligheder for at tilpasse pensionsordningen til den enkelte.

Det er dog ikke alle selskaber, der tilpasser sig de moderne tider, selv om familiemønstre, forsørgelsesbehov og risikovillighed ændrer sig. Nogle foretrækker fortsat de gamle modeller og kan gøre det i fred og ro, fordi de ikke er udsat for den nødvendige konkurrence fra andre selskaber.

Mange selskaber har således stadig ret konservative investeringsprofiler, hvor aktieandelen ligger fast fra start til slut på 40-50 procent. Andre er længere fremme i bussen og har åbnet mulighed for, at kunderne helt selv kan styre deres pensionsinvesteringer.

Uden de garanterede ydelser til at lægge en dæmper på investeringsfriheden, er der uanset hvad basis for innovation i selskaberne. Og tendensen peger kun i retning af mere frit valg på hylderne. Efterspørgslen på at investere grønt og bæredygtigt er eksempelvis stigende, og det er et område, hvor alle selskaber skal kunne imødekomme efterspørgslen.

Blå bog

Tonny Vest er 54 år, bor i hus i Næsby, og har to voksne børn.

Baggrund: Bankuddannet, exam. erhvervsassurandør, HD i finansiering og master IT.

2005-2009: Porteføljemanager i Fionia Bank.

2009-2014: Selvstændig lean konsulent og tilknyttet et par konsulenthuse.

2014-2019: Kapitalforvalter og forretningsudvikler i Lån & Spar Bank.

2019- senior formuerådgiver i Formuepleje A/S med fokus på Fyn.

Har stillet op til byrådsvalg i Odense to gange for Liberal Alliance uden at blive valgt. Ikke politisk aktiv mere.


Bonusreserverne blev og bliver fortsat brugt til at lokke nye kunder til, så man i praksis fodrer hunden med de andres hale.

Annonce
Odense

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Nyborg For abonnenter

Sygeplejerske fra Nyborg undrer sig over regeringens plan om nærhospital i hendes hjemby: - Det er helt malplaceret

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Det begyndte med en legetøjsgravemaskine for tre år siden: Nu er firmaet på byggepladser i hele verden

Nordfyn For abonnenter

Daniella blev kørt ned - og folk kører stadig for stærkt: Bøderegn på ulykkesstrækning

Middelfart

Skeletter, skøre ansigter og vilde designs: Se alle læsernes græskarfotos fra årets uhyggeligste højtid her

Assens

Nu står det helt klart: Ingen kommunale kroner skal  investeres i porno, våben og olie

Faaborg-Midtfyn

Er det valgets største bommert? Han efterlyser bedre skoler, men hans valgplakat skæmmes af stavefejl

Navne For abonnenter

Hov, hvad er nu det for nogle sjove små skilte: Torben tager kampen op mod fartdjævlene

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Faaborg-Midtfyn

Assens

Michelle og Jonas har byens mest mærkværdige bil: - Så kan jeg da finde den, hvis folk stjæler den

Fyn

Går dit kryds til den rigtige fynbo? Tag testen og se, hvilken politiker der vil det samme som dig i din kommune

Nyborg

Ups! Uheld på køreteknisk anlæg: Elev-lastbil væltede om på siden

OB For abonnenter

Svært at se at noget bliver bedre: OB mangler at rykke sig bare en meter

Kerteminde

Grillos-Mike stopper på 'Hovedet': - Nogle gange er det jo ikke altid godt, når det går godt

Annonce