Annonce
Erhverv

Erhvervsklumme: Det lyder lidt langhåret, men alle virksomheder skal tage ny EU-plan om bæredygtighed meget alvorligt

Aalborg Portland Cementfabrik er en af de første virksomheder, der kommer på tale, når det handler om udledning af CO2. Men alle større virksomheder får med EU's nye regler behov for at stille skarpt på de nye krav for at nå målene om bedre klima. Foto: Henning Bagger/Scanpix 

Dette år bliver på mange måder et skelsættende år for danske virksomheder i forhold til rapportering på bæredygtighed. Fra nytår skal alle store selskaber og børsnoterede virksomheder nemlig rapportere på deres indsatser indenfor biodiversitet, cirkulær økonomi, miljø og klima ifølge en ny EU-plan.

Planen, som også kaldes taksonomiforordningen, er en form for klassificeringssystem, et opslagsværk, en ramme og helt ny standard for, hvilke økonomiske aktiviteter der i fremtiden vil blive vurderet bæredygtige. Kært barn har mange navne.

Det er målet, at taksonomien skal fastlægge rammerne for fremtidens grønne investeringer og sikre, at 650 milliarder euro hvert år frem mod 2030 bliver investeret i mere bæredygtige aktiviteter som en væsentlig del af den grønne omstilling.

Annonce

Som sådan er taksonomien en del af den samlede handlingsplan, som skal understøtte EU’s nye, ambitiøse energi- og klimamål frem mod 2030 - og ikke mindst vejen til klimaneutralitet i 2050.

Grønne klimamål og politiske programerklæringer forbliver kun gode intentioner, hvis ikke de mange investeringskroner, kapitalstrømmene, som hver dag flyder på tværs af samfundets mange sektorer, dirigeres i en bæredygtig retning.

Tilbage i 2018 præsenterede EU sin handlingsplan for bæredygtig finansiering og ud af 10 punkter er tre nu vedtaget lovgivning: Taksonomien skal bruges til at vurdere, om en investering kan anses for at være bæredygtig, det er krav om benchmark eller sektorspecifikke tærskelværdier fx for hvor meget CO2, en transportform konkret må udlede, og så er det bæredygtighedsforpligtelsen for institutionelle investorer og kapitalforvaltere, som er indbygget i taksonomien.

Det kan umiddelbart lyde noget langhåret, storpolitisk og langt væk fra hverdagen ude i kontorerne eller på produktionsgulvet, men planen kan meget hurtigt gå hen og påvirke aktiviteter og beslutningsprocesser i rigtig mange virksomheder. I hvert fald strategisk.

Flere brancheorganisationer råber vagt i gevær og vurderer, at taksonomien kan blive et seriøst wake-up call for mange. Hvis man som øverste ledelse stadig ikke køber helt ind på, at risikovurderinger og langsigtet planlægning for omstilling til cirkulær økonomi, grøn energi og klimavenlige investeringer behøver at være en del af det strategiske målbillede i virksomheden, så kan taksonomien hurtigt vise sig at blive den næste brændende platform.

Det er imidlertid også interessant, at taksonomien faktisk kommer til at låse nogle definitioner, som i dag kan opleves som både flydende og forvirrende. For hvad er egentlig bæredygtigt? Hvilke produkter, services og virksomheder? Og hvordan kan man tale om bæredygtige investeringer, hvis ikke der findes en fælles referenceramme, et fælles sprog og nogle fastlagte rammer, alle kan referere til?

Lige nu tager mange danske virksomheder luft ind, og afventer mere præcise udmeldinger om format og ramme for de nye rapporteringskrav, som forventes at komme på plads i løbet af sommeren. Men man skal ikke vente for længe. Tiden går. Og én ting er sikker: Efterspørgslen på relevant, transparent og valid bæredygtighedsdata vil kun vokse de næste mange år. Det kan blive både besværligt og dyrt for den enkelte virksomhed, hvis ikke man kommer ud af starthullerne.

Konkret skal store virksomheder om kun otte måneder være klar til at dokumentere, hvor stor en del af deres omsætning, investeringer og driftsomkostninger, der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Det betyder uden tvivl, at mange virksomheder skal justere sin nuværende rapportering, identificere og udarbejde nye nøgletal og måske etablere helt nye risikostyrings- og rapporteringsmetoder. Det er en bunden opgave.

Samtidig vil de nye, udvidede rapporteringskrav betyde, at de største virksomheder fremover vil presse krav om mere data og dokumentation ned gennem værdikæderne og ud til deres underleverandører, som ofte er små og mellemstore virksomheder. Det bliver de nødt til for at sikre sig adgang til den data, der skal indgå i deres egen lovpligtige rapportering.

Det kan godt være, at fokus i taksonomien lige nu ligger på definitionen af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, men den vil også blive udvidet til at omfatte det sociale område i forhold til diversitet, løn- og ledelsesstrukturer, sikkerhed og sundhed. Og så er det værd at bemærke, at taksonomien er dynamisk, så den vil løbende blive vurderet og tilpasset i forhold til innovation og udvikling af nye teknologier.

Regn med, at taksonomien i fremtiden vil blive brugt til at vurdere, om en investering eller økonomisk aktivitet kan anses for at være bæredygtig. Det betyder, at endnu flere investorer vil få øjnene op for klimarisici, og det kan ændre adgangen til finanseringsmuligheder, hvis man som virksomhed ikke kan redegøre for, hvordan man arbejder med at nedsætte sit klimaaftryk eller fremtidssikre sin råvareforsyning i et omskifteligt klima, som truer afgrøder, driftsstabilitet og leveringssikkerhed.

Den nye EU-taksonomi sætter bæredygtighed på formel. Adgang til fremtidens finansiering vil kræve regnskaber for klimabeskyttelse, klimatilpasning, bæredygtigt brug af vand, overgang til cirkulær økonomi, forebyggelse og kontrol af forurening samt beskyttelse af biodiversitet og økosystemer. Bare for at nævne nogle af kriterierne. Og der kommer flere til. Det er fremtidens krav, som nu er lagt frem for alle. Ingen kan længere være i tvivl om, hvorvidt arbejdet med bæredygtighed skal tages alvorligt.


Det kan umiddelbart lyde noget langhåret, men planen kan meget hurtigt gå hen og påvirke aktiviteter og beslutningsprocesser i rigtig mange virksomheder. I hvert fald strategisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Ikke til salg: Olav de Linde-direktør afviser grundejerforenings købstilbud af omstridt areal ved Åløkkeskoven

Annonce