Annonce
Sport

Erfaren målmandstrio giver stadig talenterne baghjul

Joe Klamar/Ritzau Scanpix
I et årti har tre målmænd fra årgang 1986 og 1987 vogtet buret på landsholdet. Fornyelsen lader vente på sig.

Patrick Galbraith omtaler det som en lille familie, han er vendt hjem til. Og det var da også velkendte ansigter, der mødte den danske ishockeymålmand, da han i april mødte ind i VM-lejren for at forberede sig på sit første VM i fire år.

Keeperkollegerne i den danske trup hedder nemlig - igen - Sebastian Dahm og Simon Nielsen. Tilsammen har de tre målmænd 29 VM-turneringer på cv'et.

Når man ser bort fra Frederik Andersens sporadiske indsatser for landsholdet, er der i mere end et årti ingen, der har formået at fortrænge trioen fra landsholdets måske vigtigste position.

- Vi har kendt hinanden, siden vi var 15 år. Nu runder vi snart 100 år tilsammen, siger Patrick Galbraith.

Hans landsholdskarriere gik lidt i stå under tidligere landstræner Jan Karlsson, der kørte den noget yngre George Sørensen ind som landsholdslærling.

Men Sørensen har haft en besværlig sæson i Södertälje, og derfor er 33-årige Galbraith tilbage blandt de gamle venner. Spørgsmålet er, hvor længe trioen kan blive ved at holde konkurrenterne væk.

- Det er en svær post. Man får ikke nødvendigvis chancen, når man er 18 eller 19 år.

- Vi har guldkorn på vej. Men det kommer til at tage tid. Vi nyder det, så længe vi er med, og vi tager det ikke for givet, siger Patrick Galbraith.

Da landsholdet for ti år siden var til VM i Schweiz, var han førstemålmand med Sebastian Dahm som reserve. Rollefordelingen er siden blevet ændret, men navnene er de samme.

- På et eller andet tidspunkt – nu er vi 32 og 33 år – må der være nogle nede fra, der presser os.

- Det er også en udfordring til os på højeste niveau, om at vi skal holde os til hele tiden, hvis vi vil blive ved med at være med, siger Sebastian Dahm.

Landsholdets målmandstræner, Peter Hirsch, peger på, at udvalget af topmålmænd i en lille ishockeynation altid vil være begrænset.

Samtidig er det svært at tilkæmpe sig spilletid på højeste niveau i konkurrence med udenlandske importmålmænd.

- Der findes mange talenter, men det med at integrere dem i førsteholdshockey i Metal Ligaen er besværligt. Der ligger stort pres på klubberne, siger Hirsch.

En anden forklaring er, ifølge Hirsch, at mange af de danske klubber ikke har tilknyttet en målmandstræner på fuld tid.

- Enten skal man ud i verden, eller klubberne skal prioritere, at målmandstrænere skal være en del af trænerteamet. Og det er ikke en gang om ugen. Det er hver dag, siger Peter Hirsch.

Han peger på fire navne, som med tiden kan presse sig på til landsholdet.

Ud over George Sørensen er det Rungsteds 23-årige Thomas Lillie og de to stortalenter Frederik Dichow og Mads Søgaard.

18-årige Dichow spiller i næste sæson på U20-holdet i Malmö Redhawks, mens den jævnaldrende Søgaard har imponeret i Medicine Hat Tigers i en af de canadiske juniorligaer.

Meget tyder på, at han bliver valgt i sommerens NHL-draft som den blot anden danske målmand nogensinde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce