Annonce
Erhverv

Erfaren Carlsberg-mand tager roret i Danmark

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Carlsberg rykker rundt i toppen og det betyder, at Peter Haarh Nielsen bliver ny direktør for Danmark.

Den danske sværvægter i bryggeribranchen Carlsberg får ny direktør for Danmark. Det oplyser bryggeriet i en pressemeddelelse.

Ny mand på posten bliver Peter Haarh Nielsen, der har været i koncernen siden 2004.

- Jeg synes, at det er en fantastisk opgave, som jeg nu får lov til at prøve kræfter med. Det er klart, at det er med en vis ydmyghed, jeg går til opgaven, da Carlsberg betyder meget for mange, og hjemmemarkedet er vigtigt, skriver Peter Haarh Nielsen i meddelelsen.

Han beskriver desuden stillingen som et "drømmejob".

Peter Haarh Nielsen erstatter Søren Brinck, der er blevet Senior Vice President med ansvar for afgørende markeder for Carlsberg i Asien. Der er tale om en nyoprettet stilling.

Han vil få ansvaret for Vietnam, Myanmar og Cambodia, der er tre vigtige vækstmarkeder for Carlsberg i Asien.

Den nye direktør i Danmark startede i Carlsberg i 2004 som marketingmand med fokus på specialøl som eksempelvis Jacobsen-produkterne.

Siden da har han arbejdet sig op i koncernen og sidder for nuværende som ansvarlig for Carlsbergs salg til eksempelvis supermarkeder.

- Det er altid en fornøjelse at rekruttere dygtige folk fra egne rækker, og vi har med Peter fundet en stærk dansk kandidat med solide resultater bag sig.

- Efter at have fulgt Peters personlige udvikling og forretningsmæssige resultater er det naturligt at pege på Peter, som afløser for Søren Brinck, der har taget Carlsberg Danmark mod nye højder, skriver Carlsbergs chef for Vesteuropa og Peter Haarh Nielsens kommende chef, Jacek Pastuszka, i pressemeddelelsen.

Carlsberg solgte i de første seks måneder af 2019 for 33 milliarder kroner øl og læskedrikke, hvilket blev vekslet til et overskud på 3,5 milliarder kroner.

Salget i Vesteuropa, som Danmark ligger under, var fladt på lige inder 18 millioner kroner i halvåret mens salget i Asien steg med 14,5 procent til 9,8 milliarder kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce