Annonce
Kerteminde

Er Esterhøjgaard forfalden og nedrivningsværdig, eller mangler den blot lidt maling?

Gert Tofte foran Esterhøjgaard. Foto: Helle Nordström

Miljø- og teknikudvalget skal beslutte, om Gert Tofte må rive Esterhøjgaard ned.

Mesinge: Hvor faldefærdig skal en bevaringsværdig bygning være, før man må rive den ned?

Det skal miljø- og teknikudvalget tage stilling til på tirsdag, hvor de skal beslutte, om det er for sent at redde den gamle gård Esterhøjgaard i Mesinge.

Det er ejeren Gert Tofte, der har søgt om at få lov til at rive gården ned, som han mener, det vil koste op imod seks millioner kroner at redde.

Fordi gården har fået prædikatet "bevaringsværdig", kræver det tilladelse fra byrådet at rive gården ned.

Administrationen anbefaler, at han får lov til at rive gården ned, fordi gården er temmelig forfalden og ikke pynter i bybilledet.

Den vurdering af gården er Bevarings- og miljøforeningen for Kerteminde Kommune til gengæld ikke enig i.

- Bygningerne danner et godt arkitektonisk byrum og historisk og miljømæssigt fremtræder gården særligt bevaringsværdig, med stor autentisk fortælleværdi. "Umistelig" ville være et rimeligt udtryk, skriver foreningen i et brev til udvalget.

Annonce

Udvikling i Mesinge

Bevarings- og miljøforeningen for Kerteminde Kommune vurderer, at gården er i "god stand", og der alene er et "efterslæb på vedligehold".

- Vi mener ikke, der er grundlag for at give en nedrivningstilladelse.

- Skulle byrådet mod forventning alligevel tillade nedrivning af en bevaringsværdig og vigtig bygning, skal man være klar over, at Mesinge by mister historisk identitet, og byrumsmæssigt bliver bygaden efterladt uden dets mest markante fikspunkt, skriver foreningen.

Medlem af miljø- og teknikudvalget, Terje Pedersen (DF), forventer, at udvalget vil følge administrationens indstilling og give Gert Tofte lov til at rive gården ned.

- Jeg ser det som en økonomisk uoverskuelig opgave at begynde at renovere gården, forklarer Terje Pedersen, der håber, at der i stedet for den faldefærdige gård vil blive plads til nye projekter, der kan puste nyt liv i Mesinge.

- Det kunne være et godt sted at ligge nogle nye boliger og skabe noget udvikling i Mesinge, siger Terje Pedersen.

Uafhængig vurdering

Formand for udvalget, Jesper Hempler (SF), er lidt mere forsigtig i sin vurdering af sagen.

- Jeg synes, at når vi har bygninger, der er klassificeret som bevaringsværdige, så skal der være gode begrundelser for at give en nedrivningstilladelse.

- Det er vanskeligt at vurdere, om der er uoprettelige skader, eller der ikke er, så det kunne være, vi skulle have nogen til at give et uvildigt bud på, hvilken stand huset er i, siger Jesper Hempler.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce