Annonce
Assens

EP-valget handler både om slik, hvidvask og klimaforandringer: Hvad skal du på søndag?

I Haarby blev forskellige mennesker stoppet op og spurgt, hvilke planer de har på søndag, når der er valg til Europa-Parlamentet. Foto: Sara Brun Nielsen
EU's aftryk findes på alt fra tilsætningsstoffer i vingummibamser til hvor meget CO2, biler må udlede. Avisen har spurgt borgere i Haarby, hvad de skal på søndag, hvor der er valg til Europa-Parlamentet.

Haarby: - Hvad skal du på søndag?

Sådan lød første spørgsmål, som tilfældige borgere i Haarby blev stillet fredag morgen.

- Jeg skal til konfirmation, lød det fra Martin Jørgensen, der er automekaniker og bilforhandler hos Strandgades Auto i Haarby.

- Skal du stemme til EP-valget?

- Nå ja. Jamen, det skal jeg selvfølgelig også. Jeg har godt nok ikke haft tid til at sætte mig så meget ind i det.

Det svar gentog sig i forskellige variationer. Herdis Larsen fra nabokommunen svarede som den eneste straks:

- Jeg skal selvfølgelig ud at stemme. Og så skal jeg til væddeløb på Klampenborg Galopbane.

Annonce

Valg til Europa-Parlamentet

  • Valget til Europa-Parlamentet foregår søndag den 26. maj klokken 9-20. I Assens Kommune er der 23 valgsteder. Du kan se, hvor du skal stemme, på dit valgkort.
  • Det er Europa-Parlamentet, der vedtager lovgivning i EU, og som kontrollerer, at Europa-Kommissionen - den udøvende magt - overholder lovgivningen. Det gør de sammen med Ministerrådet. Europa-Parlamentet fungerer på mange måder som Folketinget, men kan ikke selv fremsætte forslag.
  • Europa-Parlamentet har 751 medlemmer, men når Storbritannien forlader EU, reduceres antallet til 705. Danmark skal vælge 14 medlemmer, men det 14. medlem indtræder først formelt, når Storbritannien forlader EU, og antallet af parlamentsmedlemmer reguleres.
  • Valgdeltagelsen ved det seneste valg (2014) til Europa-Parlamentet var i Danmark 56 procent.

/LBA

Hvad er vigtigst?

Der er delte meninger om, hvorvidt EU's indflydelse på dansk lovgivning rækker for vidt, eller om Danmark gennem EU får bedst mulig indflydelse på den internationale arena.

EU er et overstatsligt samarbejde, som Danmark og resten af de 28 EU-lande har givet en del af den nationale suverænitet til til fordel for blandt andet et indre marked, en fælles ydre grænse og fælles løsninger på grænseoverskridende problematikker som eksempelvis bankers hvidvask, global opvarmning og en svindende biodiversitet. Uden et EU-medlemskab skulle Danmark selv lave aftaler med hvert enkelt lands leverandører om, hvilke tilsætningsstoffer der må være i slikket, vi spiser fredag aften til Disney Sjov.

- Hvad afgør, hvor du sætter krydset på søndag?

- En god eksport betyder meget for mange danske virksomheder, sagde Martin Jørgensen.

- Klimaet er vigtigst for mig, sagde Michelle Petersen, der var ude for at lufte sin hvalp.

- Børns fremtid er vigtigst. Jeg ved ikke, hvad jeg stemmer endnu, men klima og indvandrerpolitik fylder mest. Der skal være plads til os alle, siger Herdis Larsen.

Hurtigere aftaler

Mens et overstatsligt samarbejde som EU nogle gange betyder, at de enkelte lande må lave love, som landets borgere ikke ønsker, er det overstatslige samarbejde samtidig et mere effektivt samarbejde. FN er derimod et eksempel på et mellemstatsligt samarbejde, hvor beslutninger tager længere tid at træffe, fordi samtlige af FN's 196 medlemslande skal blive enige først.

Et eksempel på det er den såkaldte Paris-aftale fra 2015, der handler om, hvordan verdens lande skal håndtere klimaforandringer. Processen, der førte til aftalen, blev startet i 1992 til FN's klimatopmøde i Rio de Janeiro, og første konference blev holdt i Berlin til COP1 i 1995. Mødet i Paris var COP21, altså det 21. møde.

- Hvad skal der til for, at I sætter jer mere ind i EU-stof?

- Tid.

Det var både Lone Larsen og Annika Andersen enige om.

- Vi skal selvfølgelig stemme. Men jeg synes, EU fylder for meget, sagde Lone Larsen.

- Ved du, hvor meget EU-lovgivning fylder i dansk lov?

- Nej, sagde Lone Larsen.

Ifølge EU-specialkonsulent Lotte Rickers Olesen fra Folketingets EU-Oplysning er det nærmest umuligt at give noget fornuftigt svar på, hvor stor en andel af dansk lovgivning, der kommer fra EU.

- Nogle siger 80 procent, andre 50 eller 30 og andre igen 13 procent. Og man kan argumentere for det hele. Det kommer nemlig an på, om man kun kigger på direktiver, som skal omsættes til dansk lov - så kan man få så lavt et tal som 11 procent - eller også forordninger, som gælder direkte som bindende lovgivning i Danmark uden at blive omsat til dansk ret. Jeg synes, det er misvisende ikke at tælle forordninger med. Tænketanken Europa har lavet et godt notat i 2015, der forklarer disse vanskeligheder og forbehold. Tænketanken Europa siger i øvrigt 'op til 58 procent', når man regner forordninger med, forklarer Lotte Rickers Olesen.

Det er en udbredt misforståelse, at EU har forbudt kanel i kanelsnegle. Men EU har lavet regler for, hvor meget kanel EU-borgeren må indtage, da kanel indeholder det skadelige stof kumarin. Foto: Sara Brun Nielsen

Hvordan fungerer det?

Når vi stemmer til EP-valget, stemmer vi om, hvem der skal vedtage direktiver (love) i EU. Lovene skal vedtages både i Europa-Parlamentet og i Ministerrådet (EU's lovgivende magter), før de er gyldige. Ministerrådet består af en minister fra hvert EU-land. Skal man sammenligne EU's politiske system, kan man til nøds betragte Europa-Parlamentet som 'EU's folketing'. En afgørende forskel fra det danske folketing og Europa-Parlamentet er dog, at Europa-Parlamentet ikke selv kan fremsætte lovforslag.

Lovforslagene kommer fra Europa-Kommissionen, der er EU's udøvende magt. Kommissionen består af 28 kommisærer, en fra hvert land. Danmark er repræsenteret ved konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Kommissionens opgave er at fremsætte lovforslag og kontrollere, at de gældende love og regler bliver overholdt.

Sker det ikke, har kommissærerne beføjelser til at uddele bøder - eksempelvis har Google siden 2006 fået bøder på tilsammen mere end 60 milliarder kroner for at bryde med EU's konkurrenceregler.

EU deler vandene, også i Haarby. Men én ting er sikkert: Vil du have indflydelse, skal du stemme på søndag.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce