Annonce
Odense

Ensretning i centrum: Gader i indre Odense bliver til cykelgader

Trafikforholdene i Klaregade, Mageløs, Klingenberg og Sankt Knuds Kirkestræde ændres markant. Taxaer får nye holdepladser, gennemkørsel lukkes om aftenen, og cykler får fortrinsret.

Centrum: Hvis du er vant til at tage en taxa i området ved Klingenberg bag Magasin, må du snart belave dig på at skulle gå længere for at finde en vogn. Til gengæld bliver biltrafikken mellem Klaregade og Klingenberg lukket i aften- og nattetimerne, så det bliver mere sikkert at færdes i området i de mørke timer.

Det er en del af de trafikændringer, som Odense Kommune er gået i gang med at etablere i centrum af byen, hvor tre gader skal omdannes til cykelgader.

Den sydlige del af Klaregade (fra Mageløs til krydset Filosofgangen/Klosterbakken) får status af cykelgade. Det samme gør Mageløs mellem Holsedore og Klaregade, samt Sankt Knuds Kirkestræde umiddelbart på den anden side af Klaregade.

Annonce

FAKTA Sådan er reglerne på en cykelgade

  • Odense har allerede tre cykelgader: Rødegårdsvej på strækningerne fra Nyborgvej til Reventlowsvej og fra Stærmosegårdsvej til Niels Bohrs Allé samt den sydlige del af Klaregade ned til Hunderupvej ved Nonnebakken.
  • Kørebanen i en cykelgade er reserveret til cykler og små knallerter. Andre køretøjer må køre i gaden, hvis det fremgår af en undertavle til cykelgadeskiltet, fx en tavle med teksten "Kørsel tilladt".
  • Kørsel i cykelgader skal ske med en hastighed svarende til hastigheden for cyklister, som regel under 30 km/t.
  • De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for hinanden. Cyklister må gerne brede sig ud over gaden, men kørende må ikke unødigt hindre andre kørende i at komme frem.
  • Parkering i en cykelgade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser.

Kilde: Odense Kommune

Ensretning og forbud

Både Sankt Knuds Kirkestræde og Klingenberg bliver ensrettet i retning mod Flakhaven, og mellem klokken 21 og syv om morgenen får biler og andre motorkøretøjer forbud mod at køre igennem gaderne, blandt andet for at øge sikkerheden for gæsterne i nattelivet i området. I krydset ved Klaregade, Mageløs og Sankt Knuds Kirkestræde bliver der malet nye, skrå fodgængerfelter, som skal øge andre trafikanters opmærksomhed på fodgængerne.

Taxaerne, som hidtil har kunnet holde på Klingenberg og i Sankt Knuds Stræde, får fremover holdepladser i Klaregade, og både i Sankt Knuds Kirkestræde, på Klingenberg og i Klaregade etableres læssezoner, som må bruges til af- og pålæsning af varer mellem klokken syv og 21.

Det er fortsat muligt at levere varer i gågaderne mellem klokken fire og 11 efter de regler, som Odense Kommune har opstillet.

Cyklister og fodgængere får bedre vilkår i det indre Odense, når en del af Mageløs, Klaregade samt Sankt Knuds Kirkestræde omdannes til cykelgader. Kort: Odense Kommune.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce