Annonce
Danmark

Enighed i rød blok efter tre uger: Mette F. bliver statsminister

Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg, tirsdag 25. juni 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten er enige om aftale, som gør Mette Frederiksen til statsminister for en S-regering.

Det siger hun lige før midnat, hvor de fire partier er blevet enige om en politisk aftale efter næsten tre ugers forhandlinger.

- Det er med stor glæde, at vi efter omkring tre ugers forhandlinger nu har flertal for, at der kan dannes en ny socialdemokratisk regering i Danmark, siger Mette Frederiksen, som går til dronningen onsdag.

- Vi kunne ikke vide, om det ville lykkes, da vi gik i gang. Det er fire partier med en meget forskellig historie og forskellige holdninger.

- Nu er vi kommet i mål. Dermed viser vi, at når danskerne går ned og stemmer, som de gjorde, så kan et nyt flertal omsætte deres håb til konkret handling, siger hun.

Der er blandt andet enighed om, at børnene på Udrejsecenter Sjælsmark skal flytte til et nyt udrejsecenter. Det har de tre støttepartier kæmpet for.

pSF-formand Pia Olsen Dyhr tilføjer, at partierne endnu mangler at forhandle den konkrete model for minimumsnormeringer på plads.

Dermed har SF endnu ikke fået indfriet kravet om, at der skal være én pædagog per tre børn i vuggestuerne og én pædagog per seks børn i børnehaverne.

Minimumsnormeringerer et krav fra SF, hvis partiet skal stemme for finansloven senere i år.

De fire partier er enige om at droppe Lindholm som udrejsecenter for kriminelle udlændinge, siger De Radikales leder, Morten Østergaard.

Han tilføjer, at partierne er enige om at åbne for udenlandsk arbejdskraft, hvilket har været et krav fra De Radikale i forhandlingerne.

Enhedslisten har fået en "garanti" og en "forsikring" om, at den nye S-regering ikke vil føre en politik, der øger uligheden, sænker skatten i toppen eller sænker overførselsindkomsterne. Det siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).

- Det betyder samlet set, at vi er ude af et regime, hvor man tager penge fra dem, der er syge eller ude af job, for at give til de rige.

- Vi er ude af de arbejdsudbudsreformer, som har præget de senere år, siger Skipper.

De fire partier er desuden enige om, at Danmark skal tage kvoteflygtninge igen. Men der er endnu ikke sat præcist tal på, siger Østergaard. Danmark har tidligere taget 500 kvoteflygtninge om året.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce