Annonce
Fyn

Enhedslisten vil sende ministre til afkøling: Lov skal forbyde Lilleholt at gå direkte fra ministerjob til bestyrelse i fynsk affaldsgigant

Lars Chr. Lilleholt havde knap forladt ministerkontoret, før han intræder i bestyrelsen i den fynske affaldskoncern Marius Pedersen A/S. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Tidligere klimaminister Lars Chr. Lilleholts indtræden i affaldsgiganten Marius Pedersens bestyrelse, får nu Enhedslisten til at stille forslag om afkølingsperiode, der hindrer direkte skift fra ministerpost til det private erhvervsliv.

Knap havde energi- forsyning- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) pakket flyttekasserne og forladt ministerkontoret, før det blev offentliggjort, at han indtræder i bestyrelsen i den fynske affaldsgigant Marius Pedersen A/S. Men sådan bør det ikke være, mener Enhedslisten, der nu vil stille forslag om en afkølingsperiode for afgående ministre.

- Vi vil undgå, at der kan opstå interessekonflikter. En række andre lande har også karensperioder, der hindrer afgående ministre i straks at beklæde poster i det private erhvervsliv inden for det felt, de har arbejdet med som ministre, siger Christian Juhl (EL).

Han var indtil folketingsvalget medlem af Folketingets præsidium og har tidligere som præsidiemedlem fremsat forslag om en arbejdsgruppe, der skal udarbejde regler for at blokere for overgangen fra ministerpost til private hverv med berøring til det tidligere ministerområde. Forslaget blev ifølge Christian Juhl støttet af et mindretal bestående af DF, SF og Alternativet.

- Men på baggrund af Lars Chr. Lilleholts ageren, vil vi nu genfremsætte forslaget, siger han.

Annonce

Fra ministerium til bestyrelse

Få dage efter at fynske Lars Christian Lilleholt (V) havde overdraget energi- forsyning- og klimaministeriet til Dan Jørgensen (S) tog den tidligere minister imod tilbuddet om en plads i bestyrelsen for affaldskoncernen Marius Pedersen, der har hovedsæde i Ferritslev på Fyn og beskæftiger 4.700 personer i Danmark, Tjekkiet og Slovakiet.

Lars Christian Lilleholts indtræden i Marius Pedersens bestyrelse har vakt opsigt flere steder. Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, har i Jyllands-Posten givet udtryk for, at ministre ikke bør få en magtfuld stilling efter endt periode i politik. Fra politisk side vil Enhedslisten nu stille et forslag, der hindrer direkte skift fra ministerpost til det private erhvervsliv

Lars Christian Lilleholt har tidligere haft flere bestyrelsesposter i mere eller mindre private energivirksomheder - blandt andet Energi Fyn, Fjernvarme Fyn og NGF Nature Energy Biogas (tidligere Naturgas Fyn). Da han i 2015 blev udnævnt til minister trådte han imidlertid tilbage fra alle posterne.

Behov for udvalg

Christian Juhl mener, at afkølingsperioden skal hindre en minister i at tænke i eller blive mistænkt for at tilgodese bestemte områder af hensyn til egne jobmuligheder eller lønnede poster efter tiden som minister.

- Desuden skal en karensperiode sikre, at en minister ikke i sin nye tilknytning til en virksomhed udnytter den viden, han har fået om for eksempel en konkurrerende virksomhed i tiden som minister, siger han.

Han påpeger, at den internationale økonomiske organisation OECD anbefaler sådanne karensperioder.

- Der er lande, der har fra et halvt år til tre års afkølingsperiode. Hvordan en dansk ordning skal skrues sammen, vil vi have et udvalg til at arbejde videre med, siger politikeren fra Enhedslisten.

Åbenhed om løn

Christian Juhl erkender, at det kan være en fordel, at politikerne på Christiansborg ikke kun lever deres liv på Borgen, men at de også har en tæt berøring med livet udenfor.

- Så jeg har intet imod, at folketingspolitikere har bestyrelsesposter i det private erhvervsliv. Problemet er den direkte overgang fra minister. Desuden skal der være fuldstændig åbenhed om, hvilke poster politikere har, og hvad de får for at bestride dem, siger Christian Juhl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense For abonnenter

Testkørsler på vej: På én strækning især vil der snart køre letbanetog

Annonce