Annonce
Danmark

Enhedslisten truer med at vælte klimaminister

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Det er tid til at komme i gang med forhandlingerne om en klimahandlingsplan, mener flere støttepartier.

Radikale og Enhedslisten lægger pres på klimaminister Dan Jørgensen (S) for at få gang i forhandlingerne om en klimahandlingsplan.

Annonce

Enhedslisten truer ifølge Berlingske endda med at vælte ministeren, hvis ikke der snart bliver sat gang i processen.

- Mange vil udlægge det som en trussel. Det er i hvert fald helt tydeligt, at hvis klimaministeren ikke magter opgaven, og statsministeren ikke vil tage ansvar og finde nogen, der kan, så må vi jo tage affære, siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL) til Berlingske.

Et bredt flertal i Folketinget blev for omtrent tre måneder siden enig om en klimalov.

Hovedelementet er, at Danmark inden 2030 vil arbejde for at reducere CO2-udledningen med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

Forhandlingerne om klimahandlingsplanerne ventes at blive vanskelige, da planerne skal indeholde konkrete initiativer, der skal indfri målsætningen om CO2-reduktionen.

De Radikales leder, Morten Østergaard, siger til Berlingske, at en aftale skal være på plads tidligt på sommeren - senest et år efter folketingsvalget i 2019.

- Vi har aftalt, at klimaet skulle sættes øverst, og at klimaloven blev efterfulgt af en klimahandlingsplan. Det betyder, at der senest 5. juni er en aftale på plads, siger han til avisen.

Dan Jørgensen afviser i et skriftligt svar til avisen kritikken og påpeger, at der vil blive indkaldt til forhandlinger i den kommende tid.

Han mener, at regeringen bør afvente erhvervslivets anbefalinger, der afleveres 16. marts i forbindelse med flere klimapartnerskaber.

Fra et markant medlem af et af klimapartnerskaberne er der dog blevet sået tvivl om klimamålenes realisme.

Michael Lundgaard Thomsen, cementfabrikken Aalborg Portlands direktør, der står i spidsen for et klimapartnerskab inden for den energiintensive produktion, udtalte sig således kritisk til Børsen sidste uge.

- Med de nuværende konditioner og forudsigelser, der er på priser og tilgængelighed af brændsler, så når vi ikke i mål, sagde Michael Lundgaard Thomsen til avisen.

Støttepartierne har flere gange i løbet af 2020 opfordret ministeren til at få øget tempoet i forhandlingerne.

/ritzau/

Link til artikel på Berlingskes hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce