Vi oplever i disse uger og måneder en rekordlav ledighed i Danmark. Flere og flere kommer i arbejde, og heldigvis for det. For vi ved jo, hvor vigtigt det er for alle aspekter af livet at være med i arbejdsfællesskabet, hvis man har muligheden for det.
Men et spørgsmål byder sig mere og mere til: Er det nu, at regeringen og dens regnemaskine vågner op og forstår, at arbejdsløse kommer i arbejde af, at der er et arbejde at tage – og ikke fordi man bliver straffet økonomisk?
I årtier har der hersket en idé på Christiansborg om, at hvis man bare straffe ledige og syge nok, så kommer de i arbejde. Højrefløjen - og desværre også socialdemokratiske regeringer - har ført en politik siden nullerne, der har antaget, at alle ledige er dovne mennesker, der ikke gider arbejde. Uanset om man er syg, socialt udsat eller har behov for opkvalificering af sin uddannelse, så har blå blok og regeringens medicin været den samme: Mere straf.
Det er på tide, at vi gør politisk op med det menneskesyn, der ligger bag. For virkeligheden er jo meget mere nuanceret, og vi kan se i ledighedsstatistikkerne, at også tallene giver os ret.
Når vi nu oplever en rekord lav arbejdsløshed, så ser vi også, at flere af dem, der har været længe på kontanthjælp, kommer i arbejde. Men dette er ikke noget nyt for regeringen, for det fremgår af en rapport fra maj 2021 udgivet af regeringens egen Ydelseskommission.
Uanset om man er syg, socialt udsat eller har behov for opkvalificering af sin uddannelse, så har blå blok og regeringens medicin været den samme: Mere straf.
Rapporten fastslår, at det afgørende for, om mange mennesker er på kontanthjælp, er, om der er et arbejde, som de kan varetage. Arbejdspladser opretter virksomheder flere af, når der er opsving i økonomien – og omvendt nedlægger virksomhederne arbejdspladserne, når krisen kradser. Derfor følger kontanthjælpsstatistikkerne de økonomiske nøgletal.
Vi har kontanthjælpen, fordi der i vores samfund er brug for et sikkerhedsnet, som holder hånden under alle borgere, hvis de skulle opleve arbejdsløshed, sygdom eller på anden måde skulle lide et knæk i tilværelsen.
Et godt kontanthjælpssystem er den grundlæggende garanti for at kunne få rimelig hjælp, hvis det helt store uheld er ude. Samtidig er der intet, der tyder på, at straf af mennesker i kontanthjælpssystemet skulle ”motivere” folk til at søge arbejde - eller omvendt at en mere rimelig hjælp til folk skulle ”demotivere” folk.
Det viser ikke bare vores rapport, regeringens rapport fra sidste år, men nu også en dugfrisk rapport fra VIVE. Her fremgår det, at det midlertidige børnetilskud ikke har betydet, at folk søger mindre arbejde. Der er faktisk flere, der angiver, at de har søgt mere arbejde, efter de er begyndt at modtage tilskuddet, end folk der angiver, at de har søgt mindre arbejde.
Det midlertidige børnetilskud – den første aftale vi med det øvrige parlamentariske grundlag SF og RV samt regeringen indgik. Det er en nødvendig, men som VIVE-rapporten også viser, helt utilstrækkelig håndsrækning til personer, som er ramt af Løkke-regeringens brutale kontanthjælpsloft og 225-timersregel.
Vi kæmper fortsat en indædt og ikke mindst langvarig kamp med regeringen om at få de fornedrende og fattiggørende regler afskaffet. Og vi har nu endnu en rapport til den efterhånden tårnhøje bunke, der viser, at straf ikke hjælper, men derimod bare ødelægger folks liv – og ødelægger fundamentet for vores velfærdssamfund. Så lad os få fattigdommen, værdigheden indført og velfærden styrket! Hvad venter vi på?
På tinge
Syv folketingsmedlemmer, der alle er valgt på Fyn, skriver på skift klummen ”På tinge”. De syv er: Trine Bramsen (S), Lars Chr. Lilleholt (V), Rasmus Helveg Petersen (R), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Karsten Hønge (SF), Mai Mercado (K), og Victoria Velasquez (EL).