Annonce
Danmark

Engell om V-splittelse: Ellemann er hårdt presset

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kristian Jensen foreslog en økonomisk reformpakke, og formand Ellemann-Jensen fratog ham hans ordførerskab.

Der er splittelse i Venstre, og formand Jakob Ellemann-Jensen (V) er spændt hårdt for, fordi han ikke har sat en klar dagsorden. Det mener politisk kommentator Hans Engell.

- Ellemann er hårdt presset, fordi det ikke er lykkedes at skabe ro i folketingsgruppen at få andre blå partier til at samles om ham som statsministerkandidat, og det er ikke lykkedes at sætte en klar politisk dagsorden.

- Han er presset hele vejen rundt. Det eneste, han kan glæde sig over, er, at Venstres meningsmålinger ikke er værre. Indtil videre har han været en slem skuffelse, siger Hans Engell.

Tidligere næstformand Kristian Jensen (V) foreslog i weekenden en økonomisk reformpakke, der skal aftales hen over midten.

Ellemann slog hårdt ned. Jensen blev frataget sit ordførerskab og udvalgsposter, fordi han bevægede sig ind på formandens enemærker.

Ekstra Bladet og Berlingske har beskrevet, hvordan der er opstået en L-bande i Venstre. Den har taget en del af styringen, fordi der er opstået et ledelsesvakuum.

Både Ellemann og næstformand Inger Støjberg (V) har travlt med at rejse rundt og pleje baglandet efter opgøret i sensommeren.

L-banden består af finansordfører Troels Lund, politisk ordfører Sophie Løhde og gruppenæstformand Karsten Lauritzen og har fået navn efter deres efternavne.

- Venstre har altid haft interne diskussioner, men uden at det er endt i kaffeklubber eller gruppedannelser, som man ser i Socialdemokratiet. Der er skabt en irritation over L-banden, og at Ellemann ikke rigtigt trænger igennem som leder, siger Hans Engell.

Flere V-ordførere er kommet med soloudmeldinger, men det var inden for eget område. Kristian Jensen kom med en langsigtet, strategisk udmelding, som er forbeholdt formanden, påpeger Hans Engell.

Desuden var det Kristian Jensens aflivning af tidligere formand Lars Løkke Rasmussens (V) idé om en SV-regering, der i sommer var katalysator for opgøret i Venstre. Derfor havde han i forvejen kort snor.

Som eksempel på solo-meldinger er der Venstres tidligere ligestillingsminister Eva Kjer Hansen, der overraskende bakkede op om øremærket barsel til mænd. Det går partiet ikke officielt går ind for.

Inger Støjberg har foreslået at indføre kameraer med ansigtsgenkendelse i udsatte boligområder og gav sin støtte til USA efter likvideringen af den iranske general Qassem Soleimani, modsat andre V-medlemmer.

Ungeindsatsordfører Morten Dahlin bekendtgjorde for nylig, at hans parti har sovet i timen, hvad angår klimadagsordenen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce