Annonce
Indland

Engell: Miljøministerens job er i farezonen

Kritik om misvisende tal i landbrug- og miljøpakke kan koste minister jobbet, siger kommentator Hans Engell.

Miljø- og landbrugsminister Eva Kjer Hansen (V) har de seneste dage mødt kritik for at have fremlagt misvisende svar og talmateriale i forbindelse med præsentationen af en landbrugspakke.

Det er en alvorlig kritik, der kan koste ministeren jobbet, hvis et flertal i Folketinget mener, at hun har givet ukorrekte eller misvisende svar. Det vurderer Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell.

- Som sagen ligger nu, er hun i farezonen, siger han til Ritzau.

- Hvis det kan lægges til grund, at hun i sine svar til Folketinget bevidst eller ubevidst har manipuleret med oplysninger eller sløret, at regeringens landbrugspakke isoleret set fører til en forringelse og ikke forbedring af vandmiljøet, så bliver hun hårdt presset.

Hvis Eva Kjer Hansen skal fyres fra sit job som minister, skal der være et flertal imod hende i Folketinget.

Flere af oppositionspartierne har allerede sagt, at ministeren ikke kan blive siddende.

Men ifølge Hans Engell er Liberal Alliance og Dansk Folkeparti for nære i deres forbindelser med landbrugserhvervet, til at de vil bakke op om at få Eva Kjer Hansen afskediget.

Det efterlader De Konservative som tungen på vægtskålen.

Landbrugsordfører Rasmus Jarlov siger søndag til Ritzau, at der er tale om "nogle ret hårde og opsigtsvækkende beskyldninger, som vi selvfølgelig skal have undersøgt", og at det er "ret alvorligt, hvis det er rigtigt".

Jarlov vil have ministeren til at klargøre, at landbrugspakken ikke skader miljøet.

Det er også det, Hans Engell ser som det springende punkt.

- Når man læser svarene (fra ministeren, red.), får man indtryk af, at pakken vil føre til, at vi får en bedre vandmiljøkvalitet.

- Det reagerer forskerne på og siger, at det er ikke korrekt. At den samlede effekt af pakken er en forringelse af vandmiljøkvaliteten, men at hvis man tager en række sideomstændigheder og regner tilbage til 2013, så får man et bedre resultat, siger Engell.

Ifølge kommentatoren minder anklagerne om den sag, der i 1992 kostede Anders Fogh Rasmussen (V) jobbet som skatte- og økonomiminister.

- Det er kreativ bogføring og vildledning af Folketinget, siger Hans Engell og henviser til, at det dybest set er de samme to anklager, en forsker har rejst mod miljø- og fødevareministeren i Berlingske.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce