Annonce
Indland

Energiminister vil have billigere elvarme mange år frem

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mener, at en ny erhvervspakke gavner den grønne omstilling.

En ny aftale sænker afgift på elvarme fra 2019 til 2025. Minister håber, at det kan fortsætte endnu længere.

En lavere afgift på elvarme i årene 2019 til 2025 skal sikre, at flere kommer til at bruge elvarme og dermed gøre den danske varme mere grøn.

Men sænkelsen er kun det første skridt i retningen mod at gøre danskernes varme mere grøn. Det forklarer energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

- Jeg har en klar forventning om, at når vi skal forhandle energiaftalen for 2020-2030, vil det her også være noget, som vi skal tage stilling til.

- Der håber jeg, at der vil være politisk opbakning til at fortsætte en reduktion i elvarmeafgiften, siger ministeren.

I dag er afgiften på elvarme 40,5 øre per kilowatt-time. Den er dermed cirka dobbelt så høj som energiafgiften på fossile brændsler til varme som eksempelvis kul og olie.

Med den nye erhvervspakke, som regeringen, DF og De Radikale søndag har aftalt, bliver afgiften på elvarme sænket med samlet 15 øre per kilowatt-time i 2019. I 2020 skal den sænkes med yderligere ti øre.

I aftalen er partierne enige om, at de vil forsøge at få igennem, at afgiften fra 2021 varigt skal være 25 øre billigere per kilowatt-time end i dag.

Det skal dog aftales endeligt ved energiaftalen og gennemføres ved lovændring.

Lars Chr. Lilleholt mener, at der er flere grønne gevinster ved at sænke elvarmen.

- Vi får langt større mulighed for at bruge el i vores fjernvarmesektor. Det betyder, at fjernvarmesektoren bliver endnu mere grøn, samtidig med at fjernvarmen også bliver billigere en lang række steder i langet.

- Vi kommer også til at bruge overskudsvarme fra virksomheder, siger han.

Dansk Energis administrerende direktør, Lars Aagaard, støtter sænkelsen og håber også, at den vil blive sikret på lang sigt.

- Det er en god start, men med aftalen mangler vi sikkerhed for finansiering på den lange bane. Og det er store investeringer, der skal leve lang tid både i husholdninger og hos fjernvarmeselskaber.

- Derfor er det nødvendigt med en varig nedsættelse for at kunne sende oliefyr og gas på pension og erstatte med varmepumper, siger han.

Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme kalder det "en glædelig nyhed", at afgiften sænkes.

- Det betyder, at vi nu kan sætte strøm til fjernvarmen og udnytte de store mængder overskudsvarme, sådan som fjernvarmeselskaberne har efterlyst, siger direktør for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.

Annonce

FAKTA: Her finder regeringen pengene til lavere afgifter

Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har søndag indgået aftale om en erhvervspakke, der blandt andet fjerner en række afgifter og indfører en aktiesparekonto, der skal gøre det nemt at investere i aktier.

Se her, hvor partierne finder pengene til pakken, der næste år koster 700 millioner kroner stigende til 2,2 milliarder kroner i 2023.

* Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen

Den nuværende detaljerede styring erstattes af en mere simpel model, hvor statsrefusionen afskaffes og finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommunerne.

De kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien for deres udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Det bidrager med cirka 870 millioner kroner.

* Budgetforbedring af DSB

Statens kontraktbetaling til DSB nedsættes i takt med effektiviseringen. Betalingen nedsættes med 207,3 millioner kroner i 2018, 250 millioner i 2019, 320 millioner i 2020 og 380 millioner i 2021.

* Bidrag fra succession til erhvervsdrivende fonde

I finansloven for 2016 blev der afsat 360 millioner kroner årligt til indførelse af succession ved overdragelse af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond.

Aftalepartierne er enige om at disponere 60 millioner kroner årligt af disse midler i 2018 til erhvervspakken.

* Effektivisering af den offentlige erhvervsfremmeindsats

Der skal gennemføres en forenkling og optimering af erhvervsfremmeindsatsen. Det skal som minimum reducere udgifterne med 150 millioner kroner årligt fra 2019 og frem.

* Ændring af renten ved opkrævning af personers skat

Aftalepartierne er enige om at gøre det dyrere at skylde skat til staten. Restskattetillægget forhøjes, og godtgørelsen af overskydende skat nedsættes.

Dag-til-dag renten og restskattetillægget forhøjes med 0,5 procentpoint fra 2018, mens minimumsgodtgørelsen ved overskydende skat nedsættes til 0 procent fra 2018.

Det forventes samlet at give 0,1 milliarder kroner i 2018 og cirka 0,2 milliarder kroner i 2019 og frem.

* Delvis disponering af grøn pulje

Med afskaffelsen af PSO-afgiften afsatte man en grøn klimapulje på i alt 375 millioner kroner. Aftaleparterne er enige om at disponere 70 millioner kroner i 2019 og 179,7 millioner kroner i 2020.

* Råderummet

Aftaleparterne vil bruge 200 millioner kroner af råderummet i 2018 og fra 2023 500 millioner kroner årligt.

Råderummet måles som udgangspunkt som den vækst i det offentlige forbrug, der er plads til inden for en given periode.

I øjeblikket opererer politikerne med et råderum baseret på, at der skal være balance i økonomien i år 2024.

Kilder: Regeringen.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce