Annonce
Fyn

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn

Energi Fyns formand, Søren Thorsager, er blevet spurgt, om selskabet kunne være interesseret i at købe Fjernvarme Fyn. Ja, svarede han, men der har ikke været detaljer på bordet, understreger han.

Fyn: Hvis energiselskabet Fjernvarme Fyn sættes til salg, står der en køber klar i kulissen. Det er dog ikke sikkert, at der bliver nogen handel. Foreløbig har politikerne i Odense Byråd besluttet, at de vil undersøge mulighederne for et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn. Beslutter de sig for et salg efter den proces, som er sat i gang, står køberen altså klar.

Det vil i givet fald være det forbrugerejede Energi Fyn a.m.b.a. (andelsselskab med begrænset ansvar, red.), en særlig konstruktion for selskaber med medlemseje, hvor mand har én stemme.

Formanden for Energi Fyn, Søren Thorsager, tidligere byrådspolitiker i Odense for Socialdemokratiet og i dag kultur- og fritidschef i Svendborg Kommune, bekræfter over for avisen, at Energi Fyn - alt andet lige - kan være en mulig køber.

- Før budgetforhandlingerne i Odense gik i gang, blev jeg spurgt, om Energi Fyn som udgangspunkt ville være interesseret i at forhandle om et køb af Fjernvarme Fyn. Med tanke på vores strategi var det let for mig at sige, at ja, det er vi interesseret i, siger Søren Thorsager til Fyens Stiftstidende.

Annonce

Fjernvarme Fyn A/S

Fjernvarme Fyn A/S ejes af Odense Kommune (97 pct.) og Nordfyns Kommune (3 procent).

Energi Fyn er et a.m.b.a., andelsselskab med begrænset ansvar. Ejerne er de godt 100.000 forbrugere af el.

Energi Fyn har foretaget en del opkøb gennem de senere år og leverer ud over el også bredbånd (Waoo).

Andre steder i landet er forsyningsselskaber slået sammen på kryds og tværs, og der findes mange variationer.

Odense Kommune solgte for godt ti år siden sit elselskab Odense Energi til Energi Fyn.

I 2011 var det på tale at sælge Fjernvarme Fyn, uden at nogen specifik køber var nævnt.

Forslaget blev trukket til sidst, da der kun kunne skabes et spinkelt flertal for det i byrådet.

Ud over Fjernvarme Fyn ejer Odense Kommune to andre forsyningsselskaber, Odense Renovation A/S og Vandcenter Syd A/S.

Har købt en del op

Energi Fyns strategi er blevet til, efter at det tilbage i 2011 blev drøftet, om det var en god idé at sælge Fjernvarme Fyn til Energi Fyn.

- Det fik os (Energi Fyn, red.) til at drøfte emnet grundigt i den mellemliggende tid. Resultatet blev en strategi, der siger, at vi gerne vil være et multiforsyningsselskab. Vi har allerede købt mange gaskunder, så vi er gået ud ad den vej, og vi mener, at fjernvarme vil passe til den strategi, forklarer Søren Thorsager.

Energi Fyns holdning er ifølge formanden, at der er meget store synergier at hente ved at drive forskellige energiformer sammen. Det vil der i endnu højere grad være i forbindelse med at droppe brugen af kul på Fynsværket fra 2025, som det er planen.

- Kullene kunne for eksempel afløses af meget store varmepumper, som kræver store mængder el, der kunne komme fra vores egne vindmøller. Dermed bliver energiformerne integreret i hinanden, uddyber Søren Thorsager.

Bolden er hos kommunen

Formanden for Fjernvarme Fyn, Anker Boye, tidligere socialdemokratisk borgmester i Odense, siger, at Fjernvarme Fyn har foretaget indledende sonderinger af et muligt salg, hvis ejeren, Odense Kommune, skulle ønske det.

- Man kan sige, at vi har udvist rettidig omhu ved at være på forkant med sagen. Men det er ude af vore hænder nu, siger Anker Boye.

- Den politiske proces er i gang, og om der skal gås videre med planerne må afhænge af, hvad Odense Byråd beslutter sig for efter de sonderinger, der er i gang.

- Men det har jo været fremme, at i hvert fald Konservative mener, at planerne om et salg var længere fremme end det, der nu fremgår af budgetforliget. Hvor langt var planerne i din optik?

- Jeg har ikke været involveret i kommunens interne diskussioner, jeg sidder bare og følger det udefra og har godt set, at der har stået noget i avisen om det der. Hvis byrådet kommer frem til, at de vil videre med planerne, så har vi (Fjernvarme Fyn, red.) gjort vores forarbejde og er klar. Men bolden er indtil videre hos Odense Kommune, understreger Anker Boye.

Komplicerede beregninger

Søren Thorsager siger på sin side, at Energi Fyn ikke var langt inde i nogle drøftelser om salg, kun forespørgselen om en eventuel interesse, hvis det blev aktuelt.

- Der blev ikke talt om priser, betingelser, tidspunkter eller nogle som helst andre enkeltheder. Vi blev ikke bedt om at være klar til at træffe en øjeblikkelig beslutning eller noget i den retning. Vi har slet ikke haft mulighed for at se ind i, hvad alt det her betyder. Jeg kan så se, at der i budgetforliget står, at det er et krav, at varmeprisen holdes i ro i forbindelse med et salg. Det er så det udgangspunkt, der er, siger Søren Thorsager.

- Politikernes mål er at hente en gevinst på salget. Hvor skal de penge komme fra, hvis de ikke skal komme fra varmekunderne?

- Det er det, vi skal regne på, hvis det her går videre. Der er mange synergier, og de kan godt give nogle penge. Men vi skal jo se på, om der er sammenhæng mellem dem og den indtægt, som Odense Kommune forventer. Det er bestemt ikke en enkel beregning.

Onsdag aften har Konservative i Odense indkaldt til et informationsmøde om fjernvarmen og perspektiverne ved et muligt salg. Der er adgang for alle, og mødet holdes i salen på Giersings Realskole, Nonnebakken 9 i Odense, kl. 18.30-21.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce