Annonce
Nyborg

Endelig: Hurra for seniorbofællesskabet Færgelejet

I forbindelse med den officielle indvielse af seniorbofællesskabet Færgelejet havde gæsterne mulighed for at se nogle af lejlighederne - og den formidable udsigt. Foto: Michael Bager

Efter fire års tilløb er en flok aktive seniorer på plads i Færgelejet. Seniorbofællesskabet indviet med taler, sang og hotdogs.

Nyborg: Hurra. Hurra. Hurra.

Hurra'erne gjaldede gang på gang fredag middag i det splinternye fælleshus ved seniorbofællesskabet Færgelejet i Nyborg.

Efter fire år med drømme, møder, intens lobby-arbejde, nederlag og sejre, sparerunde og byggeri, er fællesskabet endelig en realitet og de fleste af de 39 lejligheder er taget i brug. Så der var virkelig noget at fejre ikke mindst for beboerne, men også for entreprenører og boligselskabet Holmegården, der er står bag det flotte etagebyggeri ved Nyborgs havnekanal.

Flere af talerne understregede, at det er nogle specielle og meget aktive seniorer, der rykker ind i de nye boliger.

- Det her har været en laaaang proces, og det har bestemt ikke været nogen solskinstur i parken, sagde forretningsføreren for Holmegården, Jette Egebjerg og så helt træt ud ved tanken om alt det bøvl, der har været undervejs.

Forretningsføreren er blot 46 år gammel, men fire års samarbejde med de toptunede seniorer bag Færgelejet, havde fået hende til at tænke over det gode liv som ældre, og hun havde endda hyret Mille Lambert fra voldspillet til at synge Gnags-sangen "Når jeg bliver gammel".

Formanden for Færgelejet, Keld Clement, har om nogen æren for det nye seniorbofællesskab, men han holdt en meget afdæmpet tale, selvom hans store drøm endelig er gået i opfyldelse.

- Det er dejligt, når det efter så meget knokleri lykkes at overbevise myndighederne, sagde han og sendte en diskret stikpille til borgmester Kenneth Muhs (V), der netop havde været på talerstolen og rost seniorerne og byggeriet.

Det var det borgerlige flertal i byrådet med Kenneth Muhs i spidsen, der var sværest at overbevise om at kommunen skulle bruge otte millioner skattekroner på et seniorbofællesskab med en flok beboere, der er forholdsvis velbjergede.

På et tidspunkt forsøgte seniorerne at overbevise politikerne ved at sige, at et seniorbofællesskab samlet set vil blive til økonomisk gevinst for Nyborg, fordi det vil tiltrække borgere fra andre kommuner.

- Ti af lejlighederne er nu beboet med folk, der kommer udefra, og når vi er kommet rigtigt på plads, vil vi også undersøge, hvor mange borgere udefra, der har købt de huse, beboerne hernede har solgt, sagde Keld Clement, da talerne var overstået.

- Jeg er sikker på, de otte millioner kroner kommer tilbage mangefold til Nyborg Kommune. Både som skat fra de nye borgere og i form af handel oppe i byen, sagde han, inden han tog plads i køen foran pølsevognen, der var kørt frem udenfor fælleshuset.

I den kommende weekend er der åbent hus og loppemarked i Færgelejet. Det sker lørdag den 8. september i tidsrummet fra klokken 10 til 14.

Annonce

Færgelejet

Seniorbofællesskabet Færgelejet er opført af AB Holmegården, men initiativet kommer fra en flok aktive seniorer.Byggesummen er på omkring 80 millioner kroner. Heraf er otte millioner et kontant indskud fra Nyborg Kommune.

Der er 39 lejligheder i tre forskellige størrelser.

Beboerne har desuden et meget flot fælleshus med samlingssal, køkken, værksteder og to gæsteværelser.

Interessen har været enorm, og mere end 300 familier er på venteliste.

Den store interesse for bofællesskabet på Færgehavnen i Nyborg fik Pædagogernes Pensionskasse til at gå i gang med et lignende byggeri på en nabogrund i færgehavnen. De overtog både arkitekterne, Skala Arkitekter, og rådgiveren, Kuben.

Borgmester Kenneth Muhs sagde tillykke til beboerne i det nye seniorbofællesskab. Og så roste han i øvrigt byggeriets dristige arkitektur. Foto: Michael Bager
Fælleshuset, der fremover er hjertet i seniorbofællesskabet Færgelejet. Foto: Michael Bager
Der er flot udsigt fra seniorbofællesskabet til alle sider. Her ind mod byen og kirken. Både flagstangen og flaget var gaver til beboerne. Foto: Michael Bager
Seniorbofællesskabet Færgelejet i Nyborg indvies. Foto: Michael Bager
Seniorbofællesskabet Færgelejet i Nyborg indvies. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce