Annonce
Kerteminde

En underjordisk hemmelighed: Besøg koldkrigsbunkeren under Kerteminde skole

Administrationen af hele byen skulle foregå fra den underjordiske kommandocentral i en krisesituation af byens øverste myndighed - herunder kommunaldirektøren. Foto: Mille Tindal Thomsen
Indtil for få år siden var den hemmelig for offentligheden, men i dag er det muligt at besøge den underjordiske kommandocentral, hvorfra ledende myndigheder skulle styre slagets gang, hvis østblokken angreb.
Annonce

Kerteminde: Under Kerteminde Byskole findes en ganske unik tidslomme fra den kolde krigs tid. Mange er passeret forbi skolen uden at ane, at der ligger en hemmelig atomsikret kommandocentral under jorden, hvor telefoner, skrivemaskiner og konservesmad har stået uberørt i årtier.

- Der var ikke nogen, der vidste, den var her - ikke engang naboerne til skolen. Jeg har boet i byen altid, men jeg anede ikke den lå her. Jeg kan godt huske, da de byggede skolen og gravede ud til kælder, men det lignede jo bare en almindelig byggeplads, husker Søren Sejersen, der først for fire år siden fik kendskab til bunkeren og siden har meldt sig som frivillig rundviser.

En lille ekstra gang for enden af betontrappen ned til bunkeren har til formål at afbøde trykket fra eksplosionen, hvis en kraftig bombe bliver affyret. Foto: Mille Tindal Thomsen. 

Den 205 kvadratmeter store kommandocentral var nemlig en beredskabs-hemmelighed og ikke noget, der skulle nå til offentlighedens kendskab. Centralen blev bygget og taget i brug i 1968, mens den kolde krig rasede mellem øst og vest og skulle huse ledelsen af det civile beredskab i kommunen - herunder borgmesteren og kommunaldirektøren - i tilfælde af, at krigen brød ud. Herfra skulle hele administrationen af byen foregå i en krisesituation.

Først for få år siden fik offentligheden kendskab til bunkeren under skolen, og i dag er det muligt at komme på besøg og få en guidet rundvisning i den underjordiske tidslomme, der står helt original og funktionsdygtig som under den kolde krig.

Annonce

Sikret mod bomber og giftangreb

Kommandocentralen i Kerteminde var en del af et stort hemmeligt netværk af krisestyrings- bunkere over hele Danmark. Bunkerne kunne i løbet af få timer gøres klar og bemandes, hvis Danmark blev angrebet fra østblokken.

- Det var jo ikke noget, man rigtigt gik og var bange for, men man havde da hele tiden i bevidstheden, at det kunne ske, husker Søren Sejersen om tiden under den kolde krig.

Ind til selve bunkeren er der to massive jerndøre med et lille sluserum imellem. Her kunne personer udefra blive spulet med vand inden de trådte ind i bunkeren ved angreb med farlig kemi eller radioaktiv stråling. Centralen var desuden selvforsynende med både strøm og vand.

Det atmosfæriske tryk er højere i bunkeren, så forurenet luft ikke kommer ind udefra. Foto: Mille Tindal Thomsen

Inde i bunkeren er det atmosfæriske tryk højere end udenfor. Ventilations-anlægget sørger for, at filtreret luft bliver pumpet ind i bunkeren og fordelt via luftkanaler og danner overtryk, så der ved en eksplosion ikke kan komme en trykbølge ind i bunkeren. Hvis det forfærdelige skulle ske, at både strømmen i byen gik, og nødgeneratoren i bunkeren brød sammen, skulle bunkeren stadig kunne holdes under overtryk. Det kunne man ved med håndkraft i døgndrift at dreje håndtaget på den røde nødventilator.

Annonce

Nødudgang fra byens sikreste sted

Udover teknikrum og lager består bunkeren af et signalrum, et kommandorum samt opholdsrum og toiletter.

I bunkerens signalrum sad frivillige fra civilforsvaret og tog sig af både indgående og udgående signaler, der blev sendt til bunkeren via sikrede telefonlinjer, radio og andre kommunikationskanaler. Det var herfra kontakten med omverdenen foregik.


Det er jo som om, de lige har været her. Som om de lige har forladt den.

Søren Sejersen, rundviser


I kommandorummet sad byens ledende personer - den øverste politimyndighed, civilforsvar, sundhedsmyndigheder, borgmesteren og kommunaldirektøren, og styrede indsatsen oven over jorden. Store kort og tavler hjalp til at holde overblikket over, hvad der foregik i verden udenfor.

Kommandocentralen var med sine 205 kvadratmeter klar til at beskytte et hold på 30 mand i 30 dage. Foto: Mille Tindal Thomsen

Udover de to arbejdsrum, som var hjertet i kommandocentralen, bestod bunkeren også af sovepladser, et mindre køkken og toiletter til de mange mennesker, der under en krisesituation skulle døgnbemande centralen.

- Det er jo som om, de lige har været her. Som om de lige har forladt den, siger Søren Sejersen, mens han kigger rundt på bordene, hvor læsebriller, løftede telefonrør, brugte kaffekopper, fyldte askebægre og opslåede aviser får det til at se ud som om at bunkeren var i brug så sent som i går.

Forskellige effekter fra tidsperioden omkring den kolde krig, får det til at se ud som om bunkeren netop har været i brug. Foto: Mille Tindal Thomsen

Overraskende nok har bunkeren - byens sikreste sted - også en nødudgang. Nødudgangen består af en cementskakt fyldt med sand, og man skal derfor grave sig ud af bunkeren. Skakten ender oppe på jordoverfladen, men er skjult ovenfra, så fjenden ikke kan se den.

Koldkrigsbunkeren i Kerteminde er åben for besøgende hver onsdag klokken 14-17 i perioden 8. juli til 12. august, hvor frivillige står klar til at vise rundt. Indgangen til bunkeren findes ved betontrappen foran Kerteminde Byskole.

Foto: Mille Tindal Thomsen
Foto: Mille Tindal Thomsen
Foto: Mille Tindal Thomsen
Foto: Mille Tindal Thomsen
Annonce
Fyn For abonnenter

Det værste halve år i mit liv: Lilleholt sendt til tælling af corona, historisk krise i Venstre og et kølnet venskab med Løkke

Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Ikke alle får samme service: Frisklavet ældremad på udvalgte plejecentre i Odense er i fare

Middelfart For abonnenter

Efter afsløring af smitteudbrud og bekymring hos møbelfabrik: Nu bliver alle medarbejdere tilbudt coronatest

Annonce