Annonce
Danmark

En ud af tyve voksne lider af psykisk sygdom

Grafik: Mikkel D. Petersen.

Ny tal viser, at der på blot fem år er blevet 44.000 flere voksne danskere, der har fået stillet en psykisk diagnose. Grundlæggende er det en god udvikling siger formand for Psykiatrifonden.

Diagnoser: Kig dig omkring i toget, i venteværelset, på arbejdspladsen eller i supermarkedet. Sandsynligheden for at en af dem, du får øje på, har f.eks. PTSD, angst, depression eller Asperger er høj - og den bliver højere og højere. Ifølge nye tal, som KL har trukket fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik, er der på bare fem år blevet 44.000 flere voksne danskere, der har fået stillet en psykiatrisk diagnose.

Nu har hver 20. dansker over 18 år - 242.100 - sådan en. I 2013 var tallet 198.100.

Topscoren blandt de diagnoser, som er blevet mest udbredt, er angst og belastningsdiagnoser som stress og PTSD, men også diagnoser som ADHD, autisme og Aspergers bliver uddelt i langt højere grad end tidligere.

Den voldsomme stigning er dog ikke nødvendigvis et entydigt udtryk for, at livet trækkere hårdere veksler på os end tidligere. Den positive side af sagen er, at det er et bevis på, at samfundet er blevet bedre og mere fokuseret på at acceptere og håndtere psykisk sygdom end tidligere. For formanden for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt, der også er tidligere leder af Psykiatrisk Center på Rigshospitalet og chefpsykiater i Roskilde Amt, spiller datoen 1. september 2014 en vigtigt rolle.

- Her blev der indført behandlings- og udredningsgaranti i psykiatrien, og det betyder, at flere bliver udredt end før. Og i 2015 kom en rapport, hvor man konstaterede, at angst er en af de sygdomme, der udgør den største belastning for både den enkelte og samfundet som helhed, hvilket gav et øget fokus på at få de patienter i behandling. Så en stor del af udviklingen i tallene har været ønsket og tilsigtet. Vi er blevet klar over, at hvis vi ikke behandler, er det skidt, siger Anne Lindhardt til avisen Danmark.

Annonce

Top 5 - og bund 5

Kommuner med højest andel af voksne danskere med psykiatriske diagnoser:1. Esbjerg - 7,3 procent

2. Fredericia - 7,1 procent

3. Tønder - 6,9 procent

4. Albertslund - 6,7 procent

5. Slagelse 6,6 procent

Kommuner med lavest andel:

1. Læsø - 1,8 procent

2. Dragør - 3 procent

3. Rebild - 3,3 procent

4. Lemvig - 3,3 procent

5. Hørsholm - 3,4 procent

Kilde: KL på baggrund af registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik

ADHD er også noget for voksne

Formanden for Psykiatrifonden understreger også, at det er forholdsvist nyt, at man har fået øjnene op for, at sådan noget som ADHD ikke stopper, når man bliver voksen, og at voksne også kan få autismeforstyrrelser.

- Det har været underbelyst i mange år. Så min påstand er, at vi i de senere år har fået noget frem i lyset, der har været mørkelagt - i hvert fald når det handler om diagnoser som ADHD og autisme. Når det handler om angst og belastningsdiagnoser (f.eks. stress og PTSD, red.) er det mere komplekst. Her er stigningen for stor til, at det blot kan være det. En anden del af forklaringen kan være, at der er kommet flere, der har angst og belastningssymptomer, men det er noget, som vi ikke ved noget om.

- Har du en fornemmelse af, om stigningen i angst kommer af, at flere er syge, og at det ikke bare er flere, der har fået diagnosen?

- Fordi vi ikke har sikker viden, vil jeg ikke lægge hovedet på blokken, men jeg har nok en fornemmelse af, at der er kommet flere med angst i vores samfund. Det bliver spekulativt, men hvis man skal angive en årsag, vil jeg sige, at det handler om et øget pres, en øget perfekthedskultur, en øget individualisering, som gør, at rigtigt meget handler om mig selv, og at det er min egen skyld, at jeg ikke har det godt. Der er nogle samfundsmekanismer, der har fået mere fokus på den enkelte.

Tre meninger om flere danskere med psykiatriske diagnoser

Lise Plougmann Willer, direktør for Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune: - Vi ved godt, at alle borgerne selv er optagede af at finde ud af, hvorfor de har det skidt og søger en diagnose. Det er meget menneskeligt, og på den måde kan det være godt, at flere får en diagnose. Men det er godt nok også en udfordring, fordi der bliver sat lighedstegn mellem, at når man har en bestemt diagnose, har man også ret til en special type hjælp.

Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening: - Man kan selvfølgelig godt få sygedagpenge eller kontanthjælp uden en diagnose, men hvis man skal have tilskud til behandlingstilbud, eller hvis forældre til et barn med handikap skal have tabt arbejdsfortjeneste, så er billedet, at det kræver en udredning og endelig diagnose.

Joy Mogensen (S), formand for KL's socialudvalg og borgmester i Roskilde Kommune: - Var det en kurve over udviklingen i antal kræftramte, ville man straks kaste en masse penge efter området. Det siger jeg ikke nødvendigvis, at vi skal her, men jeg kunne godt tænke mig, at man flyttede lidt af opmærksomheden fra de konkrete mediesager over på de generelle spørgsmål. Vi skal tale om, hvordan vi som velfærdssamfund bør forholde os til den udvikling.

Kilde: KL's nyhedsbrev Momentum

Vi er overladt til os selv

- Hvor ser du de mekanismer?

- Vi ser dem på Facebook og i vores uddannelsessystemer. Vi ser den i skolereformer og i krav til uddannelse, hvor man er præget af en form for skabelontænkning. Går man ind i et system, kan man ikke skifte uddannelse. Bordet fanger. Mulighederne for fejltagelser og for at undersøge ting er blevet mindre.

- Hvad mener du, når du siger Facebook?

- At man kun udstiller, hvor godt det går en. Der er store dele af livet, der ikke rummes af Facebook. Det er den hurtige form, hvor vi fremstiller os selv som attraktive over for andre. Tillægger man det for meget vægt, kan det give vanskeligheder. På den måde er Facebook ét udtryk for en meget individualiseret kultur, hvor man er meget optaget af, hvordan man selv klarer sig og måske er lidt og lidt omverdensorienteret. Vi har fået mindre fokus på projekter, som handler om noget, der gør godt for mange.

- Kan stigningen i tallene også hænge sammen med, at vi måske er blevet lidt rundhåndet med de psykiatriske diagnoser? At man i dag får en hurtigere, hvis man falder lidt uden for normalitetsbegrebet?

- Det er et problem, at diagnoserne som er et lægefagligt redskab anvendes af andre myndigheder som forudsætning for at udløse bestemte ydelser. Derved lægges der for stor vægt på en diagnose, der kun siger noget om nogle symptomer, men egentlig ikke om hvordan en bestemt person har det og fungerer, og dermed hvad den enkelte kan have brug for at støtte og hjælp. Der er behov for en samlet vurdering.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Annonce