Annonce
Kultur

En tur på kunstmuseum er godt for helbredet

En tur på kunstmuseum kan styrke dit helbred, fortæller læge og billedkunstner Lærke Egefjord. Foto: Annelene Petersen
Kultur kan træne din hjerne, forebygge demens og øge din livsglæde. Det viser forskellige studier i hjerneforskning, fortæller læge og billedkunstner Lærke Egefjord.

Når du falder i staver over et gråt Hammershøi-interiør, fordyber dig i penselstrøgene i en farverig Van Gogh eller suges ind i Kviums voldsomme univers, gør du noget godt for dit helbred.

En tur på kunstmuseum, i teateret eller til koncert er sundt for din hjerne og psyke, fortæller læge, forsker og billedkunstner Lærke Egefjord.

- Vi lever i en verden med rigtig mange stimuli og inputs hele tiden, hvor det at få lov til fordybelse er en mangelvare. Og det giver hjernen ro at gå på kunstmuseum med telefonen slukket, siger hun og forklarer:

- Det hedder fokuseret opmærksomhed. Det er en tilstand, hvor der skabes nye hjerneforbindelser, synapser, som giver hjernen lov til at idéudvikle og arbejde videre. Man kan sammenligne det med, når man løber en tur, hvor man ofte får gode idéer eller finder løsninger på problemer. Når man oplever kultur, giver man hjernen pauser.

Gennem hjernescanninger har man fundet frem til, at når man ser på kunst, aktiveres pandelapperne i den forreste del af hjernen, hvor hjernenerverne, neuroner, laver forbindelser på nye måder. Det foregår hele livet med højst aktivitet i barndommen og langsommere hos ældre.

- Oplevelsen af kunst og kultur skaber nye forbindelser og udvikling af hjernen. Der er lavet et stort studie med 4000 mennesker over en 10-årig periode, som viser, at dem, der gik aktivt på museum havde nedsat risiko for at udvikle demens, siger Lærke Egefjord.

Annonce

Lærke Egefjord

er billedkunstner, læge, hjerneforsker og mindfulness-baseret coach.

bor i Aarhus.

holder foredrag og workshops om kunst og helbredet.

i 2020 kan du opleve hende her:

25.01.20: "Styrk dit helbred med kunst & kreativitet", foredrag & workshop, Kunsten, Aalborg (billetter på www.kunsten.dk).

15.02.20: "Styrk dit helbred med kreativitet," foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Odense (billetter på fuodense.dk)

01.03.20: "Styrk dit helbred med kreativitet", foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Emdrup (København) (billetter på www.fukbh.dk).

07.03.20: "Dyrk din kreativitet - styrk dit helbred", foredrag & workshop, FOF Aarhus (Udsolgt).

15.03.20: "Styrk dit helbred med kreativitet", foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Aarhus (billetter på www.fuau.dk).

04.04.20: "Styrk dit helbred med kreativitet", foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Aalborg (billetter på https://fuaalborg.dk/aalborg/).

07.11.20: "Styrk dit helbred med kreativitet", foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Herning (billetter på www.fuau.dk).

Se mere på laerkeegefjord.dk.

Billig og bivirkningsfri

For raske mennesker gør museumsturen det samme som meditation eller en gåtur. Det øger ens sundhed og forebygger sygdomme. For syge kan det være et alternativ til medicin, da det dæmper symptomer på stress, angst, depression og demens.

- Man betragter kultur og museumsbesøg som flødeskum på livet. Som noget man gør, når man har overskud. Men måske skal man vende det om og sige, at når man har underskud på den mentale konto, skal man tage på museum, fordi det kan give energi og overskud. Det er billigt sammenlignet med medicin, let tilgængeligt, og så er det helt uden bivirkninger, siger hun.

Udover at påvirke synapser og neuroner kan kunst og kultur også løfte humøret.

- Det kan være meget ensomt at være sygemeldt med depression, stress eller angst, så kulturoplevelser kan være noget at være fælles om. Nogle kommuner afprøver for tiden konceptet "kultur på recept" med billedgennemgange på museer, andre steder mødes man i læsegrupper og læser skønlitteratur sammen på de lokale biblioteker. Og det giver en oplevelse af nærvær og et fællesskab, som ikke er ligeså konfronterende, som det kan være i en traditionel terapigruppe. Hører man musik sammen, sætter det gang i kemiske processer i hjernen på samme måde, som når en mor sidder med sit barn. Det skaber samhørighed mellem mennesker, forklarer Lærke Egefjord.

Livsglæde

I det hele taget styrker de kulturelle oplevelser livsglæden.

- Livsglæde er ofte forbundet med en oplevelse af flow – en mental tilstand, hvor man glemmer tid og sted og er fuldstændigt opslugt. Der findes forskning, der viser, at når man spørger folk om, hvornår de har følt sig lykkelige eller følt livsglæde i deres liv, beskriver de oplevelser af flow. Det kan være børn, der leger i sneen og er fuldstændigt opslugte. Det kan være, når man er helt fordybet i en arbejdsproces eller noget kreativt. Eller det kan være, når man fortaber sig på et kunstmuseum og pludselig har været der i otte timer. Flow i hverdagen er livsglæde, siger Lærke Egefjord.

Livsglæden og sundheden kommer både, når man oplever kultur, og når man selv tegner, maler, spiller og danser. For eksempel er der studier, som har påvist, at Parkinson-patienter får en bedring i sygdommen, hvis de går til danseundervisning. De kan simpelthen pludselig tage danseskridt, de ikke har kunnet udføre på grund af sygdommen. Og andre undersøgelser har scannet musikeres hjerner, mens de komponerer musik, og vist, at de kreative tanker øger aktiviteten i hjernen.

- Man skal vælge den form for kultur og kreativitet, som man bedst kan lide. Det vigtigste er, at man er motiveret og glad over at komme af sted eller i gang, for hvis man ikke gør det i virkeligheden, er alle de gode teorier ligegyldige, siger hun.

Lærke Egefjord er læge, hjerneforsker og billedkunstner. Foto: PR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce