Annonce
Assens

En sviptur til Orte: Det er nu ikke så langt borte

I Orte går hun slet og ret under navnet ?Søster købmand?. Men egentlig hedder den barnefødte kvinde i byen, du ser på billedet, Elise Damgaard Andersen.
  • To halve. En kabale. Og en snak om gamle tider. Noget af det, avisen bragte med sig hjem efter en sviptur til Orte ved Frøbjerg Bavnehøj
Annonce

Orte: Det er ikke rigtigt til at blive borte i Orte.

Landsbyen ligger belejligt midt i den øvre del af storkommunen. Den kan ses fra Fyns højeste punkt, Frøbjerg Bavnehøj. Eller også er det omvendt: I Orte kan man se flagstangen oppe bag træerne på bavnehøjen.

Det kan "Søster købmand" i hvert fald fra stuen på Orte Byvej. De ultralokale kalder hende blot for "Søster". Men egentlig hedder hun Elise Damgaard Andersen og er barnefødt i byen for 72 år siden. Ligesom to andre brødre, der stadig bor i Orte.

Hun fik sit øgenavn, fordi hun var købmandsdatter og søster til broderen Mogens, som førte farens købmandsforretning på Orte Byvej videre fra 1968.

- Jeg bruger selv navnet. Der var engang en ældre mand, som spurgte mig, hvad jeg egentlig hed, siger "Søster købmand", der de sidste 30 år har malet og udstillet som en fritidsting. Men ellers har hun bl.a. arbejdet 23 år ved Odense Teaters billetkontor.

Ved 12-tiden er hun ved at klargøre noget til en udstilling.

Storebroderen Mogens er på vej til at flytte fra fødebyen til Aarup. "Søster købmand" kalder det vedmodigt, men hun accepterer det også. Og der bor stadig en anden bror i byen.

- Vi kan altid smutte hen til ham og kaffen står altid klar, siger hun om broderen Mogens, som rejser.

Sådan er det i Orte. Man kommer hinanden ved. Større er byen ikke. Orte er også navnet på en italiensk forstad til Rom. Men ellers er der ikke megen storby over stillebyen.

Det passer snart 74-årige Bjarne Therkildsen godt.

- Byen er dejlig stille, og der er frisk luft, fortæller han.

Den tidligere specialarbejder, der har arbejdet med pumper hos virksomheden Thrige, er ved at sysle i sin garage ved 12-tiden.

- Jeg får ofte to halve til frokost ved 12-tiden. Måske en med medister og en med friskbagt leverpostej, min kone laver. De kan også blive til tre små, fortæller Bjarne Therkildsen om sine madder, der er en fast bestanddel af livets vante gang.

Han er født i Bogense, men har boet i både Næsby og Stige inden han og fruen satte kursen mod Orte for en del år tilbage. Parret, ugifte gennem 40 år, ville prøve livet på landet. Et godt liv, mener Bjarne Therkildsen.

- Jeg har noget at rode med hele tiden, siger han.

Men Orte er som sagt ikke så langt borte fra alfarvej. Faktisk meget tættere på motorvejen end Assens.

Klokken 12...

... i Orte ved Frøbjerg Bavnehøj, som er tæt ved Aarup og igen tæt ved motorvejen.

"Klokken 12" er Assens-redaktionens reportageserie, hvor vi besøger forskellige steder i kommunen ved 12-tiden en helt tilfældig dag.

Der er ikke lavet nogle aftaler forinden med bestemte kilder eller andet, vi skal besøge på vores tur.

Konceptet er, vi "bare" møder op og ser, hvad der sker og snakker med dem, vi eventuelt møder på vores vej gennem området ved 12-tiden. Som altså denne gang var i Orte.

Vi har tidligere i serien "Klokken 12" besøgt byerne Skydebjerg, Akkerup, Andebølle, Torø Huse, Gamtofte, Søllested, Trunderup, Strandby, Ålsbo og Nårup.

Bjarne Therkildsen sysler som regel ved 12-tiden med et eller andet. Ellers får han to halve for at holde sulten på afstand.
Annonce

Kabalen

Lydia Hansen siger, hun ved 12-tiden plejer at se nyheder på computeren eller også lægger hun en kabale.

Går den op, går den op. Hvis ikke, giver hun ikke op.

Lydia Hansen er barnefødt i Orte nøjagtigt som "Søster købmand". Hun og manden, Ib, har boet i deres hus på Orte Vejsmark siden 1960. Forhaven er formentlig en af byens flotteste forhaver med dens sirlige beplantninger og nøje anlagte stensætninger.

- Men ikke i dag, der ligger for mange blade, mener Lydia Hansen dog.

I gamle dage var der et andet leben i byen, siger hun.

- Vi havde både en bager, en smed og en saddelmager, fortæller Lydia Hansen.

Sådan er det ikke længere. Som i mange andre byer af Ortes klejne størrelse, er det meste lukket. Ting er rykket fra by til land i den store samfundskabale, der har gjort kanter til udkanter. Byens købmand lukkede i 1999.

Men Orte har dog to pejlemærker. Byens to nerver, mener "Søster købmand".

- Vi har Frøbjerg-Orte Friskole og Sognehuset. Det er byens nye nerver. Byen lever, men især på grund af vores skole, fortæller hun.

Byens "tektoniske" plader har flyttet sig, siger hun.

- I gamle dage var Orte Byvej én, lang handelsgade. Men i dag er centrum rykket op mod friskolen, nævner "Søster købmand".

Op til Orte Vejsmark.

Måske lidt svær at få øje på, lidt gemt bag et træ - Lydia Hansen. Hun står i sin fine forhave på Orte Vejsmark.
Annonce

Ingen hjorte i Orte

Ældste skriftlige kilde om Orte er fra 1345, og i 1506 under navnet Ortæ. Den oprindelige betydning skulle henføre til en forhøjning, som sigtede til det ujævne terræn i sognet, skrev avisen engang.

"Søster købmand" fremhæver da også det kuperede område som noget af det bedste ved byen.

Orte er også en af den slags byer, man kan lave rimelege med. Således kan man se sin vorte i Orte eller glemme sin skjorte i Orte. Og vi så ingen hjorte i Orte. Men får. Dem kan "Søster købmand" godt finde på at smide nogle æbler ind til, siger hun. De græsser på nabomarken.

De er ikke længere borte.

Får. Det er der i Orte. De elsker æbler. Men ellers er de nok ligeglade med alt fra sociale medier til kommende Marsrejser.
I Orte Sognehus lå der tidligere en købmand indtil 1999, som var i familieeje gennem generationer. Sognehuset anses af de lokale som en gevinst for byen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Annonce