Annonce
Kerteminde

En sluse-mand takker af: - Ideen kan man jo bare grave op af skuffen og bruge

Leif Romsø. Arkivfoto

Idemand til slusen Leif "Romsø" Hansen er glad for, at Folkeslusen Kerteminde fører hans ide videre. Selv er han færdig med slusearbejdet.

Kerteminde: Den nye forening Folkeslusen Kerteminde vil fortsat arbejde med det oprindelige projekt med en sluse i Kerteminde Havn.

Det glæder idémanden bag slusen Leif "Romsø" Hansen.

- Ideen kan man jo bare grave op af skuffen og bruge, siger Leif "Romsø" Hansen, der dog ikke selv har planer om at gå med i foreningen.

- Jeg bakker op om dem. Men jeg vil også have lov til at sige, at nu er jeg blevet 80 år, og jeg har været med i det her slusehalløj i ti år, så jeg har ligesom ikke energi til at fortsætte, konstaterer Leif "Romsø" Hansen og tilføjer, at han glædeligt giver ideen videre.

- Den nye Folkesluse har den positive vinkel, at den nu lægger op til frivilligheden, og hvis man så kan få et nyt byråd til at acceptere, at det er dem, der skal påtage sig ansvaret, så tror jeg på ideen, siger Leif "Romsø" Hansen, der hele tiden har ment, at det skulle være en kommunal opgave at stå for slusen.

Folkeslusen Kerteminde lægger op til, at alle bidrag fra grundejere skal være frivillige, og at det desuden skal være kommunens ansvar at stå for opførelse, vedligeholdelse og drift.

- Jeg tror på ideen. Om den så vil få mange frivillige bidrag, det er jo det store spørgsmål. Men hvis man kan skrabe de 20 millioner sammen, der skal supplere pengene fra Realdania, og Realdania så også vil støtte op omkring det nye projekt, og det vil de formodentlig, så kunne der godt tænkes at komme en sluse i Kerteminde. Og det synes jeg da ville være glimrende, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce