Annonce
Danmark

En slags genfødsel af naturen som motiv

Rasmus Nikolajsen brød for alvor igennem, da han i 2016 fik Kritikerprisen for digtsamlingen ?Tilbage til unaturen?. Han har også skrevet romanen ?I Athen? og novellesamlingen ?Den ulykkelige boghandler?.

"Hvad skal vi med al den skønhed" er moderne lyrik på en måde, så selv mænd i Nordvestjylland kan være bogen bekendt.

Bøger: Det er få danskere, som læser digte. Og det er stort set kun kvinder. Kun ganske få mænd læser digte. Og i Nordvestjylland er der simpelthen ingen mænd, der læser digte. Sådan.

I en hver generalisering er sandheden det første offer. Således nok også i påstanden om, hvem der ikke læser digte. Men den bunder i en udtalelse fra en gammel ven, født og opvokset i Nordvestjylland.

Han flygtede til København og fik en flot karriere i dagspressen. En dag sad vi og talte om litteratur, især om lyrik.

- Det er først efter, jeg er kommet til København, at jeg har læst digte, sagde han.

- Det gjorde vi ikke ude vestpå.

- Hvorfor, spurgte jeg naivt.

Han så på mig, sad tavs lidt, så sagde han: Jeg kommer fra et sted, hvor det er mistænkeligt, hvis mænd hælder lidt mælk i kaffen. Hvordan tror du så, de ser på mænd, der sidder og læser digte?

Jeg kom til at tænke på den snak forleden, da jeg læste Rasmus Nikolajsens nye digtsamling "Hvad skal vi med al den skønhed".

For her var endelig en digtsamling, som selv mænd i Nordvestjylland kan være bekendt at have stående i reolen - og også blive grebet i at læse. Det er ikke fordi, digtene specielt er skrevet til eller for mænd. Det er fordi, der er tale om en række digte skrevet om efteråret. I virkeligheden er der måske kun tale om ét langt digt, der handler om efterår. Men det er måden, digtene er skrevet på, der før denne samling anderledes - og nok tilgængelig for flere mandlige læsere, end tilfældet er med flertallet af nye, danske digte.

Rasmus Nikolajsen har nemlig valgt at skrive digte, der er til at læse.

Hans samling oser ikke af at være skrevet i dyb angst eller under påvirkning af beroligende medicin. Der er noget sundt, normalt og ægte sansende over denne digtsamling. Det er en række digte om naturen, inspireret af naturen, men - og det er så her, Rasmus Nikolajsen træder i karakter som digter - også om mennesket og om livet.

Annonce
?Hvad skal vi med al den skønhed? er en digtsamling om efteråret - men også om livet.

Tør vi være lykkelige?

Rasmus Nikolajsen er en god iagttager. Og han formår at omsætte iagttagelserne til tanker og til smukke sprogbilleder.

Som når han skriver: "Fire krager letter, som ét større dyr, og flyver fra én ende af parken til en anden".

Ja, men det er jo det, vi alle sammen har set krager gøre, mange gange. Men uden at sætte ord på, at fuglene optræder synkront.

Rasmus Nikolajsen ser og beskriver et billede fra vores alle sammens virkelighed - og formår at sætte det ind i en kunstnerisk sammenhæng.

En efterårsdag i parken. Eller som når han digter om denne dag, hvor det er så herligt at være til. Hvor mennesker sidder mellem de smukke, højrøde blade fra vildvinen og er lykkelige. Og tanken så opstår:

"Jeg ved, jeg kan være i ulykken. Men kan jeg også være i lykken"

Ja, kan vi det? Magter vi at nyde lykken, når den kommer? Kan vi tage fat i den, tro på den, bade i lykken? Eller er vi for forsigtige, for angste for, at den skal forsvinde - til at turde nyde helt ud?

Rasmus Nikolajsen tager afsæt i efteråret. Den lille digtsamling kredser om efteråret, om løvfald - også om efterårets symbolbetydning. Livet har også et efterår. Der er muligheder for gode oplevelser. Men det ændrer ikke ved, at døden kommer nærmere. Som når Rasmus Nikolajsen skriver:

"En ung fyr sætter sig op på sin cykel/træder i gang og glider ind i strømmen af mennesker på vej/og egens ego falder så nyt ego kan opstå/og at betragte bladenes dødsdans er også at øve sig på trinene i ens egen død/og alt man ikke kan forcere og må lade tiden arbejde frem...

Digtsamling

Rasmus Nikolajsen

"Hvad skal vi med al den skønhed"

68 sider, forlaget Rosinante

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];