Annonce
Danmark

En slags genfødsel af naturen som motiv

Rasmus Nikolajsen brød for alvor igennem, da han i 2016 fik Kritikerprisen for digtsamlingen ?Tilbage til unaturen?. Han har også skrevet romanen ?I Athen? og novellesamlingen ?Den ulykkelige boghandler?.

"Hvad skal vi med al den skønhed" er moderne lyrik på en måde, så selv mænd i Nordvestjylland kan være bogen bekendt.

Bøger: Det er få danskere, som læser digte. Og det er stort set kun kvinder. Kun ganske få mænd læser digte. Og i Nordvestjylland er der simpelthen ingen mænd, der læser digte. Sådan.

I en hver generalisering er sandheden det første offer. Således nok også i påstanden om, hvem der ikke læser digte. Men den bunder i en udtalelse fra en gammel ven, født og opvokset i Nordvestjylland.

Han flygtede til København og fik en flot karriere i dagspressen. En dag sad vi og talte om litteratur, især om lyrik.

- Det er først efter, jeg er kommet til København, at jeg har læst digte, sagde han.

- Det gjorde vi ikke ude vestpå.

- Hvorfor, spurgte jeg naivt.

Han så på mig, sad tavs lidt, så sagde han: Jeg kommer fra et sted, hvor det er mistænkeligt, hvis mænd hælder lidt mælk i kaffen. Hvordan tror du så, de ser på mænd, der sidder og læser digte?

Jeg kom til at tænke på den snak forleden, da jeg læste Rasmus Nikolajsens nye digtsamling "Hvad skal vi med al den skønhed".

For her var endelig en digtsamling, som selv mænd i Nordvestjylland kan være bekendt at have stående i reolen - og også blive grebet i at læse. Det er ikke fordi, digtene specielt er skrevet til eller for mænd. Det er fordi, der er tale om en række digte skrevet om efteråret. I virkeligheden er der måske kun tale om ét langt digt, der handler om efterår. Men det er måden, digtene er skrevet på, der før denne samling anderledes - og nok tilgængelig for flere mandlige læsere, end tilfældet er med flertallet af nye, danske digte.

Rasmus Nikolajsen har nemlig valgt at skrive digte, der er til at læse.

Hans samling oser ikke af at være skrevet i dyb angst eller under påvirkning af beroligende medicin. Der er noget sundt, normalt og ægte sansende over denne digtsamling. Det er en række digte om naturen, inspireret af naturen, men - og det er så her, Rasmus Nikolajsen træder i karakter som digter - også om mennesket og om livet.

Annonce
?Hvad skal vi med al den skønhed? er en digtsamling om efteråret - men også om livet.

Tør vi være lykkelige?

Rasmus Nikolajsen er en god iagttager. Og han formår at omsætte iagttagelserne til tanker og til smukke sprogbilleder.

Som når han skriver: "Fire krager letter, som ét større dyr, og flyver fra én ende af parken til en anden".

Ja, men det er jo det, vi alle sammen har set krager gøre, mange gange. Men uden at sætte ord på, at fuglene optræder synkront.

Rasmus Nikolajsen ser og beskriver et billede fra vores alle sammens virkelighed - og formår at sætte det ind i en kunstnerisk sammenhæng.

En efterårsdag i parken. Eller som når han digter om denne dag, hvor det er så herligt at være til. Hvor mennesker sidder mellem de smukke, højrøde blade fra vildvinen og er lykkelige. Og tanken så opstår:

"Jeg ved, jeg kan være i ulykken. Men kan jeg også være i lykken"

Ja, kan vi det? Magter vi at nyde lykken, når den kommer? Kan vi tage fat i den, tro på den, bade i lykken? Eller er vi for forsigtige, for angste for, at den skal forsvinde - til at turde nyde helt ud?

Rasmus Nikolajsen tager afsæt i efteråret. Den lille digtsamling kredser om efteråret, om løvfald - også om efterårets symbolbetydning. Livet har også et efterår. Der er muligheder for gode oplevelser. Men det ændrer ikke ved, at døden kommer nærmere. Som når Rasmus Nikolajsen skriver:

"En ung fyr sætter sig op på sin cykel/træder i gang og glider ind i strømmen af mennesker på vej/og egens ego falder så nyt ego kan opstå/og at betragte bladenes dødsdans er også at øve sig på trinene i ens egen død/og alt man ikke kan forcere og må lade tiden arbejde frem...

Digtsamling

Rasmus Nikolajsen

"Hvad skal vi med al den skønhed"

68 sider, forlaget Rosinante

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce