Annonce
Indland

En sejr for de udsatte

Erfaringerne fra Vollsmose-projektet er guld værd, mener boligminister Carsten Hansen.

Erfaringerne fra Vollsmose-projektet er guld værd, mener boligminister Carsten Hansen (S).

- Man kan over en femårig periode spare 900.000 kroner, hvis man forhindrer et ungt menneske i at ende i en kriminel løbebane. Hvad tænker du om det?

- At det ikke kan gøres op i penge. For hvert ungt menneske, vi giver en ordentlig fremtid, er det en sejr. Og det beløb, vi sparer, vil jo vokse, hvis den unge ellers ville have fortsat med kriminalitet. Så det er virkelig værd at satse på indsatser, der er baseret på viden og erfaring og ikke fordomme. Vi ved, at de her menneskeindsatser har en effekt og øger de unges chancer for at komme i uddannelse og arbejde.

- Projektet i Vollsmose har kostet 11 millioner kroner. Er det pengene værd i forhold til de besparelser, man får ud af det?

- Jeg vil gerne møde den politiker, der ikke mener, det kan svare sig at flytte en ung fra et kriminelt miljø og en uroskabende adfærd over til et trygt og godt liv. Hvis man mener det modsatte, skal man ikke være i politik. For mig som socialdemokrat er det afgørende, at vi har givet nogle menneske med nogle dårlig opvækstvilkår en chance til. De mennesker får jo også børn, som de kan overføre de gode værdier til. Og det er afgørende, at vi får fat på de unge, imens vi stadig kan flytte dem.

- Hvad kan du gøre som minister for at sikre, at der kommer flere af disse projekter?

- Det er vigtigt, at vi bygger videre på de redskaber, vi ved, der virker. Og her er mentorordningen et af dem. Det er noget af det, jeg vil bringe ind i forhandlingerne om den almene sektor i løbet af efteråret. Vi laver også samarbejdsaftaler med landets største kommuner omkring udviklingen af de af særligt udsatte områder. Her er udviklingen af mentorordninger også noget af det, jeg vil bringe på banen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce