Annonce
Indland

En person fra Hovedstadsområdet smittet med mæslinger

Lindsey Wasson/Reuters
Det nye tilfælde af mæslinger har forbindelse til de to personer, der blev smittet i begyndelsen af januar.

En person fra Hovedstadsområdet er blevet smittet med mæslinger. Det oplyser Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Oplysningen kommer, efter at seruminstituttet 17. januar kunne melde om to tilfælde af mæslinger i Nordsjælland.

Ifølge Statens Serum Institut har den smittede haft kontakt med en af de to personer, som formentlig er blevet smittet under en rejse til Brasilien.

I det tilfælde blev den ene person syg 5. januar under hjemrejsen fra Brasilien.

Den anden patient fik de første symptomer 9. januar.

Personen i det nye tilfælde af mæslinger havde kontakt til en af føromtalte personer 6. januar, hvor vedkommende stadig var smitsom.

Mellem den 16. og 19. januar begyndte personen at udvikle symptomer såsom feber og udslæt. 21. januar konstaterede Statens Serum Institut, at der var tale om mæslinger.

Tests af virusset har vist, at der er 100 procent lighed mellem de tre tilfælde.

Instituttet opfordrer i øjeblikket læger i Hovedstadsområdet til at være ekstra opmærksomme på symptomer på mæslinger hos deres patienter.

Styrelsen for Patientsikkerhed har desuden sikret sig, at kontakter til det nye tilfælde er blevet informeret.

Mæslinger er den mest smitsomme børnesygdom og skyldes smitte med et virus. Men også voksne kan blive ramt. Hvis man har haft sygdommen eller er vaccineret, er man fuldt beskyttet.

Sygdommen er en infektion i luftvejene, der viser sig blandt andet ved rødt udslæt på kroppen. I de alvorligste tilfælde er mæslinger livstruende.

På grund af smittefare kræves en vaccinationstilslutning på minimum 95 procent for at eliminere mæslinger via såkaldt flokimmunitet.

/ritzau/

Annonce
Link til nyheden på Statens Serum Instituts hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce