Annonce
Biler

En ny klasse af folkelige elbiler på vej

Seat Mii electric har en rækkevidde på 260 km, men Seat hævder, at den kan køre væsentligt længere, hvis man holder sig til bykørsel. Foto: Seat
Trioen af mikrobiler fra VW, Seat og Skoda lander snart herhjemme, og den spanske variant bliver formentlig den billigste.

Når Seat Mii electric lander herhjemme til marts næste år, bliver den sandsynligvis Danmarks billigste elbil. Den danske importør har netop offentliggjort prisen, der starter ved 149.990 kroner, og dermed underbyder spanieren den teknisk identiske Volkswagen e-Up med 13.000 kroner. Til gengæld kommer VW e-Up allerede i slutningen af januar.

Ligesom det er tilfældet med folkevognen, følger der en såkaldt standardinstallation af en ladestander fra udbyderen, Clever, hvilket dog også kræver, at man abonnerer på en pakke med ubegrænset strøm til en fast månedlig ydelse. Man kan opsige aftalen med Clever efter seks måneder. Eventuelt gravearbejde er ikke inkluderet til installationen og er ikke med i prisen, oplyser Seat.

Man er dog ikke tvunget til at vælge denne ladeløsning.

- Prisen på Mii vil være uforandret til trods for, at man fravælger Clever-abonnementet. Vi har valgt, i samarbejde med Clever, at tilbyde vores kunder en gratis wallboks, for at opladningen bliver nemmest mulig, og det er derfor en on-top-service, der ikke påvirker bilens prissætning, siger Jana Olsen, som er pressechef hos Seat Danmark.

Den spanske mikrobil deler også teknik med Skoda Citigoe IV, der ifølge Skoda Danmark formentligt bliver prissat, men som givetvis vil blive placeret et sted mellem de to fætre, hvis man kigger på historien mellem de tre mærker.

Annonce
Interiøret er udstyret med klimaanlæg og fartpilot til prisen på 150.000 kr.

Pæn rækkevidde

I forhold til bilens størrelse har batteriet en ganske pæn kapacitet på 82,3 kWh, og det giver en officiel rækkevidde på 260 kilometer, ifølge WLTP-normen, men Seat anfører, at denne kan stige helt op til 358 kilometer, hvis man holder sig til ren bykørsel.

Her skal man være opmærksom på, at vinterkulde koster på rækkevidden, ligesom at denne også falder, hvis man for eksempel parkerer om natten uden at slutte bilen til strøm.

Den elektriske motor yder 61 kW, hvilket svarer til 83 hk, og det er nok til at få bilen til at køre til 100 kilometer i timen på 12,3 sekunder. Det gør den væsentligt hurtigere end en benzindrevet variant af Seat Mii.

Har man en ladeboks derhjemme eller kører til de offentlige ladestandere, er ladeeffekten på 7,2 kW, mens Mii electric også kan hurtiglade med op til 40 kW. Og hurtigladeren er standardudstyr, mens den koster godt 4000 kroner ekstra til e-Up.

Koncernen har også udviklet en app til smartphone, hvor man kan styre bilens klimaanlæg og således tænde for varmen, lige inden man kører af sted. Her skal man dog være opmærksom på, at dette koster på rækkevidden, hvis den lille vogn ikke er sat til at lade.

Det generelle sikkerhedsudstyr ser nydeligt ud med 16-tommer alufælge, almindelig fartpilot, opvarmet forrude og varme i forsæderne.

Seat Mii og Skoda Citigo med almindelige forbrændingsmotorer udgik i sommer, mens VW Up fortsat kan fås med benzinmotor til priser fra 115.000 kroner for en sammenlignelig model.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce