Annonce
Odense

En ny begyndelse for manden, som gik ned med stress: - Jeg havde det som om, jeg mistede min identitet

Per Nielsen, 43 år: - Jeg har haft det rigtigt svært med at have sådan en usynlig sygdom. I meget lang tid var det også et tabu for mig - min mor og søster vidste det, men mange kammerater har ikke vidst, hvor dårligt jeg havde det. Foto: Birgitte Carol Heiberg
43-årige Per Nielsen brød sig ikke om idéen, da han fik at vide, at han skulle på Odense Glasværk efter en svær stress med depression og angst. Den usynlige sygdom var tæt på at lamme ham fuldstændigt, men i dag arbejder han som stedets altmuligmand, der kan lave det meste selv.
Annonce

Odense: Han har sin fødselsdato tatoveret på knoerne. Skægget strutter velplejet og langt, og overarmene bærer præg af, at Per Nielsen godt kan tage fat.

Alligevel har han i omkring 10 år været nærmest lammet. Først af stress, siden af følgevirkningerne som depression og angst.

Hans nedtur kom lige efter finanskrisen i 2008, da han mistede sit job gennem mange år.

- Fyresedlen føltes som om, jeg mistede min identitet. Jeg har altid været vant til at arbejde, så da jeg lige pludselig skulle punkes igennem systemet i kommunen, kørte det  mig rimelig meget ned. Da min far også blev syg og døde, blev det hele endnu værre, fortæller Per Nielsen.

Annonce

Mistroisk

Psykologerne mente, at nogle af hans problemer skyldtes ting tilbage fra ungdommen og barndommen - at de havde ulmet i baggrunden hele tiden og været med til at forværre situationen.

Han blev imidlertid sendt i flere arbejdsprøvninger, men resultatet var hver gang det samme:

- Min film knækkede, og jeg blev sygemeldt igen, fortæller Per Nielsen.

Derfor var han også langtfra begejstret, da han efter en lang sygemelding i 2018 fik beskeden om en arbejdsprøvning mere - denne gang på Odense Glasværk.

- Ville de så trække i mine udbetalinger, hvis jeg havde en dårlig dag og ikke kunne arbejde? Jeg var meget mistroisk over for det hele, da jeg kom herned, og der gik lang tid, før jeg lagde det væk, fortæller Per Nielsen.

Annonce

I gang igen

Han begynder stille og roligt med få timer.

Driftslederen, Per Jørgensen, fortæller ham, at han bare skal ringe og sige, hvis han har en dårlig dag - han behøver ikke stå og føle sig dum, fordi han skal forklare, hvorfor han ikke kunne komme.

Men han er stadig mistroisk.

Vendepunktet komer, da han bliver sat sammen med glasmageren Ib Hedager. De to udvikler hurtigt et fælles bånd, for Per Nielsen har tidligere arbejdet som smed i en periode - han kan derfor hjælpe med al metalarbejdet, så glasmageren kan koncentrere sig om glasarbejdet.

- Jeg har altid haft svært ved at åbne mig over for nye folk, men det fungerede godt med Ib. Han var ikke bossen, så det gjorde ikke så meget, hvad man lige sagde til ham. Og han kunne godt lide, at vi diskuterede arbejdet stille og roligt, når vi skulle lave noget nyt - og han lytter på mine input.

- Når der kommer nye, som skal i arbejdsprøvning hernede, tager jeg mig lidt af dem, fortæller Per Nielsen. De har mere tiltro til mig, fordi jeg har været helt samme tur igennem som dem, og mange af dem har også problemer med angst eller andet, som jeg forstår. Derfor kan de bedre lide at snakke med mig om tingene, og på den måde har vi fået mange af dem til at falde godt til. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Fleksibel arbejdsplads

Per Nielsen får med tiden flere timer - og får forlænget sin periode på glasværket med yderligere tre måneder:

- Men jeg kunne mærke, at det blev for meget at arbejde tre dage i træk. På tredjedagen var jeg intet værd, og det hele ramlede. Heldigvis var det muligt at rokere rundt, så jeg fik fri en dag i midten. Sådan er det også i dag. Hvis jeg har haft en dårlig dag og ikke sovet ordentligt, ringer jeg og siger, jeg ikke kommer - men så tager jeg arbejdet på et andet tidspunkt.


I meget lang tid var det et tabu for mig og ikke noget, jeg fortalte andre end min mor og min søster, som har været en stor hjælp under al det her. Mange kammerater har ikke vidst, hvor dårligt jeg har haft det i perioder, og det er først for nylig, jeg accepterer, at det er sådan, tingene er. At jeg ikke længere igen bliver den person, jeg var engang.

Per Nielsen, altmuligmand på Odense Glasværk


- Selvfølgelig er der nogle dage, hvor det er bedst, jeg er her, fordi vi skal have nogle ting gjort færdige, men jeg kan altid sige fra, hvis det hele er ved at vælte igen, fortæller Per Nielsen.

Annonce

Forvandlingen

Langsomt men sikkert mærker han forvandlingen - at han får kontrol over sin angst og kan passe sit arbejde.

- Jeg havde meget stress og angst, da jeg begyndte hernede. Men efter jeg er faldet til, har jeg oplevet, at jeg kan stå op og morgenen og have en følelse af stress og angst, men alligevel beslutte mig for at køre herned, netop fordi jeg bare kan tage hjem, hvis det er slemt. Men når jeg så kører gennem porten, falder der ro på, fordi jeg er i nogle faste rammer.

- Og det er de faste rammer, der har gjort, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu. Jeg har fx stadigvæk svært ved at handle og sådan nogle ting, men jeg fungerer godt hernede, fortæller han.

Annonce

Fleksjob

Efter arbejdsprøvningen kommer Per Nielsen i praktik på glasværket og bliver efterfølgende ansat et par timer på almindelige vilkår.

Men i dag har han fået tilkendt et fleksjob, og meningen er, at han skal ansættes i et 15-timers fleksjob på glasværket, som han holder meget af.

- Jeg havde det svært med at skulle søge om fleksjob. Det var i mine øjne sådan noget, man får, hvis man ikke kan bruge det ene ben eller sådan noget. Jeg følte ikke rigtigt, at jeg bidrog ordentligt, når jeg ikke arbejdede 37 timer om ugen, for jeg er opvokset med min fars arbejdsmoral - enten går man i skole, eller også arbejder man. Derfor havde jeg svært ved at forene mig med, at jeg kun kunne arbejde 15 timer, fordi jeg gerne ville have et fuldtidsjob.

- Men nu har jobkonsulent Susanne Ustrup, som har kontor på glasværket, forklaret mig, at jeg faktisk arbejder fuld tid - de 15 timer er bare det, som jeg kan klare. Så det er jeg begyndt at acceptere, selv om jeg har haft det svært med det, siger Per Nielsen.

Per Nielsen er i dag blevet tilkendt fleksjob og arbejder omkring 15 timer om ugen på Odense Glasværk. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Annonce

God hjælp

Han har også haft svært ved at have en "usynlig" sygdom, som andre ikke kunne se.

- I meget lang tid var det et tabu for mig og ikke noget, jeg fortalte andre end min mor og min søster, som har været en stor hjælp under al det her. Mange kammerater har ikke vidst, hvor dårligt jeg har haft det i perioder, og det er først for nylig, jeg accepterer, at det er sådan, tingene er. At jeg ikke længere igen bliver den person, jeg var engang.

Odense Glasværk samler ind for at overleve

Coronakrisen har været hård ved Odense Glasværk, som mistede 300.000 kroner i perioden - uden mulighed for kompensation. Glasværket, der fungerer som en socialøkonomisk virksomhed, er ejet af en almennyttig forening, som derfor har lavet en folkeindsamling for at skaffe pengene.

Glasværket har samlet lidt over 200.000 kroner ind, men får man ikke de sidste penge samlet ind, får det konsekvenser for produktionen - derfor har Fyens Stiftstidende valgt at hjælpe ved at sætte fokus på den del af glasværkets arbejde, der måske ikke er så kendt af den store offentlighed - at give sårbare mennesker en ny chance.

Hvis man på den baggrund ønsker at støtte Odense Glasværks aktuelle indsamling, kan man enten sende penge via MobilePay (720361) eller sætte penge ind på glasværkets konto i Fynske Bank,  registreringsnummer 6857, kontonummer 0001097622.

Man kan læse mere på glasværkets hjemmeside odenseglasvaerk.dk/indsamling/

I det hele taget er han glad for den hjælp, han har fået fra både sin jobkonsulent og sagsbehandler.

- Susanne har været en kæmpe hjælp for mig og hjulpet mig. Jeg kunne fx ikke komme til møde på jobcenteret, fordi jeg ikke kunne sidde i et venteværelse. I stedet trumfede hun igennem, at møderne med min socialrådgiver blev lagt hernede på glasværket, fortæller Per Nielsen.

- Førhen havde jeg altid min søster med til møderne med kommunen, for efter 10 min hørte jeg ikke halvdelen af, hvad folk sagde. Det hele kørte rundt i hovedet, og så sagde jeg bare ja-ja. Nu er Susanne med til at forklare min situation - og så kan hun bagefter forklare mig tingene.

Annonce

Hjælper andre

I dag er Per Nielsen med på lige fod med de andre ansatte til personalemøderne på glasværket. Han har fået et godt forhold til glasværkets anden Per, Per Jørgensen, som i dag er direktør.

- Per viser mig tillid, og det betyder meget, som han siger.

Per Nielsen føler også, at han - i lighed med de andre på glasværket - er med til at gøre en forskel for folk, som har det svært.

- Når der kommer nye, som skal i arbejdsprøvning hernede, tager jeg mig lidt af dem. De har mere tiltro til mig, fordi jeg har været helt samme tur igennem som dem, og mange af dem har også problemer med angst eller andet, som jeg forstår. Derfor kan de bedre lide at snakke med mig om tingene, og på den måde har vi fået mange af dem til at falde godt til, fortæller han.

Og det er måske i virkeligheden derfor, at glasværket er så god til at hjælpe folk, som ellers ikke er så nemme at hjælpe videre. At arbejdspladsen forstår deres udfordringer helt ned i de små detaljer - og viser dem tillid. Præcist som det skete for Per Nielsen:

- Jeg kan i hvert fald godt lide, at jeg får lov til at komme ud med alle mine idéer til at gøre glasværket bedre. Det er rart at føle, at jeg også bidrager med noget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Milioner på vej: Rahbæk Juel lover penge til både velfærd og vedligehold

Assens

Foredrag med Årgang 0-mor

Annonce