Annonce
Faaborg-Midtfyn

En læser undrer sig: Sådan kan 10 skoleledere blive til fire

Laver skolelederne ingenting, siden seks ud af 10 foreslås fyret, spørger læseren Niels Grønbech. Formand for Skolelederforeningen i Faaborg-Midtfyn, skoleleder på Tingagerskolen Bjarne Schytt Nielsen, beretter imidlertid om rigelige arbejdsopgaver. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen
Afdelingsledere får større mandat til at træffe beslutninger, end de har i dag, hvis den nye skolestruktur bliver til virkelighed.

Faaborg-Midtfyn: Et forslag til en ny skolestruktur vil betyde, at Faaborg-Midtfyns nuværende 10 skoler formelt skal samles i fire geografiske distrikter. Det vil betyde, at kommunen ville skulle fyre seks ud af 10 ledere og dermed spare lønudgifter på 4,4 millioner kroner.

Det har fået læseren Niels Grønbech til at undre sig. Han skriver til redaktionen: "Vil det sige, at vi har skoleledere for 4,4 millioner, der ikke laver noget, siden vi kan undvære dem?"

- Nej, lyder den korte version af svaret fra Kim Aas Christensen (S), formand for Opvækst- og Læringsudvalget.

- Helt så enkelt er det ikke. Men det er et relevant spørgsmål, og sådan kan man jo godt udlægge det, men det bør ses i en lidt større sammenhæng, tilføjer han og kalder i øvrigt de nuværende skoleledere "fantastisk dygtige".

Formand for Skolelederforeningen i Faaborg-Midtfyn og skoleleder på Tingagerskolen i Ringe Bjarne Schytt Nielsen mener heller ikke, at skolelederne ikke laver noget.


Der er ikke nogen i nogen funktioner i vores kommune, som ikke laver noget.

Bjarne Schytt Nielsen, skoleleder, Tingagerskolen


- Ironien i spørgsmålet er god nok, og dets fokus er også godt. Vi skulle gerne udføre de rigtige opgaver, og alle de opgaver, som vi udfører i det offentlige, skal gerne komme kerneydelsen til gode. For mig er det vigtigt, at alt det, vi gør, uanset om det er rengøringspersonale, pædagogmedhjælpere, pædagoger, lærere eller afdelingsledere, skal give et bedre output, hvor eleverne er.

- Men der er ikke nogen i nogen funktioner i vores kommune, som ikke laver noget. Og hvis de ikke laver noget, så burde de ikke være der. Det gælder på alle niveauer, mener Bjarne Schytt Nielsen.

Annonce

Flere beføjelser

Udvalgsformand Kim Aas Christensen forklarer, at tanken i skoleforslaget er, at de fire tilbageværende skoleledere, som får ansvar for hver deres område, udelukkende skal koncentrere sig om administration, strategi og økonomi.

- Det er noget, som skolelederne i dag bruger ret lang tid på, siger udvalgsformanden.

- Men det vil betyde, at afdelingslederne skal have større kompetence end de afdelingsledere, der i dag varetager den daglige drift i for eksempel Rolfsted og Kværndrup.

I skoleforslaget ligger der den præmis, at hver matrikel som minimum skal have én afdelingsleder.

- På nogle skoler skal afdelingslederen i dag forbi den øverste leder, hvis der for eksempel er problemer i 5.b. Det skal de kommende afdelingsledere selv have mandat til at løse, forklarer Kim Aas Christensen.

- Det er kun i forbindelse med de store økonomiske overvejelser, at afdelingslederne skal i dialog med skolelederne. Det kan ikke hjælpe noget, hvis der opstår en akut situation, at afdelingslederen først skal have fat i den øverste skoleleder for at kunne løse problemet, fortsætter han.

Annonce

Kom med alternativer

Kim Aas Christensen understreger, at forslaget om den måske kommende skolestruktur blot er i høring og endnu ikke vedtaget, og at han i øvrigt heller ikke selv har taget endegyldigt stilling.

- Jeg er også nervøs for, om ledelsen kan komme for langt væk. Men der er omvendt med garanti nogle grupper, som ikke har udtalt sig endnu.

- Samtidig ser vi bare ind i et år, hvor vi skal finde besparelser, og det involverer også Opvækst- og Læringsudvalget. Og hvis vi ikke finder noget her, så bliver vi nødt til at finde noget et andet sted. Jeg håber derfor, at de høringssvar, som kommer, ikke bare skyder forslaget i jorden, men også kommer med alternativer, lyder det fra Kim Aas Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce