Annonce
Kultur

En Kværndrupdrengs erindringer: Sådan skriver du dine egne erindringer

Drømmer du om at skrive dine erindringer, kan du blive klogere på, hvordan du gør, når forfatteren til bogen "En Kværndrupdrengs erindringer" holder foredrag. Foto: Forside fra bogen
Få ideer til, hvordan du skriver og udgiver dine erindringer.

Årslev: Forfatteren Leif Witt fortæller om sin barndom i 50’erne og 60’ernes Kværndrup med afsæt i sin erindringsbog, "En Kværndrupdrengs erindringer". Han fortæller også om byens udvikling og giver fif til, hvordan du kommer i gang med at skrive dine erindringer, når han giver foredrag på Årslev Bibliotek torsdag 10. oktober kl. 19.

Leif Witt blev opfordret til at skrive sine erindringer af sin søn, og dét, der var ment som fortællinger til den nærmeste familie, endte med at blive udgivet på et forlag. Han fortæller om processen fra det første notat, til bogen blev trykt.

Annonce

Anderledes tid

I bogen fortæller Leif Witt om en tid, der var meget anderledes, end vi kender det i dag. Om en dagligdag i landsbyen Kværndrup, hvor mændene gik på arbejde og tjente pengene, mens kvinderne passede hus og børn. Og om hvordan dette familiemønster ændrede sig i 1960’erne i takt med, at kvinderne blev udearbejdende.

Det kommer også til at handle om et liv uden fjernsyn og telefon og en fritid, hvor børn kunne gå ud ad døren og have lov til at udforske verden selv. Leif Witt har boet i Kværndrup det meste af sit liv. Han blev født i byen i 1948, og siden har han fulgt landsbyens udvikling på tætteste hold. Han har set, hvordan det danske samfund udviklede og ændrede sig radikalt fra slutningen af 1950’erne med øget velstand og mobilitet. Det samme var tilfældet i Kværndrup - men med års forsinkelse i forhold til de større byer.

Du kan købe billet på fmbib.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce